Legalisering af hash: Hvad kan vi lære af udlandet?

Urugay var frem til 2018 det eneste land i verden, hvor hash er lovligt. I 2018 fulgte Canada trop med det formål at nedbringe kriminaliteten i landet.

Herhjemme blusser debatten om lovliggørelse op fra tid til anden, og derfor har vi samlet en god bunke fakta fra den øvrige verden, der klæder dig videnskabeligt på til at tage diskussionen med din nabo, søster eller politiker.

Fem af ni folketingspartier gik i november 2016 ind for at gøre hash lovligt, for at undgå at kriminelle kan tjene styrtende på det ulovlige marked – og dermed også undgå, at de forsvarer det med vold.

Befolkningen er splittet i to dele ligesom Folketinget, og der er nærmest ingen hjælp at hente, hvis man vil tage stilling på et kvalificeret grundlag.

Danmark og landene omkring os har aldrig haft et frit hashmarked, så den offentlige debat er præget af en blanding af frygt og sparsom viden om, hvad der sker, hvis man legaliserer hash.

Forkerte oplysninger i den offentlige debat

Referencer til erfaringer fra udlandet flyver til højre og venstre, når der skal findes argumenter.

DR fortæller for eksempel: »Store dele af USA har i den seneste tid legaliseret hash til rekreativt brug, lige som Holland, Portugal og Uruguay har frigjort hashmarkedet.«

Problemet er bare, at informationer i debatten tit er forkerte, også når det gælder ellers pålidelige kilder som DR. Tag for eksempel oplysningen om Holland.

Hash er ulovligt i Holland

Tilhængere af legalisering refererer ofte til Holland, hvor mange vil have oplevet, at det fungerer afslappet og fint at vandre ind i en coffeeshop i Amsterdam og købe lidt hash enten til rygning, som drik eller som spise i for eksempel en kage. Hvorfor gør vi det ikke bare tilsvarende lovligt at bruge hash i Danmark?

Helt grundlæggende er problemet, at man ikke kan lave sammenligningen, for hash er slet ikke lovligt i Holland.

»Det er en udbredt og afgørende misforståelse, når Holland bliver inddraget i debatten.«

»I Nederlandene har hash aldrig været lovligt, men man har valgt at sige, at man ikke håndhæver loven for salg af under fem gram hash. Så coffeeshops kan sælge, men deres forsyningsled bliver stadig jaget og retsforfulgt ligesom i Danmark,« beretter kriminolog Kim Møller, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Holland har samme problemer som Danmark

Kim Møller fortæller, at det betyder, at man i Holland ganske vist undgår, at de mindre hashhandlere skyder betjente, som det skete på Christiania.

Men samme type vold og drab foregår stadig, bare et niveau over hvad vi lige ser i gadebilledet og på den måde lidt mindre synligt.

»De har samme problemer dernede, så billedet af Holland er lidt idylliseret,« bemærker Kim Møller.

Alle lande har problemer med vold

Kim Møller forklarer, at alle lande kæmper med et grundlæggende stort dilemma, når det kommer til handel med cannabis:

• På den ene side kan man lade handlen foregå rimelig frit og synligt, som når dansk politi i mange år har ladet Pusher Street på Christiania være i fred. Forbryderne tjener styrtende med penge, men til gengæld foregår handlen under nogenlunde ordnede forhold, hvor de kriminelle klarer deres konflikter internt. De holder sig helst fra vold, for vold tiltrækker politi, og det ønsker de ikke.
  
• På den anden side kan myndighederne gribe ind og retsforfølge kriminelle i stor stil. Det splintrer markedet i mange små stykker og tvinger lovovertræderne til at rekruttere nye ’ansatte’, som må tage større chancer for at sikre en god omsætning. Det ødelægger aftalerne mellem grupperingerne, og så starter magtkampe, og dermed følger sandsynligvis mere vold.

»Vi vil helst være fri for det hele, men det lader sig bare ikke gøre i praksis. Det gør det enormt spændende som kriminolog at forske i, hvad der sker, men den dårlige nyhed er, at det ikke er lykkedes nogen lande at løse de her problemer,« siger Kim Møller.

