Utroligt oldtidsfund i Ribe fik arkæologer til at tabe kæben
Arkæologerne »troede ikke deres egne øjne«, da en lille keramikkande dukkede op i en grav i Ribe. Kanden har været brugt som urne eller gravgods og peger i retning af, at der har boet handelsmænd, som kom meget længere væk fra, end man tidligere har vidst. Lignende er aldrig tidligere fundet i Danmark.

En lille keramikkande gjorde arkæologerne fuldstændig paf. Dens lige er aldrig tidligere set i Danmark - og så er den fuldstændig intakt, hvilket er helt sensationelt. (Foto: Sydvestjyske Museer)

»Er det en joke?«

Sådan lød de første kommentarer på billedet af en lille keramikkande, som en arkæolog lagde op på sin Facebook-profil. Og på gravpladsen i Ribe, hvor kanden blev fundet, var skepsissen lige så udtalt.

»Vi blev helt paf, da vi så den. Det kan da ikke passe, tænkte vi. Vi rodede rundt i vores hoveder efter forklaringsmuligheder,« fortæller arkæolog Søren Sindbæk, udgravningsleder på en netop færdiggjort uddannelsesudgravning på gravpladsen.

Kunne det måske være en urtepotte fra 1800-tallet? En møntskat fra 1600-tallet? Noget helt tredje, som fantasien ikke rakte til?

Fakta

Vinkanden blev fundet i forbindelse med en uddannelsesudgravning for førsteårsstuderende på Middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.

Du kan læse mere om udgravningen, som netop er afsluttet, og dens øvrige fund på Facebooksiden ’Ribe Rosen Allé 2015’.

Den franske kande blev gravet ud af arkæolog Sarah Croix fra Aarhus Universitet. Du kan læse mere om Sarahs forskning i artiklen ’Forskere: Danmark fik sin første by 70 år tidligere end troet’.

Udgravningen er et resultat af et flerårigt samarbejde mellem Sydvestjyske Museer og Aarhus Universitet. Læs mere om Ribes gravplads i boksen under artiklen.

Men nej. Svaret var ligetil, omend utroligt: Den lille kande er importeret fra Frankrig eller Belgien i Ribes opstart som by, og den har været brugt som urne, med stor sandsynlighed for en udefrakommende handelsmand fra Frankerriget. Det er helt unikt.

»Vi har gravet i Ribe i så mange år, så det er vitterligt en stor sjældenhed, at man møder noget, der slet ikke passer med det, vi tidligere har fundet. Havde vi i forvejen en masse skår fra den slags kander, kunne vi sige 'hurra, nu har vi fundet et flot eksemplar' – det fantastiske er, at den dukker op helt uden fortilfælde,« lyder det fra Søren Sindbæk, professor MSO i Middelalder- og Renæssancearkologi ved Aarhus Universitet.

Ribe er startet med et brag

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor en lille, undselig vinkande kan vække så meget vantro.

Forklaringen er den, at arkæologer aldrig tidligere har fundet importkeramik fra Frankrig eller Belgien på det tidspunkt i historien, hvor den optræder. Vi taler starten af 700-tallet, hvor Ribes handelsplads efter alt at dømme kun lige var i sin opstart.

Ifølge Søren Sindbæk har mange haft svært ved at forestille sig, at markedspladsen i Ribe, Skandinaviens første by, fra start har været meget andet end et lokalt foretagende, som så med tiden er vokset sig større og større og længere og længere ud i verden. Den lille kande slår alvorlige skår i den forestilling.

»I mange år har den langsomme og gradvise start været arkæologiens yndlingsfortolkningsmodel. Dette fund hører til i en meget tidlig fase af byens historie, og der har åbenbart været forbindelser helt ned i de centrale dele af Frankerriget. Det peger på, at Ribe som by er startet med et brag – ikke med en hvisken,« siger Søren Sindbæk, som også er medleder af Danmarks Grundforskningsfonds nystartede ’Centre for Urban Network Evolutions’ ved Aarhus Universitet.

»Ingen af os kunne tro vores øjne«

Et kar oven på kanden har været med til at beskytte den og sørge for, at den kunne findes i fuldstændig intakt stand i dag, langt over 1.000 år efter, den blev lagt i jorden. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Kanden blev fundet, da arkæologistuderende Victor Palsted Bizoev blev sat til at undersøge nogle skår i jordoverfladen. Skårene viste sig at stamme fra et kar, der lå på hovedet. Muligvis har karret ligget sådan for at yde den lille kande neden under beskyttelse; det er i hvert fald, hvad det har gjort.

