Vikingegravplads i Ribe afslører arkæologisk mysterium

Fra begyndelsen af 700-tallet og op gennem det meste af 800-tallet er gravpladsen i Ribe noget af det mest hellige for byens indbyggere. Mens byen som Skandinaviens første ’by’ udvikler sig i rivende hast og blomstrer som handelscentrum, får gravpladsen cirka 200 meter derfra lov at ligge fuldstændig uberørt hen. Som en oase, kun forbeholdt de døde.

Men sidst i 800-tallet forandrer det sig.

»Mens aktiviteten på markedspladsen svinder ind, begynder der pludselig at dukke huse og hytter op på gravpladsen. I nogle tilfælde er der bygget næsten demonstrativt lige oven på gravene, som formentlig har været både synlige og markerede,« fortæller arkæolog og en af udgravningslederne på pladsen, Søren Sindbæk.

»Før i tiden troede man faktisk, at Ribe helt ophørte som by gennem 900-tallet, men med resultatet af vores gravearbejde kan vi nu fastslå, at det må være helt forkert. Jeg tror, der er sket noget dramatisk.«

Samtidig viser udgravningen, at nogen omkring samme tidspunkt har opført en 700 meter lang og 20 meter bred fæstning og voldgrav rundt om byen.

Noget markant ser ud til at være sket i Ribe. Men hvad?

Hele området har gennemgået en forandring

Ribe har været af helt central betydning i vikingetiden. Med sin unikke placering lige ved Ribe å, som løber direkte ud i Vadehavet, har byen udgjort et oplagt handelscentrum for handelsfolk fra nær og fjern.

LÆS OGSÅ: Vikingetiden begyndte i Ribe

I mange år troede forskerne dog, at byen for en tid ophørte med at eksistere – fundmaterialet på selve markedspladsen er stort set ikke-eksisterende op gennem 900-tallet. Men i forbindelse med en udgravning ved byens domkirke fandt arkæolog Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer ud af, at der her fandtes grave fra netop dén periode.

Og nu, med den nye udgravning, kan arkæologerne se, at der også har været masser af liv i 900-tallet.

»Udgravningen har for første gang vist klare spor af bebyggelse af området. Hele området har simpelthen gennemgået en forandring, og noget tyder på, at der slet og ret er tale om en ændret brug af byen,« siger Søren Sindbæk, som er professor MSO ved Aarhus Universitet.

Den danske kongemagt går i opløsning

Hvis ikke den pludselige bebyggelse på gravpladsen kunne kombineres med en samtidig, manglende aktivitet på markedspladsen, havde den mest oplagte tolkning nok været, at byen simpelthen var vokset og måtte udvides. Noget af gravpladsen kunne være inddraget til samme formål.

Men idet byen derimod ser ud til at være skrumpet stærkt ind det ene sted og på det nærmeste er genopstået et andet, får man fornemmelsen af, at historien er en anden, fortæller Søren Sindbæk. Han beretter, at tidspunktet falder sammen med, at den politiske magt i Danmark efter alt at dømme går i opløsning.

»Der er et pludseligt ophold i kongerækken omkring denne periode, så noget tyder på, at der har været et sammenbrud i den danske kongemagt. Man kan forestille sig, at de magtforhold, der har beskyttet Ribe indtil da, simpelthen er gået i opløsning omkring samme tid. Måske er nye magthavere kommet til? Ribe er for vigtigt et strategisk punkt til bare at lade ligge hen.«

Desværre fortæller hverken stolpehuller, arbejdshytter eller endog en gigantisk fæstning i sig selv noget om dén del af historien. Heller ikke de skriftlige kilder fra perioden er til megen hjælp.

Hvorfor skulle historien være anderledes i Skandinavien?

Kigger man mod udlandet, passer tanken om nye magtforhold i Ribe dog fint ind i en større kontekst. På samme tidspunkt skete der nemlig store forandringer andre steder i verden.

Forandringer, som ofte førte nye aktører og magthavere med sig, fortæller Søren Sindbæk.

Nu kan vi med sikkerhed sige, at voldgraven er anlagt i 900-årene, på et tidspunkt hvor vi for få år siden troede, at Ribe var forladt som by.

Sarah Croix, udgravningsleder

»Det her tidspunkt falder sammen med højdepunktet for vikingetogterne, og vi får en mere klar militær orden ind i handlen. Vi kender eksempelvis fra de britiske øer en type militærbaser, man kalder longphorts, som bliver kontrollerede af skandinaviske krigergrupper,« siger han og fortsætter:

»De skriftlige kilder fra den tid er fulde af eksempler på hære, der bekriger, indtager og bekæmper byer og overtager kontrollen med vigtige steder. Sådan er vikingetidens historie i England, Skotland, Irland og Frankerriget – hvorfor skulle den ikke også være sådan i Skandinavien?

