Vikingegravplads i Ribe afslører arkæologisk mysterium
I mere end 100 år respekteres gravpladsen i vikingetidens Ribe - men i slutningen af 800-tallet ændrer det sig markant, da man begynder at bygge, næsten demonstrativt, oven i gravene. »Jeg tror, der er sket noget dramatisk,« siger udgravningslederen.

Fra begyndelsen af 700-tallet og op gennem det meste af 800-tallet er gravpladsen i Ribe noget af det mest hellige for byens indbyggere. Mens byen som Skandinaviens første ’by’ udvikler sig i rivende hast og blomstrer som handelscentrum, får gravpladsen cirka 200 meter derfra lov at ligge fuldstændig uberørt hen. Som en oase, kun forbeholdt de døde. 

Men sidst i 800-tallet forandrer det sig.

»Mens aktiviteten på markedspladsen svinder ind, begynder der pludselig at dukke huse og hytter op på gravpladsen. I nogle tilfælde er der bygget næsten demonstrativt lige oven på gravene, som formentlig har været både synlige og markerede,« fortæller arkæolog og en af udgravningslederne på pladsen, Søren Sindbæk.

Ribes dramatiske historie

I 2014 fandt arkæologerne ud af, at Ribe blev til en by allerede i starten af 700-tallet, og dens status som Skandinaviens første egentlige by blev slået fast med syvtommersøm.

Senere, i 2015, stod det klart, at byen måtte være startet med et brag. Da fandt man nemlig importkeramik, som stammede helt fra Frankerriget og var indført i byens tidligste år.

Og nu – med fund af bebyggelse på gravpladsen og den store befæstning rundt om byen fra 900-tallet – kan arkæologerne sige, at der oven i købet er sket en markant forandring i en periode, hvor man ellers troede, at byen lå død.

»Før i tiden troede man faktisk, at Ribe helt ophørte som by gennem 900-tallet, men med resultatet af vores gravearbejde kan vi nu fastslå, at det må være helt forkert. Jeg tror, der er sket noget dramatisk.«

Samtidig viser udgravningen, at nogen omkring samme tidspunkt har opført en 700 meter lang og 20 meter bred fæstning og voldgrav rundt om byen.

Noget markant ser ud til at være sket i Ribe. Men hvad?

Hele området har gennemgået en forandring

Ribe har været af helt central betydning i vikingetiden. Med sin unikke placering lige ved Ribe å, som løber direkte ud i Vadehavet, har byen udgjort et oplagt handelscentrum for handelsfolk fra nær og fjern.

LÆS OGSÅ: Vikingetiden begyndte i Ribe

Nyt projekt om Ribe

Sammen med Søren Sindbæk har arkæologerne Morten Søvsø og Sarah Croix stået i spidsen for udgravningen.

Sarah Croix har desuden et nyt projekt i Ribe på tegnebrættet - projektet 'De Dødes By' skal lave ny forskning om gravpladsen ift. byens befolkning, hvor de kommer fra og gravpladsens kronologi. Det var resultatet af Sarah Croix' forskning ifb. med hendes postdoc-projekt, der flyttede Danmarks første by 70 år tilbage i tiden.

I mange år troede forskerne dog, at byen for en tid ophørte med at eksistere – fundmaterialet på selve markedspladsen er stort set ikke-eksisterende op gennem 900-tallet. Men i forbindelse med en udgravning ved byens domkirke fandt arkæolog Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer ud af, at der her fandtes grave fra netop dén periode.

Og nu, med den nye udgravning, kan arkæologerne se, at der også har været masser af liv i 900-tallet.

»Udgravningen har for første gang vist klare spor af bebyggelse af området. Hele området har simpelthen gennemgået en forandring, og noget tyder på, at der slet og ret er tale om en ændret brug af byen,« siger Søren Sindbæk, som er professor MSO ved Aarhus Universitet.

Ribe Vadehavet vikingetid

Her ses Ribes placering i forhold til Ribe å og udløbet til Vadehavet, som i vikingetiden har udgjort en vigtig fragtrute for handelsfolk. (Google Maps / Charlotte Price Persson)

Den danske kongemagt går i opløsning

Hvis ikke den pludselige bebyggelse på gravpladsen kunne kombineres med en samtidig, manglende aktivitet på markedspladsen, havde den mest oplagte tolkning nok været, at byen simpelthen var vokset og måtte udvides. Noget af gravpladsen kunne være inddraget til samme formål.

