Annonceinfo

Sådan spiser du dig til mindre ADHD

Noget mad kan dæmpe ADHD. Det viser en gennemgang af omkring 70 videnskabelige forsøg.

Emner: ,
Burger og fritter skal man holde sig fra, hvis man vil formindske risikoen for ADHD. Til gengæld er en lækker fisk lige i øjet. (Foto: Colourbox)

Det kan godt være, at børn ville leve af vingummi, softice og pølser, hvis de selv fik lov at bestemme. Men den diæt er sandsynligvis meget uheldig, hvis børnene har ADHD.

I stedet bør ungerne spise mad med mindre fedt og flere proteiner – for eksempel mager fisk. Det afslører en amerikansk gennemgang af næsten 70 videnskabelige artikler.

Forfatterne til gennemgangen vurderer, at en kostomlægning faktisk kan dæmpe ADHD hos nogle børn.

»Artiklen konkluderer, at det er vigtigt, at børn med ADHD får en sund kost, og at et tilskud af fiskeolie ser ud til at kunne hjælpe nogle af de børn, der ikke har glæde af medicinsk behandling,« siger professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring/Børneernæring og International Ernæring ved Københavns Universitet i en kommentar til gennemgangen - som han ikke selv har været med til at lave.

Spis fisk og mejeriprodukter

Minutiøst har forskerne gennemgået den ADHD-forskning, der er tilgængelig i databasen PubMed. Det har vist sig, at særlige fødevarer er gode mod ADHD.

Vil du dæmpe ADHD, bør du:

  • Skære ned på mættet fedt – det ’hårde’ fedt, som du møder i kød, smør, stegemargarine, pålæg, palmeolie og kokosfedt
     
  • Spise godt med proteiner fra fedtfattige fisk
     
  • Spise mejeriprodukter
     
  • Spise mange grøntsager i forhold til kød
     
  • Spise godt med frugt
     
  • Vælge at kværne fuldkornsprodukter – altså fuldkorspasta og fuldkornsbrød

Med andre ord: Drop fastfooden og spis sundt.

Sammenfald mellem allergi og ADHD

Gennemgangen modererede også nogle forestillinger om, hvad der giver børn ADHD.

Tidligere har man mistænkt følgende produkter for at forårsage diagnosen:

  • Nødder
  • Mejeriprodukter
  • Chokolade
  • Citrusfrugter
  • Kunstige farver
  • Såkaldte ’salicylater’. De kommer fra salicylsyre, som er et stof, der findes naturligt i planter. Desuden findes salicylater også i mange former for medicin, kosmetik, cremer og konserveringsstoffer.

Det har vist sig, at en kur, hvor man holder sig væk fra den liste af madvarer og produkter, kun dæmper ADHD i nogle tilfælde. Nemlig i de tilfælde, hvor børnene i forvejen har allergi over for maden eller salicylaterne.

Kan fiskeolie bekæmpe ADHD?

Kosttilskud med olierne omega-3 – der findes i fisk – og omega-6 – der findes i bl.a. nødder, kornprodukter og æg – har i nogle undersøgelser vist sig at kunne dæmpe ADHD. Andre undersøgelser viser det modsatte resultat.

Desuden har de forskellige forskere bag de forskellige undersøgelser grebet opgaven så forskelligt an, at J. Gordon Millichap må konstatere:

»I næsten alle tilfælde, hvor barnet spiser olier, er medicin også påkrævet. De gavnlige effekter af omega-3 og omega-6 kosttilskud er ikke klart påvist.«

Danskere undersøger også ADHD
citatHvis vi kan finde ud af, at nogle børn får det bedre – så er det værd at forske i det. Samtidig har der været meget hype omkring ADHD. Det er en meget moderne diagnose, som er forbundet med meget overtro i forhold til, hvad der virker imod den. Derfor er det vigtigt at lave en strikt videnskabelig gennemgang af den forskning, der er lavet på området. Vi prøver at se på det hele og komme med en kritisk vurdering.
- Kim Fleischer Michaelsen.