De to oversigtskort viser Ribes struktur i 8. årh. med parcellerne og gravpladsen (til venstre) og 10. årh. efter befæstningen er kommet til og med kirken på den anden side (til højre). (Illustration: Sydvestjyske Museer/ Juxtapose)

Gravene gik måske bare i glemmebogen

Udgravningens anden leder, arkæolog Morten Søvsø, er enig med Søren Sindbæk et langt stykke hen ad vejen.

Han mener dog, at der er flere aspekter, der alligevel peger på, at Ribe går fri af de voldsomme militære magtovertagelser, som man ser andre steder i verden. Det læser han blandt andet ud fra den kirke, som byens kendte domkirke sidenhen er bygget ovenpå, og som kommer til sidst i 800-tallet.

Kirken får nemlig lov at overleve gennem hele 900-tallet. Var der kommet en fremmed vikingehær til byen, er det svært at forestille sig, at de ikke havde futtet den af, mener han.

»Jeg kan ikke afvise, at der bag gravpladsens udnyttelse til bebyggelse kan ligge et dramatisk motiv i form af for eksempel nye magthavere i byen, men det kan også bare skyldes, at man efter gravpladsen gik af brug ikke længere værnede om gravene, eller at de gik i glemmebogen.«

Mens nogle dele af bylivet flytter sig og ændrer sig markant, er der da også andre dele, som får lov at blive liggende med samme funktion. Det gælder, ud over kirken, den centrale handelsgade, som har ligget nogenlunde der, hvor ’Sct. Nicolaj Gade’ fremgår på kortet herunder. Voldgraven, som kommer til i 900-tallet, er også anlagt på mere eller mindre samme sted som den gamle grøft rundt om byen.

Vikingetidens folk blev ikke så gamle

Morten Søvsø understreger desuden, at datidens mennesker ikke blev nær så gamle, som vi gør i dag.

Hvis de sidste grave er anlagt 100 år, inden man begynder at bygge på dem, har folk ikke nødvendigvis haft en fornemmelse af, hvem der var begravet på pladsen, siger han.

»Hvis gravene havde indeholdt mennesker af meget høj status, ville det være en mere markant beslutning at bygge oven på dem. Vi ser masser af eksempler andre steder på, at højstatusgrave er holdt i hævd, men de her er af mere jævnt præg. Fra senere i middelalderen ved vi, at man ikke værnede ret meget om den kristne gravfred. Mange kirkegårde blev nedlagt og bebygget.«

Selv hvis der har været en mundtlig overlevering af, hvem folkene på gravpladsen var, er det ikke sikkert, at det har haft den store betydning for indbyggerne, fortæller udgravningens tredje udgravningsleder, arkæolog Sarah Croix.

»Gravene på Ribes gravplads var sandsynligvis markeret med lave gravehøje. Selvom bebyggelsen blev bygget over dem, 50 eller 100 år efter de blev rejst, ville de stadig være synlige i landskabet, og dem som byggede husene og grubehusene vidste sikkert godt, hvad disse små høje var. Der kan sagtens også have været en mundtlig tradition, om hvem disse mennesker var – også selvom mennesker ikke blev så gamle den gang. Det betyder ikke nødvendigvis, at de med vilje ønskede at vise mangel for respekt for disse døde,« siger Sarah Croix, som spekulerer i, at mindet om de døde måske bare ikke har været relevant at holde i live, hvis de nulevende ikke så de døde som deres forfædre.

Enten fordi »de havde en anden religion, fordi de var blevet glemt, eller fordi de to grupper faktisk ikke havde noget forhold til hinanden.«

Forandringerne er ikke unikke for Ribe

Arkæolog Silke Eisenschmidt, som er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, vil også sætte sine penge på en mere fredelig tolkning af forandringerne i 800-900-tallets Ribe.

Hun er ikke selv involveret i udgravningerne i Ribe, men har beskæftiget sig intensivt med vikingetidens grave fra vikingebyen Hedeby og Sønderjylland i det hele taget.

Silke Eisenschmidt påpeger, at ændringer i bebyggelsesstruktur i årtierne omkring år 900 ikke er enestående for Ribe – man kan for eksempel observere lignende ændringer i Hedeby i Sydslesvig, som var en af Danmarks første byer. I Hedeby blev områder, som havde været gravplads i 800-tallet, bebygget i 900-tallet, og tidligere bopladsområder blev til gravpladser.

Mindre handelspladser blev desuden slået sammen til større af slagsen i hele Skandinavien, skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

»Hvad omstruktureringerne skyldes, om det foregår over en længere periode eller er en bevidst beslutning af en konge, købmænd i fællesskab eller en anden magthaver, skal så til gengæld diskuteres.«

Søren Sindbæk tilføjer dog, at forskellige kilder viser, at Hedeby både er blevet angrebet og har skiftet ejere flere gange.