Legalisering af hash rejser helt andre spørgsmål end kriminalitet

Det er her, snakken om legalisering og erfaringer fra udlandet kommer ind i billedet.

Bør vi prøve noget helt andet?

Kim Møller kender ikke til detaljer i videnskabelige erfaringer med legalisering i udlandet – som Videnskab.dk ser nærmere på i de kommende dage. Men han mener umiddelbart, at det er ærgerligt, at diskussionen om legalisering i Danmark er kommet op på grund af skyderiet på Christiania.

»Det føles lidt, som om man forhandler med terrorister, når man taler legalisering på baggrund af, at betjente bliver skudt. Det er så radikal en ændring. I stedet for at tale kriminalitetskontrol, skal vi tale folkesundhed: Hvordan forhindrer vi, at cannabis bliver købt af mindreårige, hvordan sikrer vi en ordentlig kvalitet, hvordan forbedrer vi mulighederne for behandling?«

»Det er helt andre spørgsmål og i mine øjne en lidt mærkelig sammenblanding af tingene på en tragisk baggrund,« siger Kim Møller.

Amerikanere og englændere vil have friere hash

Uanset årsagen bliver der overalt i verden fyret mere og mere op for debatten - og beslutningerne - om fri hash.

I ly af det amerikanske præsidentvalg har fire amerikanske stater, herunder folkerige Californien, stemt ja til at legalisere hash.

Det bringer det samlede antal stater med fri hash op på otte. De er tilsammen beboet af over 20 procent af den amerikanske befolkning.

Og så sent som her til morgen er pustet alvorligt til gløderne i England.

Anerkendte British Medical Journal (BMJ) argumenterer i dag for, at man kun får ulemper ud af de 100 milliarder kroner, verdenssamfundet hvert år bruger på at bekæmpe stoffer ved at håndhæve forbud mod produktion, besiddelse, salg og brug.

I stedet bør læger føre an i kampen mod reformer af hele tilgangen til at håndtere problemer med stoffer, lyder det fra redaktører på BMJ. De henviser til, at man mange steder i verden har legaliseret eller fjernet straffen for at bruge stoffer i et forsøg på at imødegå et problem, som kun er vokset i takt med mængden af forbud.

Cannabis-lovgivning er et levn fra fortiden

Ruth Dreifuss, tidligere præsident i Schweiz og leder af Global Commission on Drug Policy - der tæller et væld af tidligere stats- og organisationsledere – bakker op om redaktørernes opfordring.

Hun konstaterer i BMJ, at der mere end nogensinde er brug for en »effektiv og human tilgang« til bekæmpelse af stoffer.

»For eksempel klassificerer FN cannabis som ét af de farligste stoffer ’uden noget for nuværende accepteret medicinsk formål’. Den formulering er ikke blevet taget op til overvejelse i 81 år, og derfor er videnskabelige undersøgelser af cannabis fortsat alvorligt begrænsede,« lyder en del af kritikken i British Medical Journal.

Fremtrædende politikere vil have medicinsk cannabis

Tankerne spreder sig længere og længere ind i det politiske landskab.

De britiske parlamentsmedlemmer Molly Meacher og tidligere vicepremierminister Nick Clegg opfordrer I British Medical Journal til, at man ændrer 55 års »irrationel« kurs og åbner for at behandle stofmisbrug med heroin og sygdomme medicinsk med cannabis – ligesom man vil forsøge sig med i Danmark fra 2018.

Vi kommer altså ikke uden om, at vinden for tiden kun blæser i én retning.

Følg med på Videnskab.dk og bliv klogere på fri hash

Spørgsmålet er så, hvilke erfaringer udlandet egentlig har gjort sig? Hvilke pointer er det værd at have med i overvejelserne, når man skal beslutte sig for et ja eller et nej til legalisering af hash og måske endda hårdere stoffer?

Vi har talt med en række internationale forskere for at hive debatten ud af hashtågerne og kaste lys over, hvilke erfaringer man har med:

• legalisering af cannabis i Uruguay,
• legalisering af cannabis i amerikanske stater, samt
• afkriminalisering af alle stoffer i Portugal.

Første stop på rejsen er Uruguay.