I Danmark arbejder en forskergruppe i øjeblikket på en undersøgelse, der på mange måder ligner den amerikanske.  De undersøger al hidtidig forskning for at finde ud af, hvordan kost kan ændre ADHD-symptomer.

Men der er forskelle på de to studier.

»Litteraturoversigten er ikke så omfattende som den, vi er i gang med,« konstaterer professor og forskningsleder Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring/Børneernæring og International Ernæring ved Københavns Universitet.

Svært at sammenligne ADHD-forskningen

Kim Fleischer Michaelsen ved, hvor svært det er at sammenligne den eksisterende ADHD-forskning, så der kan konkluderes noget brugbart.

Dels er der forskel på, hvordan forskerne har diagnosticeret ADHD i de forskellige undersøgelser. Så man kan risikere, at nogle af de undersøgte børn i virkeligheden slet ikke har ADHD – og så er resultaterne ubrugelige.

Dels måler forskerne effekten af madvarer og cremer på forskellige måder. Det betyder, at resultaterne bliver meget vanskelige at sammenligne.

»Nogle studier bliver vi derfor nødt til at sortere fra,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen.

Undersøger fiskeolier og diæter

Selvom det er svært at lave undersøgelsen, er den så vigtig, at Socialministeriet alligevel sætter den i gang. Og forskerne skal især forholde sig til to spørgsmål:

  • Har fiskeolie en effekt på ADHD?
     
  • Virker det at fjerne særlige fødevarer fra kosten – de såkaldte ’eliminationsdiæter’?

»Eliminationsdiæter er interessante, fordi et hollandsk studie har tydet på, at nogle børn får det bedre, hvis de kom på en kost med meget få forskellige fødevarer. Det kunne tyde på, at der kan være en sammenhæng mellem overfølsomhed og ADHD,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

Danske politikere er interesseret i forskningen

Socialministeriet har bestilt den danske undersøgelse, så politikerne har et solidt grundlag at træffe beslutninger på i forhold til ADHD. Derfor kan Kim Fleischer Michaelsen ikke afsløre undersøgelsens konklusioner, før den er fremlagt for Folketinget.

Blandt andet skal de danske forskere vurdere, om der mangler forskning på området.

»Socialministeriet gav os også til opdrag at vurdere, om der er nogle studier, der mangler at blive gennemført. Den vurdering bliver en del af den samlede rapport, der kommer hen mod slutningen af marts,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen.

fiskeolie sammen med sukker

fiskeolie sammen med sukker feder i hvert fald

okay forklaring

dette billede kan forklare det rimelig simpelt
http://25.media.tumblr.com/tumblr_ma51ncfNMt1qae9wko1_500.png

Man har 2 ting man er ved at ordne , så kommer man lige i tanke om noget man har glemt , så har man fuldstændig skudt de 2 ting man var i gang med ud af hovedet , så kigger man ud af vinduet og kommer i tanke om 20 andre ting man egentligt skulle ha ordnet for en måned siden, ender med at glemme det hele fordi man så en plet på bordet man burde tørre af, så man render ud i køkkenet efter en klud men kommer tilbage med fjernbetjeningen man havde glemt i køleskabet hvor efter man går ned for at handle til aftensmad og ender der hjemme med en pose fyldt med kage...

det er vældig underholdende at ha ADHD, man har altid noget at lave , man bliver bare aldrig færdig med de 40 forskællige ting man har gang i på samme tid

ADHD trigger?

Ja har opdaget at denne tråd er 1½ år gammel..

Da jeg var yngre (19 år siden)fik jeg stillet diagnosen Hyperaktivitet(nu også under navnet ADHD) blev dog aldrig medicineret for det det, før for godt et år siden.

jeg levede derimod primært på en forholdsvis striks diæt med lav indhold af kunstige tilsætningsstoffer(helst Ingen overhovedet foretrukket) , det er et mareridt at handle, noget så simpelt som lakrids kan booste det utroligt meget, eller noget som en billig hindbær brus, eller andre ting med farvestoffer.

