Det fleste af os har en idé om, hvad videnskab er.
Det er noget med at undersøge naturen, noget med at forske, noget med at forklare hvorfor himlen er blå og græsset grønt og så videre.
Men hvordan skal vi egentlig definere det, hvad vil det sige at være videnskabsmand?
Videnskaben forklarer 'hvorfor'
Videnskab handler om at forstå, hvorfor verden er indrettet som den er.
Altså, at vi som mennesker opnår en erkendelse af, hvordan det hele - både natur og mennesker - fungerer. Hvorfor lyser stjernerne? Hvorfor falder alle genstande til jorden? Hvad er universets mindste byggesten?
Det er dog en meget løs definition, så for at komme det lidt nærmere, kan vi se også på, hvad videnskaben til gengæld ikke er.
\ Det myldrer med forskere
Antallet af videnskabsfolk er eksploderet de seneste 100 år.
Alene fysikere tæller ca. 150.000 på verdensplan, ca. 100 gange så mange som i år 1900.
De producerer årligt cirka 200.000 artikler, hvilket er 100 gange så mange som i 1900.
Videnskab bliver for eksempel tit blandet sammen med teknologi, men faktisk er de to begreber meget forskellige.
Teknologi handler om at finde praktiske løsninger. Altså om 'hvordan' i stedet for 'hvorfor'. Hvordan får vi bedst pløjet jorden eller bygget en vindmølle?
I dag smelter de to begreber dog sammen. Atombomben, computeren og genteknologi er eksempler på, at skillelinjen mellem teknologi og videnskab er ved at blive udvisket.
Videnskab adskiller sig også fra religion ved, at alt videnskabelig viden skal kunne kritiseres og diskuteres. Mange teorier blev for eksempel først anerkendt 10,20 eller over 100 år efter, de kom frem.
På den måde kan videnskabelige teorier også vise sig at være forkerte. Religion derimod er baseret på endegyldige sandheder. For eksempel, at Gud har skabt jorden.
Mange forskellige definitioner
Gennem tiderne har man desuden forsøgt sig med et hav af bud på, hvad videnskab er. De mest brugte er:
1) at videnskab er en forfinelse af dagliglivets erfaringer.
2) at den er teoretisk, modsat praktisk viden.
3) at den er karakteriseret ved formen af sine udsagn, f.eks. at de skal være universelle og matematisk formulerede.
4) at den er karakteriseret ved bestemte metoder og procedurer, f.eks. eksperimenter.
5) at den giver objektiv viden via sociale mekanismer til sikring af dens offentlige karakter.
6) at den resulterer i offentlig tilgængelig viden i form af bøger og artikler.
Summa summarum, der er ikke nogen klar definition på videnskab. Alle er dog enige om at videnskab dækker over en form for profession eller et job, som har sine egne arbejdspladser, arbejdsmetoder og egne jobtitler. Det vil sige, at videnskab på en måde er nysgerrighed sat i system.
Der skal således lidt mere til end et mikroskop og et pincet på værelset, før man kan kalde sig for videnskabsmand.
Mennesker, samfund og natur
Traditionelt set opdeler man videnskab i naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora (eller kulturvidenskab).
Naturvidenskaben undersøger fænomener i naturen for at finde de bagved liggende love, også kaldet naturlovene. I samfundsvidenskab og humaniora er man ikke på samme måde interesseret i love. Her retter man i stedet blikket mod forståelse.
I humaniora er man for eksempel interesseret i at forstå menneskets tanker 'indefra'. Det vil sige, at man forsøger at forstå menneskers motiver, meninger og intentioner. Her handler det blandt andet om at forstå sproget, litteraturen, kunsten og historien.
Samfundsvidenskab handler om, hvordan mennesket lever i samfund. Hertil hører blandt andet jura, økonomi og politik. Det handler på den ene side om indlevelse i menneskets situation på samme måde som humanistisk videnskab, men samfundsvidenskaben trækker også på den naturvidenskabelige metode for eksempel i forbindelse med statistik.
\ Læs mere
Den videnskabelige metode
Helt essentiel i videnskaben er ønsket om at opstille en eller anden form for forklaringsmodel. I naturvidenskaben er det traditionelt sket ved, at man som videnskabsmand begynder med at observere og beskrive et fænomen i naturen.