De danske konger krigedes

Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har muligvis ikke været konge over hele Danmark, men i hvert fald tyder det på, at han rådede over Nørrejylland og Sønderjylland.

Gorm var formentlig søn af Hardeknud (Knud I), som menes at være grundlæggeren af 'Jellingdynastiet'. Gorm var far til Harald Blåtand.

Vi har næsten ingen skriftlige kilder fra før Gorm den Gamles tid, men udenlandske kilder og arkæologiske fund peger på, at der fandtes mange forskellige konger i Danmark, og at disse ofte var i krig med hinanden.

Kilde: www.danmarkskonger.dk

Men idet byen derimod ser ud til at være skrumpet stærkt ind det ene sted og på det nærmeste er genopstået et andet, får man fornemmelsen af, at historien er en anden, fortæller Søren Sindbæk. Han beretter, at tidspunktet falder sammen med, at den politiske magt i Danmark efter alt at dømme går i opløsning.

»Der er et pludseligt ophold i kongerækken omkring denne periode, så noget tyder på, at der har været et sammenbrud i den danske kongemagt. Man kan forestille sig, at de magtforhold, der har beskyttet Ribe indtil da, simpelthen er gået i opløsning omkring samme tid. Måske er nye magthavere kommet til? Ribe er for vigtigt et strategisk punkt til bare at lade ligge hen.«

Desværre fortæller hverken stolpehuller, arbejdshytter eller endog en gigantisk fæstning i sig selv noget om dén del af historien. Heller ikke de skriftlige kilder fra perioden er til megen hjælp.

Hvorfor skulle historien være anderledes i Skandinavien?

Kigger man mod udlandet, passer tanken om nye magtforhold i Ribe dog fint ind i en større kontekst. På samme tidspunkt skete der nemlig store forandringer andre steder i verden.

Forandringer, som ofte førte nye aktører og magthavere med sig, fortæller Søren Sindbæk.

Nu kan vi med sikkerhed sige, at voldgraven er anlagt i 900-årene, på et tidspunkt hvor vi for få år siden troede, at Ribe var forladt som by.

Sarah Croix, udgravningsleder

»Det her tidspunkt falder sammen med højdepunktet for vikingetogterne, og vi får en mere klar militær orden ind i handlen. Vi kender eksempelvis fra de britiske øer en type militærbaser, man kalder longphorts, som bliver kontrollerede af skandinaviske krigergrupper,« siger han og fortsætter:

»De skriftlige kilder fra den tid er fulde af eksempler på hære, der bekriger, indtager og bekæmper byer og overtager kontrollen med vigtige steder. Sådan er vikingetidens historie i England, Skotland, Irland og Frankerriget – hvorfor skulle den ikke også være sådan i Skandinavien?

De to oversigtskort viser Ribes struktur i 8. årh. med parcellerne og gravpladsen (til venstre) og 10. årh. efter befæstningen er kommet til og med kirken på den anden side (til højre). (Illustration: Sydvestjyske Museer/ Juxtapose)

Gravene gik måske bare i glemmebogen

Udgravningens anden leder, arkæolog Morten Søvsø, er enig med Søren Sindbæk et langt stykke hen ad vejen.

Han mener dog, at der er flere aspekter, der alligevel peger på, at Ribe går fri af de voldsomme militære magtovertagelser, som man ser andre steder i verden. Det læser han blandt andet ud fra den kirke, som byens kendte domkirke sidenhen er bygget ovenpå, og som kommer til sidst i 800-tallet.

Kirken får nemlig lov at overleve gennem hele 900-tallet. Var der kommet en fremmed vikingehær til byen, er det svært at forestille sig, at de ikke havde futtet den af, mener han.

»Jeg kan ikke afvise, at der bag gravpladsens udnyttelse til bebyggelse kan ligge et dramatisk motiv i form af for eksempel nye magthavere i byen, men det kan også bare skyldes, at man efter gravpladsen gik af brug ikke længere værnede om gravene, eller at de gik i glemmebogen.«

Mens nogle dele af bylivet flytter sig og ændrer sig markant, er der da også andre dele, som får lov at blive liggende med samme funktion. Det gælder, ud over kirken, den centrale handelsgade, som har ligget nogenlunde der, hvor ’Sct. Nicolaj Gade’ fremgår på kortet herunder. Voldgraven, som kommer til i 900-tallet, er også anlagt på mere eller mindre samme sted som den gamle grøft rundt om byen.