En god bøf med en ordentlig sovs og kartofler skulle der ikke være noget for at spise
eller ja , fisk og mælkeprodukter med lavt sukker(det er bare mere energi at forbrænde) indhold bla. aldrig dan

Jeg tror folk burde fokusere lidt mere at producere fødevare med en minimal mængde tilsætnings stoffer.

Der er ikke meget ved at man kun kan sove 3-4 timer hvert eller hvert andet døgn, med mindre man er nødtil at spise retalin for at falde til ro, og hvis man vil ha en "nogenlunde" normal søvnrytme og ku spise nogenlunde "normalt"uden at man har så meget uro i kroppen konstant at det ikke er til at være nogen steder , eller at det ikke er til at læse mere end de første 3-4 linier i en bog og bliver distraheret af de mest simple ting..

Indlæg slettet

Det er ikke tilladt at skrive samme indlæg under flere forskellige artikler.

Hvis du vil vide mere om debatreglerne her på Videnskab.dk, kan du læse mere her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Svar til Adam Enok

Godt spørgsmål.
Sagen er måske denne, at vi har en medicinalindustri, som er meget interesseret i at sælge symptomdæmpende medicin til syge mennesker.

Da det meste forskning efterhånden er sponsoreret af medicinalindustrien, så er der stor set ingen grundforskning (forskning i årsagerne til sygdomme) tilbage, men alene forskning i at udvikle nye symptomdæmpende medicinske produkter.

Hvordan opstår ADHD og hvorfor?

Morten Benjamin fra sangkonkurrencen Xfactor 2012, fik konstateret ADHD i 2011, og fordi han led ADHD havde han svært ved at huske sangteksterne da han angiveligt blev forvirret af de ydre sanseindtryk når han optrådte på scenen, foran dommerne og ca. 1.500.000 tv-seere.
Måske var det netop af denne grund at Morten Benjamin sang med lukkede øjne for ikke at blive distraheret af alle de sanseindtyk som hans hjerne blev bombarderet med og som per automatik skulle behandles?

Morten Benjamin indrømmede for åben skærm at han led af ADHD og forklarede hvordan det føltes med en simpel illustration: Hvis andre mennesker kører i eet spor kører jeg i fire spor og hvis de kører 60 km i timen så kører jeg fire gange hurtigere.

Men nu til mit egentlige spørgsmål!
Hvad er grunden til at et menneske får ADHD og kan ældre mennesker også få denne sygdom?

Bruger blokeret

For at kunne skrive indlæg på Videnskab.dk skal du oprette dig med dit fulde navn, ellers vil din profil blive spærret.

Med venlig hilsen
Redaktionen

For og imod fisk - og vacciner

Ja, det er en vanskelig problematik med fisk.

Artiklen anbefaler "fedtfattige fisk". Jeg ved ikke om det er en del af den videnskabelige konklusion eller noget som man har fundet på efterfølgende?

Det er velkendt at fiskeolie (omega 3-fedtsyrer) er meget vigtige for hjernen og dokumenteret gavnlige ved psykiske lidelser, som artiklen jo er inde på.

Hvis undersøgelsen virkelig fraråder fede fisk, så kan jeg tænke mig to forklaringer. Enten er det et fejlskud, eller også skyldes det kviksølvindholdet (eller PCB og andre gifte).

I så fald er det dog bedre at vælge fisk med lavt kviksølvindhold. Der findes også fed fisk med lavt kviksølv, f.eks. laks. Det allerværste er haj og hval, som indeholder enorme mængder. De fleste færinger har kviksølvforgiftning.

Hvad angår fiskeolie, har jeg forgæves prøvet at finde tal for kviksølvindholdet. Det nærmeste jeg kunne komme var at der vist nok næppe er måleligt indhold af kviksølv i skandinaviske fiskeolieprodukter. Men jeg er ikke sikker.

