Afkriminalisering af stoffer er en stor succes i Portugal

Hvis du synes, det lyder som det vilde vesten, at Uruguay har legaliseret hash, eller at amerikanske stater har gjort det tilladt at eje, dyrke og bruge op mod et halvt kilogram cannabis om året, vil du nok spærre øjnene ekstra op, når vi kaster et blik på det sydlige Europa.

Her på vores eget kontinent har man nemlig kastet sig over den mest omfattende og radikale ændring af loven for at få styr på narkotikaproblemer. Det er sket i Portugal, hvor alle stoffer i juli 2001 blev afkriminaliseret.

Afkriminalisering er ikke det samme som legalisering. Afkriminalisering betyder, at du ikke bliver straffet efter straffeloven for din forseelse, selvom den er ulovlig.

Tilladt at købe og bruge - men ikke at sælge

I Portugal er reglerne sådan, at du må købe, eje og bruge ikke bare cannabis, men også hårde stoffer som amfetamin, kokain, heroin og ecstasy.

Til gengæld er det stadig forbudt at dyrke, producere og sælge cannabis eller hårde stoffer. Medicinsk cannabis er heller ikke tilladt.

Stofferne er altså ulovlige. Men bliver du taget med dem i så små mængder, at de ikke overstiger 10 dages forbrug - et gram heroin, ecstasy eller amfetamin, to gram kokain eller 25 gram cannabis - risikerer du ikke fængselsstraf.

I stedet skal du til samtale hos en såkaldt ’afskrækkelseskommission’. Den lyder farlig, men er i praksis det modsatte.

Misbrugere skal hjælpes, ikke i fængsel

Afskrækkelseskommissionen består af en advokat, en læge og en socialarbejder, der sammen vurderer, om du er afhængig og skal i behandling eller rehabilitering.

Formålet med mødet er ikke at straffe, men at se fremad og forbedre, hvis du er mere end bare festryger.

Tankegangen gennemsyrer hele Portugals tilgang til bekæmpelse af narkotika. Formålet er generelt ikke at straffe brugere, men at ’reparere’ mennesker.

Narkotika bliver anset for primært at være et socialt og sundhedsmæssigt problem, stik modsat tilgangen i mange andre lande. Mindre overtrædelser udløser bøder eller behandling, ikke fængselsstraf.

Det betyder, at retsvæsenet kan fokusere kræfterne på de større lovovertrædere som producenter og distributører.

Hjælp lige så vigtig som afkriminalisering

Lige så vigtigt har Portugal samtidig med afkriminaliseringen postet en masse penge i behandling, rehabilitering, forebyggelse, i at ændre billedet af udsatte stofmisbrugere og i at italesætte narkotika som et socialt og sundhedsmæssigt problem.

Sprøjter og metadon er delt ud. Stofmisbrugere er hjulpet ud på arbejdsmarkedet. Kampagner i nyhedsmedier og lokalområder har skabt »et nyt billede af stofbrugeren – som en medborger eller et sygt menneske, ikke en kriminel – med fokus på at bekæmpe sygdomme, ikke narkomanen.«

»Sådan nogle tilgange har været meget effektive,« skriver narkotikaforsker Caitlin Hughes i ’Portuguese Drug Policy’, der snart bliver udgivet som kapitel i bogen ’European drug policies: The challenges of reform’ på forlaget Routledge.

Jeg synes ikke, at skadesreduktion (som f.eks. at uddele sprøjter og metadon) er at opgive folk. Jeg synes, det er at respektere, hvor de er i livet og at antage, at selvom de stadig bruger stoffer, fortjener de statens investeringer, så de kan få et bedre og længere liv.

João Goulão, læge og national ansvarlig for stoffer i Portugal til Vice.com

Færre bruger stoffer efter afkriminalisering

I Danmark er frygten blandt modstandere af legalisering, at flere bruger cannabis og stoffer, hvis de ikke længere er ulovlige.

Samme frygt havde modstandere af afkriminaliseringen i Portugal. Erfaringen er dog den stik modsatte.

Portugal håndterer stoffer bedst af alle

Det hele skaber en opsigtsvækkende historie i Portugal, som efter 15 år bliver rost til skyerne af internationale organisationer.

Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder modellen en succes. Det uafhængige ekspertorgan, som Caitlin Hughes ellers kalder for FN’s vagthund, International Narcotics Control Board (INCB), mener ligefrem, at Portugal har fundet den bedste praksis for håndtering af narkotika, som kan lade sig gøre inden for konventionerne.

Portugal har med andre ord skabt en dundrende succes.

Afkriminalisering var frygtet af skeptikere

Afkriminaliseringen fik ellers en meget hård fødsel.

En stor del af politikerne og befolkningen frygtede før 2001, at det ville få mange flere portugisere ville bruge stoffer, at der ville komme mere vold, og at Portugal ville blive et mekka for tilrejsende stofmisbrugere.

Ifølge Caitlin Hughes var både INCB og WHO stærkt imod afkriminalisering, og INCB fordømte ligefrem Portugals skridt.

Ligesom i Uruguay var der mange og store praktiske problemer at overvinde.

Mens Portugal kæmpede med at føre afkriminaliseringen ud i livet, føg debatten oven i købet med tilfældige og løsrevne tal: Antallet af stofmisbrugere, voldsepisoder og hashrygere var enten steget eller faldet drastisk, afhængig af hvilken vej man vendte blikket, og hvilke tal man valgte at tro på.

Det er lidt det samme, man har set i Colorado, hvor legaliseringen af cannabis har påvirket kriminalitet i forskellige grader, afhængig af hvem man spørger.