Ribe gravplads udgravning vikingetid

På luftfotoet her er de forskellige udgravningsfelter markeret med gult. Røde prikker er brandgrave og blå prikker er jordfæstegrave. Det er ikke helt ukompliceret at udgrave, når der står en by oven på det fortidsminde, man gerne vil blive klogere på. (Kort: Sydvestjyske Museer)

Vikingetidens folk blev ikke så gamle

Morten Søvsø understreger desuden, at datidens mennesker ikke blev nær så gamle, som vi gør i dag.

Hvis de sidste grave er anlagt 100 år, inden man begynder at bygge på dem, har folk ikke nødvendigvis haft en fornemmelse af, hvem der var begravet på pladsen, siger han.

Ribe var et vigtigt knudepunkt

Ribe er den første danske by, som nævnes i de skriftlige kilder. Omkring år 855 omtales byen, da den danske konge Horik II giver missionæren Ansgar tilladelse til at bygge en kirke der. 100 år senere (år 948) bliver byen bispesæde og omtales derfor ofte i de skriftlige kilder. De arkæologiske fund viser, at Ribe var et vigtigt knudepunkt for handlen mellem Vesteuropa og Skandinavien, og at byen blev befæstet flere gange.

Kilde: Vikingeskibsmuseet

»Hvis gravene havde indeholdt mennesker af meget høj status, ville det være en mere markant beslutning at bygge oven på dem. Vi ser masser af eksempler andre steder på, at højstatusgrave er holdt i hævd, men de her er af mere jævnt præg. Fra senere i middelalderen ved vi, at man ikke værnede ret meget om den kristne gravfred. Mange kirkegårde blev nedlagt og bebygget.«

Selv hvis der har været en mundtlig overlevering af, hvem folkene på gravpladsen var, er det ikke sikkert, at det har haft den store betydning for indbyggerne, fortæller udgravningens tredje udgravningsleder, arkæolog Sarah Croix.

»Gravene på Ribes gravplads var sandsynligvis markeret med lave gravehøje. Selvom bebyggelsen blev bygget over dem, 50 eller 100 år efter de blev rejst, ville de stadig være synlige i landskabet, og dem som byggede husene og grubehusene vidste sikkert godt, hvad disse små høje var. Der kan sagtens også have været en mundtlig tradition, om hvem disse mennesker var – også selvom mennesker ikke blev så gamle den gang. Det betyder ikke nødvendigvis, at de med vilje ønskede at vise mangel for respekt for disse døde,« siger Sarah Croix, som spekulerer i, at mindet om de døde måske bare ikke har været relevant at holde i live, hvis de nulevende ikke så de døde som deres forfædre.

Enten fordi »de havde en anden religion, fordi de var blevet glemt, eller fordi de to grupper faktisk ikke havde noget forhold til hinanden.«

Forandringerne er ikke unikke for Ribe

Arkæolog Silke Eisenschmidt, som er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, vil også sætte sine penge på en mere fredelig tolkning af forandringerne i 800-900-tallets Ribe.

Hun er ikke selv involveret i udgravningerne i Ribe, men har beskæftiget sig intensivt med vikingetidens grave fra vikingebyen Hedeby og Sønderjylland i det hele taget.

Silke Eisenschmidt påpeger, at ændringer i bebyggelsesstruktur i årtierne omkring år 900 ikke er enestående for Ribe – man kan for eksempel observere lignende ændringer i Hedeby i Sydslesvig, som var en af Danmarks første byer. I Hedeby blev områder, som havde været gravplads i 800-tallet, bebygget i 900-tallet, og tidligere bopladsområder blev til gravpladser.

Mindre handelspladser blev desuden slået sammen til større af slagsen i hele Skandinavien, skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

»Hvad omstruktureringerne skyldes, om det foregår over en længere periode eller er en bevidst beslutning af en konge, købmænd i fællesskab eller en anden magthaver, skal så til gengæld diskuteres.«

Søren Sindbæk tilføjer dog, at forskellige kilder viser, at Hedeby både er blevet angrebet og har skiftet ejere flere gange.

»Hedeby er faktisk et godt eksempel på den dramatiske historie, vi må forvente, at Ribe også har haft del af,« siger han.