Det er imidlertid sådan at fisk også indeholder selen, som hæmmer kviksølvoptagelsen. Svovlforbindelser har samme gode virkning (f.eks. i asiatisk mad med koriander og hvidløg). Man har undersøgt børn på stillehavsøer, hvor man spiser store mængder fisk. Kviksølvbelastningen er der, men noget mindre end man skulle forvente.

Konserveringsmidlet i vacciner, thiomersal, en ethylkviksølv-forbindelse. Da man ikke har data for ethylkviksølvs farlighed har man traditionelt brugt data for methylkviksølv, idet man har ment at de forskellige organiske kviksølvforbindelser er det samme. Men det udskilles anderledes fra kroppen og har andre virkninger. Så man kan ikke aflive teorien om thiomersals farlighed.

En svensk professor skriver her lidt om thiomersal: http://www.lakartidningen.se/engine.php?articleId=13461 (Hanne Koplev har tidligere linket til artiklen fra en anden debat på videnskab.dk)

Interessant nok er myndigheder og producenter selv usikre. Producenterne har udfaset thiomersal fra de fleste vacciner, selv om de naturligvis officielt hævder at det er ufarligt. Af "forsigtighedsgrunde". Og ved fugleinfluenzaepidemien kom det frem, at tyske myndigheder havde bestilt en særlig vaccine - uden thiomersal - til embedsmændene og til soldaterne i Bundeswehr. Der indgår dog stadig thiomersal i produktionen af flere vacciner, hvorfor der er spormængder tilbage i det færdige produkt.

Læger sammenligner ofte mængden af kviksølv i vacciner med mængden af kviksølv i kosten, hvilket er en tåbelig sammenligning: det førstnævnte sprøjtes ind i blodbanen sammen med immunboostende stoffer, det sidstnævnte kommer kun ned i tarmene, ofte i følgeskab med næringsstoffer der begrænser optagelsen. Og som er der tale om to forskellige kviksølvforbindelser.

Jeg vil råde forældre til adhd-børn (og voksne med adhd og det der ligner) til at suge masser af viden til sig og ikke holde sig tilbage fra at eksperimentere med kosten, kviksølvundersøgelser og andet. Vær kritiske, men også mod standardpsykiatrien, som ikke giver nogen rigtig forklaring.

Der er jo slet, slet ikke læger nok med viden om emnet til at kunne behandle alle på diætklinik og den slags, som Arne Astrup anbefaler i denne artikel: http://videnskab.dk/krop-sundhed/oprab-drop-adhd-medicin-og-kig-pa-kosten (Han er ellers kendt for lidt af hvert).

Husk også at der formentlig er tale om en vis overdiagnosticering. Mange har lettere adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser. Det kan man også påvirke med kosten - måske især de lettere tilstande. Husk at psykiatriske diagnoser er særdeles løst konstruerede og umulige af efterprøve klinisk/videnskabeligt. Diagnoserne er designede til at lede frem til bestemte lægemidler. I dette tilfælde Ritalin og lignende. Men sygdomme skyldes ikke "mangel på medicin", selv lægevidenskaben stort set har set sådan på tingene siden 1950'erne. Nu er der nok en ændret opfattelse på vej fordi overmedicinering er blevet en folkesygdom.

Hvad er sund kost til ADHD-børn ?

Artiklen anbefaler at: ”Spise godt med proteiner fra fedtfattige fisk”.
Hertil vil jeg bemærke, at myndighedernes beregning af ”safe level” af kviksølv fra spisning af fisk er beregnet udfra blodets halveringstid for kviksølv og ikke, som det burde, udfra organismens elimineringstid.
Skrevet på en mere forståelig måde, så har myndighederne i beregningerne ikke taget hensyn til det kviksølv, som bliver deponeret i organismen.
Metylkviksølv, som er den kviksølvforbindelse, der mest af i fisk, er fedtopløseligt og deponerer sig derfor gerne i hjernen.
Kviksølv er neurotoksisk, altså skadeligt for hjernen / nervevæv.
Måske er de tider for længst forbi, hvor fisk var en sund spise ?

