Den mad, du spiste i går, kan meget vel have bidraget mere til den globale opvarmning, end din bil gjorde på vej til arbejde.
For når koen bøvser, eller landmanden gøder sin mark, siver der masser af drivhusgasser ud.
Så mange, at produktionen af mad medfører farlige klimaforandringer, selv hvis hele verden følger Danmarks målsætning og går over til grøn energi.
Det mener professor Jørgen E. Olesen, der sidder i FN’s klimapanel og forsker i landbrugets udledning af drivhusgasser ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet.
»Selvom det skulle lykkes os at komme ud af vores afhængighed af kul, olie og naturgas, så står vi i virkeligheden stadigvæk tilbage med en tredjedel af problemstillingen, som stammer fra vores fødevareforbrug. Det er stadig et klimaproblem, der på sigt vil betyde globale temperaturstigninger på ca. 1,5 grader,« siger Jørgen E. Olesen.
1,5-2 graders temperaturstigning anses som en kritisk grænse for, hvornår den globale opvarmning vil få voldsomme konsekvenser i form af flere oversvømmelser, tørker og fødevarekriser.
Bøffen belaster klimaet
Det er især, når man steger en bøf, at man er med til at skabe globalt hedeslag.
»Hele fødevareproduktionen er klimabelastende, men især kødforbruget belaster klimaet i kraft af det meget store foderforbrug og andre udledninger såsom metan fra husdyr og husdyrgødning,« siger Jørgen E. Olesen.
\ Klimavenligt landbrug er afgørende for at nå målet
Det er EU’s mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 procent i år 2050.
Regeringen vil afvikle brugen af kul, olie og gas, men derved når Danmark kun en reduktion på omkring 75 procent.
Derfor er der for at nå målet ifølge Klimakommissionen også behov for at gøre landbruget mere klimavenligt, da landbruget står for størstedelen af den resterende udledning af drivhusgasser i Danmark.
Faktisk udledes der under produktionen af et kilo oksekød ligeså mange drivhusgasser, som når en almindelig personbil kører tværs over Sjælland. Eller som når en sparepære er tændt fire måneder i træk.
»Noget af det, der også får det til at veje rigtig tungt, er, at vi på globalt plan har en fortsat udvidelse af det samlede landbrugsareal. Det betyder, at vi fælder skov eller dyrker savanne op, og en stor del af det kulstof, der er bundet i vegetation og jord, frigives som CO2,« forklarer professoren.
\ Læs mere
Mad er større klimasynder end personbiler
Da danskerne er et af verdens mest kødspisende folkefærd, fylder fødevarerne en stor del, når danskernes personlige klimabelastning gøres op.
Al den mad, som en almindelig dansker køber i løbet af et år, er således skyld i udledning af drivhusgasser svarende til omkring 3 ton CO2. Dermed udgør maden 20-25 procent af en gennemsnitlig forbrugers CO2-regnskab.
For hele den danske befolkning løber madforbrugets klimabelastning samlet set op i over 15 mio. ton CO2 om året. Det er dobbelt så meget som de danske personbiler, der årligt udleder 7,4 mio. ton CO2.
Madens klimabelastning er overset
Jørgen E. Olesen efterlyser, at politikerne sætter initiativer i gang, der kan gøre danskernes spisevaner og landmændenes arbejde mere klimavenligt.
»Den politiske diskurs har hidtil været ekstremt fokuseret på udledningerne fra energisektoren og stort set ikke haft fokus på landbruget. Det skulle da glæde mig, hvis man kunne få ændret det fokus. Jeg mener, det er essentielt,« siger han.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet vil ni ud af ti forbrugere gerne tage ansvar for at reducere CO2-udledningen. Men kun hver femte føler, at de ved nok om fødevarers klimapåvirkning.