Vi må slå sensationslysten ned - for nu

Under alle omstændigheder åbner udgravningen for et nyt billede af Ribe i vikingetiden, mener Søren Sindbæk. Byen eksisterer ikke nødvendigvis bare som én lang, fredelig kontinuitet, som man tidligere har troet; den oplever derimod store forandringer på et tidspunkt, hvor man tidligere troede, at den lå bedøvet hen.

På nuværende tidspunkt er vi dog nødt til at slå sensationslysten ned, mener Morten Søvsø.

»Det er klart, at man helst vil udgrave noget rigtig dramatisk - det er da klart federe, end at nogen lever på samme måde som generationen før. Men vi skal jo også kunne underbygge det, og det er i dette tilfælde ikke nemt. Hvis man vejer det hele op imod hinanden, synes jeg endnu ikke, at det tyder på, at Ribe bliver overtaget af fremmede. Der er lodder i begge vægtskåle, men lige nu er der mest, der peger på en kontinuitet.«

I mellemtiden fortsætter udgravningerne i Ribe; for nylig fik Søren Sindbæk og Sydvestjyske Museer nemlig en stor kapitalindsprøjtning på 15,5 millioner fra Carlsbergfondet til samme formål. Det kan du læse mere om her:

Udgravningerne i Ribe fortsætter
Ribe gravplads udgravning vikingetid

Der graves og graves i Ribe - også fremover, selvom uddannelsesudgravningen på gravpladsen netop er slut.

Hvis det en dag skal kunne lade sig gøre at sandsynliggøre, at nye magthavere kom til Ribe sidst i 800-tallet, skal det helst vise sig i de arkæologiske fund med tiden. Og chancerne for, at det gør det – hvis det altså er sådan, historien er forløbet – er relativt gode.

For nylig fik Søren Sindbæk, som også er med i ledelsen af det nystartede Center for Urban Network Evolutions (UrbNet), og Sydvestjyske Museer en stor økonomisk indsprøjtning fra Carlsbergfondet til at fortsætte udgravningerne i Ribe. Næste område, der tages fat i, bliver under Sct. Nicolaj Gade, som i vikingetiden har udgjort byens hjerte rent handelsmæssigt.

Fra 1970’erne til 1990’erne blev dele af gaden udgravet af blandt andre arkæologerne Mogens Bencard, Stig Jensen og Claus Feveile. Analyserne af deres udgravninger har sidenhen rokket ved vores forståelse af Danmarks byforståelse.

LÆS OGSÅ: Forskere: Danmark fik sin første by 70 år tidligere end troet

Men med de arkæologiske metoder, der er kommet til siden da, bliver udbyttet af den kommende udgravning med garanti endnu mere imponerende, lyder det fra Morten Søvsø.

Fundene fra Ribe har et skuffende civilt præg
Ribe gravplads udgravning vikingetid

Vikingeangreb og handelsruter i 800- og 900-tallet. (Illustration: Den Store Danske)

Hvis de arkæologiske fund fra den kommende udgravning skal bakke op om teorien om en militær magtovertagelse, skal de for eksempel afsløre våben, fortæller Morten Søvsø. Folk, der er blevet henrettet. Eller nedbrændte huse.

Indtil videre har der ikke vist sig noget af den kaliber i udgravningen.

»Fundene fra Ribe har indtil videre et skuffende civilt præg,« lyder det fra Morten Søvsø.

Morten Søvsø fortæller, at andre vikingebyer har langt flere fund, der peger på en militær tilstedeværelse:

»I vikingebyen Birka i Sverige er der dynger af våben, og det samme gælder Hedeby i Sydslesvig. Det militære træder derimod ikke særlig tydeligt frem i Ribe. Det betyder dog ikke, at det ikke kan komme til det på et senere tidspunkt.«

Byen kan være blevet bygget op igen

Arkæolog Silke Eisenschmidt er dog ikke overbevist om, at det vil kunne lade sig gøre at påvise et militært magtovertag i fundmaterialet fra den kommende udgravning.

»Selv hvis man finder enkelte våben, behøver disse ikke at have noget med en magtovertagelse at gøre. Folk, som bliver henrettet, bliver normalt også begravet. Dem vil vi nok heller ikke finde midt i byen. Nedbrændte huse eller en større brandhorisont kan skyldes en almindelig brand,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

Desuden, påpeger hun, kan byen sagtens være blevet bygget op igen, selv hvis en angriber på et tidspunkt skulle have været på spil og have ødelagt dele af den.

»Det ser man i mange mellemeuropæiske byer, som blev overfaldt af vikingerne, for eksempel Hamborg.«