Artiklen anbefaler endvidere at: ” Spise mejeriprodukter”.
Casper U. forklarer i sit indlæg på fremragende vis, hvorfor mejeriprodukter ikke er hensigtsmæssigt til nogle børn med ADHD.
Jeg vil også gøre opmærksom på mit indlæg til artiklen: ” Din tarmflora er vigtigere end du tror”.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-tarmflora-er-vigtigere-end-du-tror

I fakta-ruden bruget professor Kim Fleischer Michaelsen ordet ”overtro”.
Jeg fornemmer en tendens til, at særligt læger / forskere indenfor det offentlige sundhedsvæsen er tilbøjelige til at nedgøre patienters eller andres viden /erfaring f.eks. fra forældre til et allergisk eller autistisk barn?
Måske skulle læger / forskere iføre sig de (selv)kritiske briller og sortere viden fra det offentlige sundhedsvæsen i henholdsvis rubrikken ”myter” eller rubrikken ”eksakt videnskab”, bevist ved relevante og realistiske metoder.
Læger bør heller ikke være naive over industrier, som har økonomiske interesser. Det kunne i dette tilfælde være medicinalindustrien, fiskeindustrien, mejeriindustrien, vaccineindustrien (som har økonomisk gavn af at konservere vacciner med et kviksølvholdigt konserveringsmiddel) etc..

ADHD er formentlig ikke en sygdom, som opstår på grund af én enkelt faktor, men er en følge af en række forskellige faktorer, som også Caspar U er inde på. Var der kun én enkelt årsag til ADHD, så må man formode, at lægestanden for længst havde fundet frem til denne årsag.
Den videnskabelige forsøgsmodel (den dobbeltblindede randomiserede placebokontrolleret forsøgsmodel) er beregnet til at undersøge en nøje afgrænset lidelse, som testes for én faktor af gangen (oftest behandling med et medikament).
Den videnskabelige forsøgsmodel er formentlig ikke videre egnet til ADHD, som må formodes at være en multifaktoriel lidelse.

Caspar U. gør endvidere opmærksom på, om diætforsøg med børn overhovedet er til at stole på.
Ved allergisk reaktion tager det optil 3 uger før et indtaget stof er ude af organismen, og der skal ikke meget til at bryde et diætforsøg / ”provokere” en allergisk reaktion, f.eks. bare en bedsteforælder, som smører en mad til mælkeallergiske barn med en brugt kniv.........

Det er mit håb, at der ville komme en nye tid med positiv, ligeværdig og respektfuld dialog mellem involverede ekspertgrupper bestående af læger / forskere, patienter / pårørende samt andre faggrupper med specifik viden, så der til glæde for sygdomsramte kan udvikles nye og effektive behandlingsmodeller, som ikke alene er symptomdæmpende.

Sukker-, gluten- og mælkefri kost virker

Allan Jensen, jeg kan ikke bekræfte din påstand om at sukker er uden betydning.

Det anbefales bredt i ADHD- og autismekredse at undgå sukker og hurtige kulhydrater. F.eks. i Specific Carbohydrate Diet (SCD), udarbejdet af en læge og en biokemiker. Det virker også på forskellige tarmsygdomme. Muligvis fordi ADHD kun er et symptom, som i virkeligheden skyldes fordøjelses-, immun- og stofskifteproblemer og en forkert tarmflora.

Det er også velkendt at en diæt baseret på protein og fedt kan begrænse eller helbrede epilepsi særdeles effektivt og ofte have god effekt mod psykoser. (Såkaldt ketogen diæt, svarende til en Atkins-kur). Mærkværdigvis betragter læger det som et enormt indgreb, der først skal forsøges, når alt andet svigter, herunder medicin. Jeg synes snarere man burde starte med diæten som førstevalg.