Mod alle odds stod den lille vinkande af lyst lertøj fuldstændig intakt, nøjagtig som den blev sat ned i jorden for langt over 1.000 år siden.

»Med det samme kunne vi se, at det, der dukkede op, ikke lignede det, vi plejer at finde. Dansk keramik er altid sortbrun eller rød, så den lyse keramik fortalte os straks, at den ikke var lokal. Da den var gravet helt ud, var vi klar over, at det måtte være et gammelt fund, men der var ingen af os, der anede, hvad vi havde med at gøre,« siger Søren Sindbæk og tilføjer: »Ingen af os kunne rigtig tro vores egne øjne.«

Efter at have rådført sig med kollegaer fra nær og fjern, kunne arkæologerne konstatere, at de stod med en kande, som er lavet under det merovingiske dynasti (ca. år 450 til 750 e.Kr.) i enten Frankrig eller Belgien. Meget nærmere dateringen er det desværre svært at komme på nuværende tidspunkt.

»Forslagene løb over stok og sten, men i løbet af nogle timer fik vi os sporet ind på, at der var nogle tydelige paralleller til Frankrig,« siger Søren Sindbæk.

Kandens udformning er karakteristisk for Frankerriget

Flere keramikskår fra Frankerriget?

I interviewet med Claus Feveile nævnte den inkarnerede Ribe-arkæolog muligheden for, at selvom kanden er den første dokumenterede keramik fra Frankerriget, er det ikke ensbetydende med, at det er den eneste.

Da det er lettere at sammenligne og stedbestemme et kar end skårmateriale, øjnede han mulighed for, at man ville kunne finde flere rester fra samme område blandt skårene på Ribes markedsplads.

På Claus' opfordring tjekkede Søren Sindbæk efterfølgende alle relevante typer skår fra markedspladsen og »tør godt udelukke, at der er flere kander af samme slags.« Claus Feveile har i en mail til Videnskab.dk ytret, at han stiller sig tilfreds med dét resultat.

Det er blandt andet kandens karakteristiske udformning, der peger arkæologernes opmærksomhed i retning af Frankerriget. Hældetudens kløverbladsmunding, hankens form og måden, lertøjet er brændt på.

»I forhold til de øvrige ting, man finder heroppe, er det en rigtig flot kande. I modsætning til den hjemlige keramik er den fremstillet på en drejeskive og brændt i en keramikovn. Den har bestemt udgjort finere gods, end hvad man ellers har været vant til,« lyder det fra arkæolog Silke Eisenschmidt, som er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Hun har ikke selv været med til at gøre fundet, men har beskæftiget sig med vikingetidens grave fra Hedeby og Sønderjylland. Af de omkring 2.000 undersøgte grave fra dette område er der kun tre med frankiske kander (som dog er af en anden type end kanden fra Ribe).

»Fundet viser, at den person, som blev begravet der, sandsynligvis kommer fra det frankiske område, og at han har levet og boet i Ribe, før han døde. Det er et superflot og enestående fund,« siger Silke Eisenschmidt.

Vidstrakte handelsnetværk gjorde Ribe til noget særligt

Ifølge Søren Sindbæk fortæller kanden en historie om det vidstrakte handelsnetværk, som gjorde Ribe til noget særligt i starten af 700-tallet, på tærsklen til vikingetiden.

»Kanden her kommer fra et tidspunkt, hvor Nordeuropa, især ift. handel og politiske magtspil, er ved at forandre sig grundlæggende, og der foregår en meget aktiv ekspansion fra Frankerriget.«

Søren Sindbæk var leder af den uddannelsesudgravning, som kanden blev fundet i forbindelse med. Her ses han holdende den lille vinkande, som har vakt så stor postyr. (Foto: Sydvestjyske Museer)

»Middelhavsområdet er på det her tidspunkt blevet et langt mindre attraktivt fællesskab kulturelt og økonomisk efter de ekstremt destruktive krige med resterne af det byzantinske rige og de meget succesfulde islamiske hære. Jeg tror, at fundet er et udtryk for, at personer i Frankerriget udforsker mulighederne mod nord.«

»Kanden hører hjemme på et tidspunkt, hvor vi i de historiske kilder begynder at høre om udhandel i Nordsøområdet, og hvor Vesteuropas kulturelle og økonomiske akse begynder at dreje fra syd mod nord.«

En person, der har kendt til en vinkandes værdi

Søren Sindbæk forestiller sig – ligesom Silke Eisenschmidt – at urnen indeholder resterne af en handelsmand fra Frankerriget.