15 år senere oplever Portugal gavnlige effekter

Manglen på solide data gjorde det i lang tid svært at konkludere noget som helst sikkert om Portugals udvikling

»Vi var mere tilbageholdende i de første år, men efterhånden som reformen er fortsat i 10 og siden 15 år, har vi fået flere data og er blevet mere sikre. Vi kan nu se en masse gavnlige effekter,« beretter kriminolog og seniorforsker Caitlin Hughes fra National Drug and Alcohol Research Centre i Australien.

Caitlin Hughes forsker i narkotikalovgivning, tilblivelsen af love (policing), nye måder at producere og distribuere stoffer i Portugal og på andre dele af Jorden. Hun har fulgt Portugals reformer siden 2001.

Ændret samfund med bedre hjælp og debat

Afkriminaliseringen og investeringen i forbedringer af sundhed og sociale forhold har kastet følgende beviselige effekter af sig, fortæller hun:

• Mindre kriminalitet, så retssystemet er blevet lettet fra sager og byrder, især i fængslerne
• Det problematiske stofbrug er dalet
• I undergrupper er sket små stigninger i kategorien ’narkotika afprøvet for nylig’ (rekreativt brug)
• Antallet af skader og sygdomme i forbindelse med stofmisbrug er faldet
• Flere har adgang til behandling og hjælp til at komme i arbejde
• Staten har færre udgifter til følger af stofmisbrug end før reformerne
• Alle partier – på begge sider af tidligere tiders for og imod afkriminalisering – er med på indsatsen mod stoffer, som er blevet fastholdt trods skiftende regeringer og finanskrise
• Stoffer omtales mindre stigmatiserende og sensationelt i offentlige debatter
• Det er lykkedes at indføre en mere human sundhedstilgang til problemer med stoffer

• Afkriminalisering kan have positive konsekvenser, når alle stoffer er omfattet – også selvom afkriminalisering i sig selv ikke ser ud til at få mængden af stoffer til at dale
• Reformer af lovgivningen kan indstille samfundet til at se på stoffer fra et sundheds- i stedet for kriminalitetsperspektiv

Forsker: Reelt ingen ulemper ved reformen i Portugal

Det lyder jo lige så fantastisk som de flyvende elefanter, man kan støde ind i på et vildt trip. Er der virkelig ingen negative effekter at berette om fra Portugal?

Caitlin Hughes mener faktisk nej.

»Set fra vores stol er det eneste negative en lille stigning i brugen af stoffer umiddelbart efter reformen, men den aftog og afspejlede formentlig kun en midlertidig stigning i eksperimentering,« lyder det.

Den danske kriminolog Kim Møller har lige været i Portugal og er enig i, landet har gang i en succes. Men man skal også passe på, at det ikke bliver for afslappet og for eksempel husker på, at det stadig er ulovligt at sælge stoffer, pointerer han.

»Jeg fik tilbudt coke på gaden fem gange på et par timer, bare fem meter fra politibetjente. Det tæller ned i min bog, når sådan noget finder sted,« mener Kim Møller, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Caitlin Hughes forsker videre i Portugals reformer, fordi hun mener, landet trods alt har gjort sig mange unikke erfaringer.

Vigtigste læring: Husk det sociale og sundheden

Afkriminaliseringen af stoffer er ganske vist den opsigtsvækkende del af ændringen i Portugal.

Men at brede systemet ud til en langt bredere reform af tilgangen til håndtere narkotika er den virkelige nøgle til succes, mener Caitlin Hughes.

»Fordi Portugal ikke bare ændrede deres narkotikalovgivning, men lavede en ny national strategi for behandling, kan vi ikke sige med 100 procents sikkerhed, om forbedringerne i Portugal skyldes det ene eller det andet.«

»Derfor er noget af det vigtigste, man kan lære af Portugal, at en narkotika-lovreform ikke skal anskues isoleret, men i stedet som et redskab til at skabe større sundhed og bedre adgang til sociale ydelser. På den måde er Portugals model bestemt en succes og også én, som andre lande kan følge, herunder mit eget,« siger australske Caitlin Hughes.

Erfaringer fra Portugal = gode råd til Danmark

På basis af sine mange års forskning i Portugal og andre lande giver hun Danmark følgende råd, når vi overvejer at legalisere cannabis:

• Prøv at fjerne ekstremerne i debatten – og uddanne offentligheden, så folk kan bidrage aktivt og have noget kvalificeret at sige
• Find ud af, hvem der er nøglespillere, hvem der skal have noget at sige, og hvem der er for/imod/er usikre. For eksempel er politiet en kæmpe nøglespiller. Hvis de støtter en reform (ud fra deres tidligere erfaringer), er en del eller endda halvdelen af slaget vundet
• Find ud af, hvad målene skal være for et alternativ lovgivning. Er det legalisering eller afkriminalisering? Hvis det er legalisering, er det så formålet at sænke volden? At tjene penge til staten? Det kan nemlig give forskellige tilgange. Derefter skal man finde ud af, om alle nøglespillere har tilsvarende mål. For hvis ikke, så er der konflikter, der skal løses.
• Husk, at det tager tid eller kræver små skridt ad gangen, når man ændrer tilgang til bekæmpelse af narkotika. I Portugal havde man i lang tid talt om, at stoffer skulle afkriminaliseres, men det skete først, da det rette øjeblik indtraf. Jo flere aspekter ved at ændre bekæmpelsen af narkotika man debatterer og diskuterer, des mere muligt bliver det at realisere.
• Vigtigst af alt: Lær af andre landes erfaringer.

Caitlin Hughes råd går rigtig fint i tråd med de udfordringer og overvejelser, som man ifølge forskere har gjort sig i lande som Uruguay og USA.

Spørgsmålet er så, hvad danske forskere og politikere tænker efter at have hørt om erfaringerne fra udlandet? Det finder vi ud af i de næste artikler.