Børn med ADHD bør have testdiæt
Ændret kost fjernede ADHD-symptomerne. En testdiæt bør være en del af behandlingen for ADHD, mener hollandske forskere.

Barn med diagnosen ADHD kan have godt af en testdiæt for at undersøge om specielle typer mad udløser symptomerne. Det viser hollandsk forskning. (Foto: colourbox)

Barn med diagnosen ADHD kan have godt af en testdiæt for at undersøge om specielle typer mad udløser symptomerne. Det viser hollandsk forskning. (Foto: colourbox)
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Studiet er et lodtrækningsforsøg - et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT). Metoden er den bedste til at teste, om en indsats har effekt.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Et nyt studie offenliggjort i det ansete medicinske tidsskrift Lancet afslører en mulig sammenhæng mellem vores kost og ADHD.

En gruppe på 40 børn med ADHD, de fleste drenge i alderen 4-8 år, fik en speciel diæt i en periode på 5 uger. Effekten var slående, rapporterer forskerne.

»Vi observerede en dramatisk effekt hos to tredjedele af børnene. Hos disse børn forsvandt symptomerne fuldstændig,« siger professor og læge Jan K. Buitelaar fra Radboud Universitetet i Nijmegen, ifølge Forskning.no.

Symptomerne kom i vidt omfang tilbage, da børnene vendte tilbage til den kost, som de var vant til.

En tydelig effekt

»Vi reducerede diæten til det allermest basale; vand, hvidt kød, nogle grøntsager, ris og frugt,« forklarer Buitelaar.

Hensigten med denne eliminationsdiæt er, at den skal bruges i en kort periode for at afdække eventuelle madrelaterede reaktioner.

Efter at diæten var fulgt i fem uger, blev de af børnene, hvor lægerne kunne spore en positiv effekt i form af reducerede symptomer, undersøgt yderligere.

Børnene fik nu gradvist deres ’gamle’ madvarer tilbage i deres diæt, så det var muligt at finde ud af, hvad børnene eventuelt reagerede på. Flere af børnene fik da tilbagefald.

Mad-intolerance

Forskningen omkring vores kost og dens forbindelse til ADHD har hidtil fokuseret på et højt indtag af sukker og andre kulhydrater samt tilsætningsstoffer.

De hollandske forskere fokuserer i stedet på allergi og intolerance over for specielle typer mad, og forskerne mener, at det er her, at man kan finde overbevisende resultater.

I modsætning til tidligere studier på dette område, havde børnene i forsøget ikke på forhånd nogen allergi eller fødevareintolerance.

Det nye studie har kun set på de kortsigtede effekter.

»Vi arbejder nu med et antal patienter på lang sigt, og vil publicere rapporter om dette også,« siger Buitelaar til forskning.no.

Krævende tiltag

Buitelaar fortæller, at det foreløbig ser ud til, at de gode resultater på kort sigt også holder på lang sigt, men at det kan være vanskeligt for nogle familier at overholde en streng diæt over en længere periode.

»Det er en stor investering i energi, tid og penge,« fastslår han.

Ingen europæiske lande har endnu adopteret Bruitelaars metode i deres behandling af ADHD-patienter, siger den hollandske forsker. Og han erkender, at der er lang vej, før man kan omlægge hele behandlingssystemet.

»Der er sikkert også nogle, der vil undersøge, om resultaterne kan efterprøves,« siger Bruitelaar.

Alligevel må resultaterne tages alvorligt, mener han.

»Selv om det måske kun gælder for hvert tredje barn, er det vigtige resultater,« siger Bruitelaar.

Flere fejlkilder

Forskerne peger selv på flere mulige fejlkilder i undersøgelsen. Blandt andet kan forældrene være så optaget af at få gode resultater, at det påvirker barnets adfærd.

En anden fejlkilde kan være, at familierne som deltog i forsøget, blev rekrutteret ud fra frivillige.

Dermed kan børnene i forsøget være ’skæve’ i forhold til et gennemsnit af familier, der har et barn med ADHD. Studiet undersøger ikke, hvilke madvarer børnene reagerer på, det vil nemlig variere fra barn til barn.

Ikke til hjemmebrug

De hollandske forskere understreger, at anbefalingen om en testdiæt forudsætter, at forældrene er motiverede, og at diætten kan overvåges af fagfolk.

Forældrene må ikke på egen hånd starte diætforsøg med deres børn. I en uafhængig kommentar i Lancet understreges det samme.

En sådan testdiæt bør gennemføres under opsyn af barnets faste læge og en ernæringsekspert, for at undgå fejlernæring, mener Jaswinder Kuar Ghuman, der er ekspert i psykiatri og pædiatri ved University of Arizona, USA.

Han skriver, at en testdiæt bør foretages over 2-5 uger – og at 5 uger bør være den maksimale længde.

Fra Forskning.no oversat af Lars Bo Axelholm

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk