Parkinsons-bivirkninger kan udryddes af ny medicin

Pest eller kolera. Det er ofte det valg, Parkinsonssyge-patienter står i, når de bliver præsenteret for deres behandlingsmuligheder.

Et af de mest brugte lægemidler, Levodopa, giver for eksempel for mere end 80 procents vedkommende svære bivirkninger efter en årrække. Samtidig er det dog også det mest effektive lægemiddel, der pt er på markedet.

En af bivirkningerne ved Levodopa kaldes ’dyskinesier’ og viser sig blandt andet som ubehagelige ufrivillige bevægelser eller en slags spasmer. De kan efter en årrække blive så voldsomme for nogle patienter, at deres læge er nødt til at skære ned på dosis af lægemidlet – og dermed behandlingen – til den sygdomsramte.

Men nu har det lille danske biotekfirma Concit Pharma Aps fundet frem til en kombination af to stoffer, som stort set kan fjerne bivirkningerne af den primære behandling med Levodopa.

»Alle med familiemedlemmer eller venner, der lider af Parkinsons sygdom, ved, at den medicin, der findes mod den, ikke er perfekt. Den er meget ofte knyttet sammen med nogle svære bivirkninger, som man enten er nødt til at acceptere, eller også må man leve med en dårligere behandling med nedsat dosis,« siger ph.d. John Bondo Hansen fra Concit Pharma Aps.

De to stoffer er lægemidler, som i forvejen er udbredte, men hvis navne firmaet indtil videre holder tæt på kroppen.

»Vi har brugt nogle gennemtestede stoffer, fordi vi har haft fokus på meget hurtigt at komme ud til patienterne og forbedre deres behandlingsforløb. Det er faktisk gået så stærkt, at vi endnu ikke har fundet på et navn til vores nye stofkombination.«

Hvis alt går efter planen, skal der udføres kliniske forsøg med patienter i andet halvår af 2012, fortæller John Bondo Hansen.

Dyreforsøg skal verificere resultaterne

Sideløbende med de kliniske forsøg på patienter, bliver der startet en ny fase af studier med forsøg på rotter og mus på Neurobiology Research Unit på Rigshospitalet. I første omgang skal disse forsøg slå fast, at stofkombinationen virkelig virker efter hensigten, som de første resultater har vist.

Forsøgene kommer primært til at bestå af en tæt monitorering af dyrenes adfærd, efter at de har fået Levodopa, fortæller erhvervspostdoc Morten Skøtt Thomsen fra Neurobiology Research Unit. Han skal stå for dyreforsøgene, som bliver igangsat nu og skal løbe over to år med en stor projektbevilling på 750.000 kroner fra Højteknologifonden.

Musene og rotterne får, ligesom patienterne, Levodopa gennem længere tid, og nogle af gnaverne udvikler de motoriske forstyrrelser, som man ser ved dyskinesi. Det er dem, man håber at kunne afhjælpe ved at give dem den nye stofkombination.

Morten Skøtt Thomsen skal overvåge flere mus uden at vide, hvilke der har fået stofkombinationen, og hvilke der ikke har, for at give resultaterne størst mulig troværdighed.

»I første omgang skal vi verificere effekten af denne kombination. De første forsøg har vist nogle meget positive resultater, og vi skal nu vise, at de holder vand, og finde ud af om stofkombinationen kan forbedres yderligere,« siger han.

Hjerneceller dør ved Parkinsons sygdom

Det adfærdsmæssige kommer til at fylde mest i de kommende studier, men Morten Skøtt Thomsen kommer også til at lave målinger på forskellige 'biomarkører' og dopamin-niveauer, da de hænger tæt sammen med Parkinsons sygdom. Det gør man blandt andet ved at tage noget hjernevæv ud og undersøge, hvordan medicinen påvirker udskillelsen af dopamin.

Dopamin er et belønningsstof i hjernen, som blandt andet bliver udskilt ved fysisk aktivitet, og når vi forudsiger en situation rigtigt. Når man lider af Parkinsons sygdom, er nogle af de hjerneceller, som ellers udskiller dopamin, døde.

Parkinsons sygdom påvirker dopamin-udskillelsen i en helt bestemt hjerneregion, som regulerer vores motoriske funktioner. Derfor er Parkinsons sygdom for det meste karakteriseret ved muskelstivhed, rysten og nedsatte og langsomme bevægelser.

Levodopa indeholder et slags ’forstadie’ til dopamin, som hjælper hjernen med at danne den manglende dopamin.