»Kanden er en fremmed brugsvare på dette tidspunkt, og den er tilbehør til en vindrikningskultur, man ikke har herhjemme. Det er en meget eksotisk ting, og det, at personen er blevet begravet med den, peger for mig på, at han eller hun kommer fra en kultur, hvor den er nyttig. De ting, vi typisk finder i gravene, er ikke mærkelige eksotiske ting; det er ting, som har givet mening for folk.«

Manden er rejst til Ribe inden for en social ramme, formentlig som købmand, og er blevet accepteret i tilstrækkelig grad til at få en formel begravelse, mener Søren Sindbæk.

Fakta

Frankerriget var et kongerige i den tidlige middelalder. Det eksisterede fra det 5. til det 9. århundrede og har fået navn efter frankerne, der egentlig var flere stammer, som havde søgt tilflugt i Gallien.

Ved dygtighed og held blev frankerriget i løbet af tre hundrede år til det vigtigste rige i Vesteuropa, og ud fra det opstod nogle århundreder senere både Frankrig, Tyskland og en række mindre stater.

Frankerriget udviklede sig efter det vestromerske riges sammenbrud til et magtcentrum og senere til en stormagt i Vesteuropa.

Frisere er et nordvestgermansk folk. Størstedelen af friserne bor i det nederlandske Frisland og i de tyske områder Øst-Frisland og Nordfrisland.

De første historiske vidnesbyrd om friserne stammer fra romerne, der i år 12 f.Kr. under et togt i Germanien mødte friserne, der på den tid boede lige nord for Rhinen. S

enere bevægede friserne sig mod nordvest og dannede et rige i kystområderne i det nuværende Holland. I en periode var friserne underlagt Frankerriget.

»Denne person er kommet meget langt væk fra og til en meget fremmed verden. En person med andre skikke, en anden religion og andre netværk – at sådan en person bare skulle dumpe ind og blive accepteret er urealistisk, hvis ikke han har haft en social ramme. Og når vi er et sted som Ribe, som bærer præg af lang udveksling, er det mest sandsynligt at forestille sig, at det er en handelsmand.«

Kanden blev udgravet af arkæolog Sarah Croix, som selv stammer fra Frankrig og har arbejdet med Ribes arkæologi og forbindelser med omverdenen i flere år.

»At bruge en vinkande som den her som gravgods, er helt i tråd med skik og brug i Frankerriget. Måske er det en tilrejsende franker, som er blevet begravet her i Ribes ældste tid. Det vil vi måske kunne afgøre ved hjælp af naturvidenskabelige analyser af knogler. Gravpladsen her gemmer på mange hemmeligheder, og meget tyder på, at folk fra lande uden for Skandinavien, blandt andet frisere og saksere, også var blandt de første ripensere,« udtaler Sarah Croix i en pressemeddelelse fra Sydvestjyske Museer.

Var manden i virkeligheden 'bare' lokal?

Det er dog ikke alle, der føler sig fuldstændig overbevist om, at urnens ejermand har været af udenlandsk afstamning. Claus Feveile har taget del i alle udgravninger i Ribe fra midten af 1980'erne og frem til 2011 og har et enestående overblik over byens fundmateriale.

»Det er ikke første gang, der bliver fundet importeret keramik i Ribe, det er vi vant til på markedspladsen. Men vi finder altid kun skår, og så kan det være svært at se, hvad årsagen er til, at den er der. Er den importeret til videresalg, eller er det den fremmede købmand, der tager sit udstyr med?«

»Det kan selvfølgelig godt være en fremmed, der er begravet, men jeg tror mest på, at det har været en lokal. Du kan sagtens finde en genstand, som er frisisk, men som er brugt lokalt. Men det vil nærmere undersøgelser af knoglerne kunne afsløre,« siger Claus Feveile (Læs mere om denne uenighed i boksen under artiklen).

