Parasitter i hjernen giver epilepsi

Isabel er 21 år og vokset op på landet uden for Maputo i Mozambique. Hun er en køn kvinde, har gået seks år i skole og kommer fra en god familie. Alligevel er hendes chancer for at blive gift og få børn meget små.

Hun har nemlig epilepsi.

Epilepsi stammer fra afføring

Isabels epilepsi skyldes, at hun har spist afføring, der stammer fra familie, naboer eller venner. Det lyder ulækkert, men er sandt.

Hun har fået tinter (cyster) i hjernen, fordi hun har spist æg fra en bændelorm, som en anden person har udskilt med afføringen.

I Isabels landsby er der ingen fine vandskyldende toiletter, og de latriner, der findes, bliver ikke brugt af alle. Isabel og de andre landsbybeboere går bag en busk, når de bliver trængende, mens de arbejder i marken eller er på vej til markedet eller skolen.

Derfor findes bændelormens æg i miljøet parat til at blive spist af et svin eller et menneske. Når bændelormens æg udvikler sig i menneskets eller svinets krop, får de sygdommen cysticercosis.

Ugennemstegt svin kan også smitte

Mennesker og svin med cysticercosis har tinter i kroppen. Cysticercosis giver ikke nogen nævneværdige symptomer hos svinet, men tinter havner ofte i menneskets hjerne, fordi der er en stor blodgennemstrømning i netop dette organ.

Tinter i hjernen forårsager neurocysticercosis. Det er ikke meningen, at mennesker skal have tinter i hjernen eller for den sags skyld i kroppen.

Fra parasittens perspektiv er det en uønsket udvikling, fordi tinter i mennesker er en blindgyde, hvorfra parasitten ikke kan reproducere sig selv. Den ’rigtige’ vej er, når mennesker udvikler en bændelorm i tarmen, fordi de har spist tinte-inficeret svinekød, der ikke er helt gennemstegt.

Tinter i hjernen

Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er involveret i forskning i cysticercosis og vejleder flere afrikanske ph.d.-studerende i emnet.

Professor og dyrlæge Maria Vang Johansen, der er én af forskerne, forklarer, at dokumentationen for sammenhængen mellem cysticercosis og epilepsi er overvældende.

Når forskerne scanner hjernen på en epilepsi-patient, finder de meget ofte både cirkulererende parasit-specifikt antigen (se faktaboks under artiklen) i blodet, der viser eksistensen af levende parasitter, og op til 1 cm store kugleformede legemer i hjernen.

Cysticercosis giver aldrig entydigt billede

Direkte adspurgt, om kuglerne i hjernen ikke kan skyldes noget andet end cysticercosis, svarer Maria Vang Johansen:

»Et billede vil aldrig være 100 procent entydigt, men vi ser enten tydelige afgrænsede forkalkninger, der er døde tinter, eller læsioner med aktive tinter. De aktive tinter ses som cirkelrunde afgrænsede fortætninger, der er meget illustrative for en hjernetinte, men vi kan ikke helt udelukke, at det kan være noget andet.«

Forskerne kan dog ofte afgøre, at det drejer sig om en tinte ved at bedømme afgrænsningens størrelse og facon. Til gengæld hjælper tinternes placering ikke med til at bestemme deres identitet. Hidtidige undersøgelser har fundet tinter i alle dele af hjernen.

Epilepsi pga. tinter kan behandles

Når forskerne nu har vist sammenhængen mellem parasitten og epilepsi, hvad er så mulighederne for de epileptiske patienter? Kan man overhovedet behandle deres epilepsi? Det svarer Maria Vang Johansen bekræftende på.

Hun fortæller, at behandlingen af patienterne skal være meget intensiv. Patienterne skal indlægges på et hospital og behandles med ormemidler sammen med anti-epileptisk og anti-inflammatorisk behandling.

Desuden skal hospitalspersonalet være parat med væskebehandling i tilfælde af, at patienten går i chok. Det lyder dramatisk, men Maria Vang Johansen forklarer baggrunden for behandlingen:

»Vi tror, at vi øger risikoen for et epileptisk anfald, når vi behandler med ormemidler, fordi den døde tinte frigiver det antigen, der udløser en reaktion fra værtens immunsystem, og at det er denne inflammatoriske værtsreaktion, der giver anledning til epilepsien.«

Den beskrevne intensive behandling kræver et velfungerende hospital og er kun aktuel for en lille del af den berørte befolkning, så andre tiltag er nødvendige.

Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse

»Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse.« Så klart svarer Maria Vang Johansen på spørgsmålet om, hvad man ellers kan gøre for at sikre, at der ikke er så mange mennesker, der får cysticercosis og derved risiko for at udvikle epilepsi.

Sundhedsoplysning skal fortælle landsbybeboerne, hvor sygdommen kommer fra, for befolkningen i de berørte områder kender ikke årsagen til epilepsien.

Mange tror, at den uhyggelige sygdom skyldes, at nogen har kastet en forbandelse over dem. Det har den logiske konsekvens, at patienterne og deres familier søger løsninger hos de traditionelle healere og ikke i det vestlige behandlingssystem.

Epilepsi er en tabuiseret sygdom, og dermed bliver den meget stigmatiserende for de berørte. Børn og andre familiemedlemmer bliver holdt skjult, det er svært at få et job. Og kvinder som Isabel har vanskeligt ved at blive gift.

»Vi skal få landsbybeboerne til at føle afsky for deres egne handlinger og få dem til selv at tage ansvar for, hvad de gør. Vi skal få folk til at forstå, at hvis du lægger din afføring i det fri, vil du selv, dit barn eller din nabo spise lorten,« slutter hun.