Man ved endnu ikke, hvorfor medicinen giver bivirkninger, men ifølge Morten Skøtt Thomsen, kan det muligvis skyldes, at dopaminen ikke kommer i så fint regulerede doser, som hjernen naturligt ville kunne præstere. Derfor rammes områder, som egentlig har nok dopamin, muligvis også af medicinen.

En anden dansk forsker, overlæge, dr.med. Stephen W. Pedersen fra neurologisk afdeling på Glostrup Hospital, påpeger, at man faktisk ikke ved, om Levodopa rent faktisk er skyld i bivirkningerne.

»Der findes eksperter inden for feltet, som argumenterer for, at dyskinesierne er et produkt af sygdommen, men at Levodopa bare trigger dem. Dyskinesierne viser sig ofte efter mange års høje doser med lægemidlet og hos folk, som også får andre præparater samtidig, så om det er den endelige forklaring er uklart,« siger han.

Mere viden om bivirkninger

Levodopa anses for at være det mest effektive lægemiddel mod Parkinsons sygdom. Alligevel gives det oftest kun til ældre mennesker eller mennesker med en svær grad af sygdommen.

Det skyldes, at effekten af medicinen har for vane at tage af efter noget tid, og at bivirkningerne ofte er meget svære. Med introduktionen af den nye stofkombination fra Concit Pharma Aps vil bivirkningerne muligvis kunne elimineres – og den ene af de to faktorer dermed forsvinde.

Med tiden har firmaet planer om at udvide målgruppen for stoffet, så det vil kunne behandle bivirkningerne for medicinen til andre motoriske lidelser. Et eksempel er Tardiv dyskinesi, som er en bivirkning af lægemidler mod skizofreni.

Og måske er det heller ikke urealistisk, at man kan blive klogere på, hvorfor de ubehagelige bivirkninger overhovedet opstår, fortæller Morten Skøtt Thomsen.

»Hvis kombinationen af stoffer virker, vil man kunne finde ud af, hvilke områder i hjernen den påvirker. Dermed ikke sagt, at man kan lave en direkte årsagssammenhæng og sige, at så er det lige den receptor, der er skyld i det, men man kan da i hvert fald lære noget om, hvilke systemer, der er indblandet.«

Processen bliver forhåbentlig hurtig

Stofkombinationen har indtil videre vist en god effekt i dyreforsøg, og der er ikke fundet nogen bivirkninger. Ved at bruge stoffer, der allerede nu vides at være sikre at anvende i mennesker, vil man forhåbentligt være i stand til at markedsføre det nye lægemiddel hurtigt.

Både Morten Skøtt Thomsen og John Bondo Hansen har store forhåbninger til, at processen bliver hurtig sammenlignet med normal udvikling af lægemidler, som kan tage mange år:

»Den helt store fordel er, at der er tale om to kendte lægemidler, som hver især har været igennem hele møllen. Det er selvfølgelig altid noget andet, når man begynder at blande tingene, men man kan have en formodning om, at de også er sikre, når man kombinerer dem,« siger Morten Skøtt Thomsen.

Byder nye tiltag velkomne

Stephen W. Pedersen arbejder med patientgrupper med Parkinsons sygdom til daglig, og han byder alle tiltag velkomne, som kan gøre forløbet nemmere for patienterne. Han understreger dog, at forløbet er meget forskelligt for forskellige patientgrupper, og at bivirkningerne ofte først opstår efter mange års behandling. Det er en vigtig pointe, at dyskinesierne først opstår efter lang tid med store doser af lægemidlet, og at de kommer i forskellig grad, mener han.

»Ellers bliver folk jo bange for at tage det, og Levodopa er trods alt det mest effektive lægemiddel, der er på markedet pt.«

Eftersom navnene på de to lægemidler, som stofkombinationen består af, er hemmeligholdte, har han svært ved at vurdere, om det er sandsynligt, at der kommer et produkt på markedet, som kan fjerne dyskinesierne.

»Det er et ønskværdigt mål, og det vil være en betydelig forbedring af patienternes behandling, hvis det lykkes. Men vi kommer det nok ikke meget nærmere nu, når lægemidlerne er ukendte - en del af mig tænker, at det skulle være mærkeligt, at folk, der arbejder med dem til daglig, ikke skulle have set muligheden for at kombinere dem før. Men danske forskningsinitiativer inden for Parkinsons sygdom er altid varmt velkomne, og der er stort behov for dette.«