Teorien ved autisme/ADHD er at en forkert tarmflora ikke kan nedbryde sukkeret rigtigt, hvorfor der dannes affaldsstoffer i form af toksiner fra bakterierne, bl.a. stoffet indikan. Disse kan påvises i urinen. Toksinerne står for forgiftningssymptomer og danner yderligere en inflammation i tarmvæggen, som forhindrer heling og hæmmer de "gode" tarmbakterie, f.eks. colibakterier.

Nogle undgår yderligere mælk og gluten, hvilket har lidt andre årsager (ud over at mælk også indeholder en hel del sukker, og hvidt hvedemel er raffinerede kulhydrater). Proteinerne i mælk og gluten nedbrydes ikke rigtigt hos nogle mennesker, og resterne kan trænge gennem tarmvæggen ud i blodet, hvis tarmen er beskadiget. Her giver de dels anledning til immunreaktioner (intolerans), dels en forstyrrende virkning på hjernen og nervesystemet, da de nedbrudte proteiner (peptider) ligner kroppens egne neuropeptider (endorfiner). De kaldes derfor kaseomorfiner (fra kasein = mælkeprotein) og gliadorfiner (gluten = gliadin). Disse mælke- og glutenpeptider kan måles i urinen, som giver et fingerpeg om tilstanden.

Jeg for mit vedkommende har ikke nogen diagnosticeret ADHD eller lignende, men har psykiske og neurologiske symptomer ved indtag af især gluten, og i mindre grad mælk. Sukker kan jeg tåle op til en vis grænse, men derudover giver det både mave/tarmbesvær, neurologisk og psykisk påvirkning.

Der er en ret simpel grund til at der mangler studier om diæten: man kan ikke lave et dobbeltblindt, randomiseret forsøg med diæt, da kontrolgruppen (og lægerne) nemt kan se hvilken kost de får. Det hollandske forsøg bekræfter dog hypotesen.

Endvidere vil jeg mener at diætforsøg med børn - måske i dysfunktionelle familier - er meget svære at stole på. Der skal kun et lille diætbrud til, for at det mislykkes. Der er nemlig en langtidsvirkning efter hver udsættelse for allergenerne. Det gælder både effekten på immunsystemet, men også fordi det tager nogle dage eller uger, før peptiderne igen er ude af kroppen. Det er noget mere konkret at arbejde med cøliakidiæter, da cøliakieren oftest får en kontant, fysisk reaktion med det samme (diarré), og derfor holder streng diæt. Hvordan kontrollerer man at et barn ikke spiser en lakrids, en bolle til en børnefødselsdag, eller selv går i køleskabet om natten? Mange har en direkte afhængighed af mælk og gluten, på trods af at de ikke kan tåle det - for det virker jo som morfiner på nogle - så det er ikke let at styre diæten.

Et tredje problem er at mange af diætforsøgene simpelt hen har været for kortvarige. Det tager meget mere end fire uger i mange tilfælde, før det virker.

For det fjerde er ADHD ikke en sygdom, men et symptombillede. Ligesom de fleste andre "psykiske lidelser". I dag har de diagnosekoder og eksakte (omend luftige) beskrivelser i lærebøgerne, men derfor er det ikke nødvendigvis sygdomme. For generationer siden så lægerne på helheden, og psykiske lidelser blev opfattet som en del af et større billede. Men siden dengang har man udviklet psykofarmaka, som markedsføres som skræddersyet til en bestemt "sygdom". Den ene ADHD-patient kan være ret forskellig fra den anden ADHD'er, skizofreni er efterhånden en elastikdiagnose, ligesom ordet psykose dækker over vidt forskellige tilstande af forskellig intensitet. Blot for at nævne nogle eksempler. Når definitionerne er så uklare, og appliceres forskelligt fra land til land, så er det klart at videnskabelige forsøg bliver uskarpe. Nogle er sandsynligvis overdiagnosticerede - det er jo helt tydeligt at ADHD er en modediagnose, og medicinering med pep-piller er overdrevet, men jeg tror nu også symptomerne har været i reel fremgang.