\ Hvad er en naturlov?
En naturlov beskriver et mønster eller en sammenhæng i naturen. Newtons 2. lov (F=m*a) beskriver for eksempel, hvordan masse, acceleration og kraft hænger sammen. Betegnelsen naturlove blev første gang brugt i 1200-tallet af Roger Bacon.
Derefter opstiller man en hypotese om årsagen. For eksempel kan man observere, at alle bolde, man smider op i luften, falder ned igen. På den baggrund kan man opstille en hypotese om tyngdeloven, sådan som Newton gjorde det.
Men en hypotese kan jo godt være forkert, derfor bliver man nødt til at efterprøve den med eksperimenter. Har man foretaget tilstrækkeligt mange eksperimenter, som alle bekræfter hypotesen, bliver den til sidst til en teori.
\ Læs mere
Videnskab skal være objektiv
En anden grundsten i videnskaben er, at den skal være objektiv eller upartisk. Det betyder i praksis, at al videnskab skal være tilgængelig for alle - og eksperimenter skal kunne efterprøves af alle.
I virkeligheden er det dog kun en lille snæver gruppe af professionelle specialister, der har indsigt nok til at forstå naturvidenskabelige hypoteser og eksperimenter i dag.
Videnskab og pseudo-videnskab
Der er dog visse områder, der har alle ovenstående definitioner, og alligevel ikke kan få prædikatet 'videnskab'. Det er områder som alkymi, astrologi, frenologi, mesmerisme og spiritisme. Dem kalder vi i stedet for pseudovidenskab.
Hvornår noget er en pseudovidenskab, er vanskeligt at afgøre. De fleste gange er det simpelthen fordi, man forskningspolitisk eller i den 'rigtige' videnskabsverden har vedtaget, at de ikke kan kategoriseres som videnskab.
Nogle vil dog alligevel sige, at områder som blandt andet astrologi og spiritisme bygger på nogle dogmer om naturen, som er umulige at modbevise. De mener derfor, at pseudovidenskaberne har mere tilfælles med religion end med videnskab.
Omvendt, så har områder, vi i dag betegner som pseudovidenskaber, gennem historien været bærende for videnskabens udvikling. Astrologi er for eksempel forgængeren for astronomi og alkymi er forgængeren for kemi.
Ingen videnskabsmænd før 1800-tallet
Det er vigtigt at forstå, at videnskaben har udviklet sig gennem historien. Tilbage i oldtiden var der ikke noget, der hed en videnskabsmand, og i mange århundrede handlede det slet ikke om at få ny viden eller erkendelse, men kun om at tilegne sig den eksisterende. Derved blev man en lærd person.
Først med den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet begyndte man at se videnskab som det at frembringe ny viden.
Ordet 'videnskabsmand' optræder også først i 1800-tallet. Det engelske ord 'scientist' er fra 1833, og i Danmark får vi først 'videnskabsmænd' fra omkring 1850.
Det er også i 1800-tallet, at vi får de første accepterede videnskabelige discipliner og professioner på universiteterne, som man reelt kan leve af.
Herefter eksploderer dét, vi i dag kalder videnskab. Det kan man blandt andet se ved, at 80 procent af alle videnskabsfolk, der nogensinde har levet, stadig er i live i dag.
Big Science
Specielt inden for de eksperimentelle naturvidenskaber har udviklingen ført til meget store og dyre projekter baseret på avancerede maskiner og instrumenter. Denne form for big science har især fundet sted efter 1940 og resulteret i megaprojekter som det amerikanske Hubble-teleskop, der kostede næsten 18 mia. kr.
Inden for de biologiske videnskaber udgør kortlægningen af de menneskelige gener en anden type big science, der kræver store ressourcer, men ikke dyrt apparatur - f.eks. DNA-sekventering og human genom-projektet.
I takt med at videnskabelig forskning er blevet en væsentlig samfundsmæssig og økonomisk aktivitet, er den blevet for vigtig til at kunne overlades til videnskabsmændene. Moderne videnskab er derfor i højere grad blevet et spørgsmål om politik og økonomi. I denne forbindelse er det også blevet vigtigere rent forskningspolitisk at skelne mellem videnskab og ikke-videnskab, idet kun førstnævnte ville kunne få støtte fra forskningsministeriet.
