9 videnskabelige råd til at undgå demens

På verdensplan er omkring 47 millioner mennesker ramt af demens. Tallet forventes næsten at tredoble til 131 millioner mennesker i 2050.

Men det er formentlig muligt at forhindre ét ud af tre nye tilfælde af demens, hvis hjernens sundhed forbedres ved i løbet af livet at undgå ni risikofaktorer.

Det er en af konklusionerne på et nyt omfattende metastudie med bidrag fra 24 internationale eksperter på området. Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

De ni risikofaktorer er:

• Lav uddannelse til højst 11-12 års alderen
• Forhøjet blodtryk som midaldrende
• Overvægt som midaldrende
• Høretab som midaldrende
• Depression sent i livet
• Diabetes sent i livet
• Fysisk inaktivitet sent i livet
• Rygning sent i livet
• Social isolation sent i livet

Hver tredje demenstilfælde kan undgås

Baseret på omfattende befolkningsundersøgelser har det nye studie for første gang kortlagt, hvor mange tilfælde af demens, som kan forhindres, hvis de ni risikofaktorer udryddes.

35 procent af alle demenstilfælde – svarende til hver tredje – kan undgås, hvis alle faktorerne sættes ud af spil, vurderes det i studiet.

Til sammenligning kan ‘kun’ syv procent – svarende til mindre end hver tiende demenstilfælde – forhindres, hvis det lykkes at behandle den primære genetiske risikofaktor bag demens ApoE type 4 (se faktaboks).

»Selvom demens først bliver diagnosticeret senere i livet, begynder forandringerne i hjernen typisk at udvikle sig flere år tidligere, mens risikofaktorerne for at udvikle sygdommen forekommer i løbet af hele livet – ikke kun i en sen alder,« siger professor Gill Livingston fra University College London, som er hovedforfatter på det nye studie, i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

»Vi tror på, at en bredere tilgang til at forebygge demens, som afspejler disse foranderlige risikofaktorer, vil være til gavn for vores aldrende samfund og hjælpe med at undgå det stigende antal tilfælde af demens globalt.«

Dansk forsker er begejstret

​​Professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, er begejstret for studiet.

»Det er meget flot arbejde, som forsøger at sætte tal på de muligheder, der er for at forebygge demens hele livet igennem. Det er vigtigt, for demens er en meget hyppig og alvorlig sygdom,« siger hun.

Procentsatserne knyttet til de ni risikofaktorer er teoretiske vurderinger, som forskerne bag studiet har beregnet sig frem til ved at kigge på sammenhængen mellem faktorerne og risiko for demens i store befolkningsundersøgelser.

»Det er vigtigt med disse teoretiske estimater, selvom det endnu ikke er direkte bevist, at eksempelvis træning eller rygestop forebygger demens. Men det er praktisk talt umuligt at tilrettelægge forsøg for alle ni risikofaktorer. Eksempelvis kan man ikke lade nogle få uddannelse, mens man fratager andre den, for at måle på indflydelsen på demens,« forklarer Gunhild Waldemar og fortsætter:

»Derfor er det vigtigt med den her slags teoretiske beregninger, så borgere forstår deres forskellige muligheder for at forebygge demens. For den enkelte person, som kigger på listen over risikofaktorer, vil nogle være relevante og andre slet ikke. Sådan er det altid med gennemsnitlige betragtninger på store befolkningsgrupper.«

Uddannelse, høretab og rygning er mest afgørende

De tre risikofaktorer, som ifølge studiet kan reducere flest tilfælde af demens, hvis de bliver udryddet, er:

1. Kort uddannelse
   Det forventes, at antallet af nye demenstilfælde kan reduceres med otte procent, hvis alle mennesker modtager uddannelse, indtil de er mere end 15 år.
2. Høretab hos midaldrende
   Hvis alle bliver behandlet for nedsat hørelse, kan det mindske antallet af demenstilfælde med ni procent.
3. Rygning sent i livet
   Hvis alle stopper med at ryge, kan det reducere antallet af demensramte med fem procent.

»Der er ingen garantier«

I studiet forklarer forskerne bag, hvorfor de tre risikofaktorer uddannelse, høretab og rygning alle har så stor påvirkning på demens:

1. Afbrydelsen af tidlig uddannelse kan reducere de kognitive reserver, der senere i livet fungerer som modvirkning mod svækkelsen af hjernens kognitive evner.
2. Hvis høretab modvirkes, kan det hjælpe til at opleve kognitivt set mere rige omgivelser, hvilket også bidrager til de kognitive reserver. Forskerne understreger dog, at forskningen i sammenhæng mellem høretab og demens er i et tidligt stadium.
3. Rygestop er vigtigt for at mindske eksponeringen til gifte, som er skadelige for hjernen, samt at forbedre hjerte-kar-sundheden, der også påvirker hjernens sundhed.

Gunhild Waldemar påpeger, at det ikke nødvendigvis er en garanti mod demens, hvis man undgår risikofaktorerne.

»Der er også ikke-rygere med høj uddannelse og fin hørelse, som får demens. Hvad kan de så gøre? Det er ikke alle borgere i befolkningen, som kan rykke på de ni risikofaktorer. Og selv for de borgere, der kan, vil genetikken stadig spille ind. Vi kender endnu ikke balancen mellem livsstilsfaktorerne og genetisk risiko for demens,« siger hun.

Studiets begrænsninger er svære at undgå

Forskerne bag påpeger selv nogle begrænsninger ved beregningerne i det nye studie. De tager ikke hensyn til kost og alkoholindtag, og nogle vurderinger kunne ikke baseres på globale data, da de ikke var tilgængelige.

Samtidigt anerkender forskerne, at nogle af de nævnte risikofaktorer måske har en indflydelse på andre tidspunkter i livet end angivet i deres model. Eksempelvis kan livslang læring – ikke blot en ungdomsuddannelse – måske være gavnligt for at modvirke demens.

Gunhild Waldemar nævner indvirkning af medicinforbrug, som noget forskerne heller ikke har taget højde for i det nye studie. Men hun har forståelse for studiets begrænsninger.

»Det er videnskabeligt svært at måle på kost, fordi folk ikke er præcise, når de rapporterer, hvad de spiser. Og det har formentligt været nødvendigt for forskerne at inddele risikofaktorerne i livsfaser, fordi det er blevet gjort i de befolkningsstudier, som det nye studie bygger på,« siger hun.

Samfundet skal engagere sig mere

Forskerne bag studiet foreslår forskellige folkesundhedstiltag for at mindske risikoen for demens. I studiet nævner de eksempelvis at sikre, at flere gennemfører ungdomsuddannelser, senere i livet at engagere folk i mentalt stimulerende aktiviteter såsom biografbesøg, spil eller frivilligt arbejde samt at sikre rygestop og mere fysisk aktivitet.

»Samfundet må engagere sig på måder, som kan reducere risikoen for demens gennem livet og forbedre plejen og behandlingen af dem, der allerede har sygdommen. Det inkluderer sikre og effektive sociale og sundhedstiltag, som sørger for, at demensramte bliver en del af det omgivende samfund,« siger professor Lon Schneider fra School of Medicine på University of Southern California, som er medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.