Man kan måske sige meget præcist hvor mange mg medicin man propper i forsøgpersonerne dagligt, eller hvilken diæt de får, men hvis selve forsøgets råstof - forsøgspersonerne - er for tilfældigt udvalgt, nytter det ikke noget. Man burde være meget mere præcis i beskrivelsen af HVILKE symptomer som påvirkes.

Jeg har ikke stor tiltro til disse store sammenstillinger af 70 forskningsartikler. Hvor mange af dem har skrevet af fra hinanden? Hvilken metodik bruger de? En kvalitativ tilgang må gå forud for en kvantitativ.

Det med mælkeprodukter kan være individuelt. Men jeg er meget kritisk til påstanden om at mættet fedt skulle være dårligt. Årsagen er nok snarere den at meget mættet fedt findes i junk food. Kokosfedt og smør/ghee plejer at være meget sundt for hjerne- og nervesygdomme, for stofskiftet og andet. Anbefalingen om fedtfattig fisk frem for fede fisk virker ganske forkert.

Endelig er der en kviksølvproblematik i forbindelse med ADHD/autisme (ligesom i forbindelse med adskillige andre af de nye folkesygdomme). Det ser ikke ud til at selve det målelige kviksølvniveau har en direkte sammenhæng med sygdomsintensitet, men en vekselvirkning mellem kviksølvpåvirkning og immunsystemet kan være årsagen, således at selv små mængder har en stor virkning. Mange ADHD/autister har en god effekt af kviksølvudledning, mens andre ikke har det. Tarmbakterier kan omdanne metallisk kviksølv til methylkviksølv, som er langt mere giftigt, så her er der nok en multifaktoriel problematik på spil.

Der er således mange aspekter ved ADHD, og man skal tænke i helheder. Men mange har opnået ikke bare bedring, men helbredelse ved diæt og andre former for holistisk behandling. Der er ingen grund til at vælge den lette løsning og give ritalin, fordi man slet ikke har forsøgt andet.

Sv: Sukker?

Der skrives i artiklen at vi skal spise mindre fed mad, men samtidig spise fedt i form af fiskeolie? Skisma?
Der er altså kæmpe forskel på forskellige typer fedt. Der er iøvrigt også stor forskel på proteiner.

Det der virker bedst for mig er et fedtrig kost, sunde fedtsyre, lavt sukkerindtag og kun langsomme kulhydrater fra grøntsager og godt med proteiner fra ikke forurenede kilder. Fritgående kvæg fodret med græs og æg fra sunde kyllinger der også får protein som en del af deres foder. Nødder og lidt bær, men ellers ikke for meget frugt.

Hvilke forskningsresultater er det du henviser til der påviser at sukker ikke har nogen indflydelse?
Forstår ikke den generelle fedtforskrækkelse der ligger sig som en tung dyne hvergang der bliver diskuteret kost. Så er man nødt til at være mere specifik og fortælle hvilke typer fedt det er man mener er så skadelig.

Samtidig handler det om at være i balance, hormonelt og ikke udsætte sig selv for ekstrem stress i længere perioder ad gangen. Her er kost og fysisk træning en vigtig brik. Det hele hænger sammen. Hvis der er ubalance et sted er risikoen for at der kommer ubalance et andet sted langt større.

Sv: Sukker?

Nej modsat hvad gamlekone "visdommen" hævder så har forskningen tydelig vist at sukker ikke har nogen som helt relation til eller effekt på ADHD.

Det er blandt andet der gør det så spændende at der alligevel er ernæringsmæssige sammenhænge. De er bare ikke hvad vi troede de var.

Sukker?

Jeg spiser efter denne model:
http://www.bulletproofexec.com/the-complete-illustrated-one-page-bulletp...
Der findes gode og dårlige fødevare inde for alle kategorier.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer