Børn med ADHD bør have testdiæt

Et nyt studie offenliggjort i det ansete medicinske tidsskrift Lancet afslører en mulig sammenhæng mellem vores kost og ADHD.

En gruppe på 40 børn med ADHD, de fleste drenge i alderen 4-8 år, fik en speciel diæt i en periode på 5 uger. Effekten var slående, rapporterer forskerne.

»Vi observerede en dramatisk effekt hos to tredjedele af børnene. Hos disse børn forsvandt symptomerne fuldstændig,« siger professor og læge Jan K. Buitelaar fra Radboud Universitetet i Nijmegen, ifølge Forskning.no.

Symptomerne kom i vidt omfang tilbage, da børnene vendte tilbage til den kost, som de var vant til.

En tydelig effekt

»Vi reducerede diæten til det allermest basale; vand, hvidt kød, nogle grøntsager, ris og frugt,« forklarer Buitelaar.

Hensigten med denne eliminationsdiæt er, at den skal bruges i en kort periode for at afdække eventuelle madrelaterede reaktioner.

Efter at diæten var fulgt i fem uger, blev de af børnene, hvor lægerne kunne spore en positiv effekt i form af reducerede symptomer, undersøgt yderligere.

Børnene fik nu gradvist deres ’gamle’ madvarer tilbage i deres diæt, så det var muligt at finde ud af, hvad børnene eventuelt reagerede på. Flere af børnene fik da tilbagefald.

Mad-intolerance

Forskningen omkring vores kost og dens forbindelse til ADHD har hidtil fokuseret på et højt indtag af sukker og andre kulhydrater samt tilsætningsstoffer.

De hollandske forskere fokuserer i stedet på allergi og intolerance over for specielle typer mad, og forskerne mener, at det er her, at man kan finde overbevisende resultater.

I modsætning til tidligere studier på dette område, havde børnene i forsøget ikke på forhånd nogen allergi eller fødevareintolerance.

Det nye studie har kun set på de kortsigtede effekter.

»Vi arbejder nu med et antal patienter på lang sigt, og vil publicere rapporter om dette også,« siger Buitelaar til forskning.no.

Krævende tiltag

Buitelaar fortæller, at det foreløbig ser ud til, at de gode resultater på kort sigt også holder på lang sigt, men at det kan være vanskeligt for nogle familier at overholde en streng diæt over en længere periode.

»Det er en stor investering i energi, tid og penge,« fastslår han.

Ingen europæiske lande har endnu adopteret Bruitelaars metode i deres behandling af ADHD-patienter, siger den hollandske forsker. Og han erkender, at der er lang vej, før man kan omlægge hele behandlingssystemet.

»Der er sikkert også nogle, der vil undersøge, om resultaterne kan efterprøves,« siger Bruitelaar.

Alligevel må resultaterne tages alvorligt, mener han.

»Selv om det måske kun gælder for hvert tredje barn, er det vigtige resultater,« siger Bruitelaar.

Flere fejlkilder

Forskerne peger selv på flere mulige fejlkilder i undersøgelsen. Blandt andet kan forældrene være så optaget af at få gode resultater, at det påvirker barnets adfærd.

En anden fejlkilde kan være, at familierne som deltog i forsøget, blev rekrutteret ud fra frivillige.

Dermed kan børnene i forsøget være ’skæve’ i forhold til et gennemsnit af familier, der har et barn med ADHD. Studiet undersøger ikke, hvilke madvarer børnene reagerer på, det vil nemlig variere fra barn til barn.

Ikke til hjemmebrug

De hollandske forskere understreger, at anbefalingen om en testdiæt forudsætter, at forældrene er motiverede, og at diætten kan overvåges af fagfolk.

Forældrene må ikke på egen hånd starte diætforsøg med deres børn. I en uafhængig kommentar i Lancet understreges det samme.

En sådan testdiæt bør gennemføres under opsyn af barnets faste læge og en ernæringsekspert, for at undgå fejlernæring, mener Jaswinder Kuar Ghuman, der er ekspert i psykiatri og pædiatri ved University of Arizona, USA.

Han skriver, at en testdiæt bør foretages over 2-5 uger – og at 5 uger bør være den maksimale længde.

Fra Forskning.no oversat af Lars Bo Axelholm