»Hedeby er faktisk et godt eksempel på den dramatiske historie, vi må forvente, at Ribe også har haft del af,« siger han.

Vi må slå sensationslysten ned – for nu

Under alle omstændigheder åbner udgravningen for et nyt billede af Ribe i vikingetiden, mener Søren Sindbæk. Byen eksisterer ikke nødvendigvis bare som én lang, fredelig kontinuitet, som man tidligere har troet; den oplever derimod store forandringer på et tidspunkt, hvor man tidligere troede, at den lå bedøvet hen.

På nuværende tidspunkt er vi dog nødt til at slå sensationslysten ned, mener Morten Søvsø.

»Det er klart, at man helst vil udgrave noget rigtig dramatisk – det er da klart federe, end at nogen lever på samme måde som generationen før. Men vi skal jo også kunne underbygge det, og det er i dette tilfælde ikke nemt. Hvis man vejer det hele op imod hinanden, synes jeg endnu ikke, at det tyder på, at Ribe bliver overtaget af fremmede. Der er lodder i begge vægtskåle, men lige nu er der mest, der peger på en kontinuitet.«

I mellemtiden fortsætter udgravningerne i Ribe; for nylig fik Søren Sindbæk og Sydvestjyske Museer nemlig en stor kapitalindsprøjtning på 15,5 millioner fra Carlsbergfondet til samme formål. Det kan du læse mere om her:

»Vi står her med en udgravning, der lige er slut, og har hovedet fyldt med spørgsmål. Hvorfor holder de pludselig op med at respektere gravpladsen efter at have gjort det i over 100 år? Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der er sket,« siger udgravningsleder Søren Sindbæk. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Udgravningen på Rosen Alle har været en såkaldt ‘uddannelsesudgravning’ og har involveret tre generationer af førsteårsstuderende på Middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet, som har bistået med gravearbejdet. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Der har været et »sus af entusiasme« omkring udgravningerne i Ribe, som har givet anledning til, at mange af fremtidens arkæologer har fået trådt deres første skridt, fortæller Søren Sindbæk. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Det var ikke »en joke«, da billeder af denne lille keramikkande første gang blev lagt op på udgravningens Facebook-side. Det var der ellers flere, der troede. Vinkanden stammer fra Frankerriget, og dens lige er aldrig tidligere set i Danmark. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Vinkandens indhold blev undersøgt, og det viste sig, at der var tale om en urne – ikke med resterne fra en handelsmand, som arkæologerne i første omgang troede, men med knogleresterne fra et barn. Det er helt unikt for Ribe, at så mange børn og kvinder er begravet på gravpladsen i 700-tallet. (Foto: Sydvestjyske Museer)

»Vi har gravet i Ribe i så mange år, så det er vitterligt en stor sjældenhed, at man møder noget, der slet ikke passer med det, vi tidligere har fundet. Havde vi i forvejen en masse skår fra den slags kander, kunne vi sige ‘hurra, nu har vi fundet et flot eksemplar’ – det fantastiske er, at den dukker op helt uden fortilfælde,« sagde Søren Sindbæk, da kanden blev fundet i 2015. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Blandt udgravningens mest spektakulære fund var denne hestegrav. Graven indeholder, ud over hesten, de tidligste stigbøjler i Norden og et komplet udstyr til saddel. Et komplekst, markant anderledes og gennemført sensationelt fund, lyder det fra Søren Sindbæk. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Her ses et sfærisk vægtlod, der er fundet i voldgraven. Loddet er et af de fund, der kan knyttes til den aktivitet i 900-tallet, som arkæologerne tidligere savnede. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Voldgraven, som har markeret Ribes bygrænse fra 900-tallet. Den er ikke »bygget for sjov«, lyder det fra arkæolog Jens Ulriksen – der har været noget at forsvare og nogen at forsvare sig imod. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Blandt gravpladsens flotteste fund var to brandgrave med masser af perler. Perlerne er et af de fund, der vidner om, at der var godt gang i handlen og bylivet allerede tidligt i 700-tallet, hvor de blev fremstillet af markedspladsens perlemagere. (Foto: Sydvestjyske Museer)

I et af grubehusene på gravpladsen dukkede denne arabiske mønt fra 900-tallet op. Endnu et af de fund, arkæologerne tidligere har manglet på tidslinjen over Ribes historie. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Her ses et kort over Ribe, som byen ser ud i dag. Med røde cirkler er markeret byens domkirke (hvor vikingetidens kirke i sin tid lå), Ribe å (som handelsfolk sejlede til markedspladsen via), Sct. Nicolaj Gade (som fra år 700 udgjorde byens hjerte rent handelsmæssigt) og Rosen Allé (hvor gravpladsen, der senere er blevet bygget på, engang lå). (Google Maps / Charlotte Price Persson)

1 / 12