Et flot fund er kanden dog unægtelig, understreger Claus Feveile, som i dag arbejder med fortidsminder hos Kulturstyrelsen:

»Det er fuldstændig fantastisk, at vi i Danmark for første gang har et helt importkar fra den periode. Man skal være heldig et par gange eller tre i sådan en kandes liv, for at det kan lade sig gøre.«

Ribes gravplads er helt unik

Ribes gravplads dækker over en meget blandet gravskik – brandgrave, urnegrave, bådgrave og jordfæstegrave, som er grave, hvor hele lig er lagt ned. Arkæologerne finder endda heste- og hundegrave side om side med menneskegravene og kan aldrig forudsige, hvordan en grav vil se ud, før de åbner den.

Sidste år fandt de en hest, som var begravet med fyldt rytterudstyr. Det kan du læse mere om i denne pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Den form for blandet skik er typisk for et bysamfund og de netværk, byerne var med til at skabe. Det passer desuden godt sammen med det mønster, forskerne kender fra de lidt senere vikingetidsbyer Birka og Hedeby; men Ribe er 100 år ældre og udgør dermed et missing link i det nordiske bysamfund.

Antallet af grave udvidet betragteligt

Indtil arkæologerne startede deres nyeste undersøgelse, havde man kendskab til omkring 40 grave fra den tidlige by i 700- og 800-årene, hvoraf mindre end 10 var jordfæstegrave. Takket være uddannelsesudgravningen er antallet af jordfæstegrave nu fordoblet, og det samlede antal grave er oppe på over 60.

»Det er en gravplads, som er meget præget af nogle folk, der kommer nogle helt andre steder fra, samtidig med at der er folk der er begravet på måder, vi kun kender herfra, for eksempel bådgrave. Det er en blanding af lokal skik og nogle ting, som kommer langvejs, og vinkanden og hestegraven er i den henseende de to ting tilsammen, som er den største overraskelse og øjenåbner for os,« siger Søren Sindbæk.

Lokal eller udefrakommende? Arkæologerne er uenige

Søren Sindbæk er - som det fremgår af artiklen herover - ikke enig med Claus Feveile i, at der lige så godt kan være tale om en lokal person som en udefrakommende handelsmand.

Til Claus' argument om, at man sagtens kan finde en genstand, som er frisisk, men som er brugt lokalt, skriver Søren:

»Den model giver nogle problemer: Urnegravsskikken er blevet sjælden i lokalområdet på denne tid – de ret få eksempler, vi ser i Ribe, findes typisk i en type kar, som er knyttet til friserne – og er derfor næppe heller lokale folk.«

Men Claus Feveile holder fast i sin udmelding, skriver han i en opfølgende mail:

»Jeg er ikke enig med Søren. Brandgravskikken er langt den mest dominerende i 8.århundrede i Sydvestjylland. Det er korrekt at kun ret få brandgrave har en urne af ler. Mange af gravene er blot en ”klump” brændte knogler i et lille hul (måske oprindeligt pakket ind i f.eks. et stykke tekstil?), eller en diffus brandplet der har ligget næsten oven på jorden. De lerkartyper der anvendes som urner (bortset fra den aktuelle kande), er helt almindelige lerkartyper overalt i Sydvestjylland. Og der kan ikke udskilles nogle anderledes lerkartyper der så i givet fald skulle være mere ”lokale”. Hvis urnerne på gravpladsen er frisiske, så findes der kun frisisk keramik i Sydvestjylland i 8. århundede, samt importkeramik fra Rhinegnene. Og det tror jeg altså slet ikke på.«

»Keramikken i Sydvestjylland, hvad enten det er urner, skår, markedsplads eller landbebyggels, svarer helt til den keramik man ser langt ned af kysten i både Nordvesttyskland og nuværende Holland. Men det er ikke fordi de stammer derfra, det er udtryk for at man har et fælles redskabsinventar. Det ser man både i keramikken, som foldeknive af jern, form m.m. på f.eks. bronzenøgler m.m. Så måske er den lokale befolkning i virkeligheden frisere (eller udøver en frisisk kultur i form af klædedragt, lerkar, m.m.) og ikke –ærkedanskere som dem man ser i Nørrejylland og på øerne ?«

Hvad tror du? Giv dit besyv med i kommentarfeltet herunder.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud