Kan Videnskab.dk forebygge demens?

Nu er det ikke for at prale, men hvis vi selv skal sige det, kan Videnskab.dk utroligt mange ting, såsom at finde forskningsbaserede svar på vanvittige spørgsmål, sætte gang i en debat og forhåbentlig gøre abstrakt forskning jordnær.

Men kan Videnskab.dk også forebygge demens? Det har vores læser Ole Stanley Olsen overvejet:

»Vil man kunne udsætte demens i målbar grad, hvis man for eksempel læser videnskabelige tidsskrifter og Videnskab.dk i daglig gænge?« beder han Spørg Videnskaben finde svar på.

Et virkelig godt spørgsmål, som vi måske kan bruge i reklameøjemed, hvis der kommer et positivt svar i kassen, tænker vi her på redaktionen!

Hjernegymnastik er godt

Så vi går håbefuldt på jagt efter et svar og ringer til aldringsforsker og tidligere leder af Gerontologisk Institut, Henning Kirk. Det er nærliggende at spørge ham, for han har netop udgivet bogen 'En kort guide til et langt liv', der blandt andet handler om, hvordan man holder hjernen skarp, når man kommer op i årene.

I første omgang er hans svar optimistisk:

»Forskning viser, at det gavner at stimulere hjernen og holde den i gang. For eksempel er der lavet undersøgelser, hvor man har sat folk til at løse forskellige opgaver på en computer. Undersøgelserne tyder på, at man udskyder den kognitive reduktion og mindsker risikoen for demens, hvis man udfordrer sin hjerne,« siger Henning Kirk.

»Man kan gøre det på forskellige måder: Man har også lavet undersøgelser i Japan, hvor man har vist, at brætspillet Mahjong kombineret med den kinesiske kampkunst Tai Chi, stimulerer hjernen og forsinker forekomsten af demens,« fortsætter han.

(Tai Chi er en form for mental træning. Læs mere om det i faktaboksen længere nede.)

Der er grund til optimisme

Forskerne er ikke helt sikre på, hvorfor hjernen har godt af at blive brugt intellektuelt for eksempel til at løse opgaver, men nogle har en teori om, at hjernens hippocampus bliver styrket, når man udfordrer sin hjerne.

Hippocampus er den del af hjernen, der har med hukommelse at gøre. Det er i hippocampus, at der dannes nye hjerneceller (neuroner), og hvor man først ser forandringer, når en person er blevet ramt af demenssygdommen Alzheimers.

Det er sandsynligt, at hippocampus - blandt andet gennem nye forbindelser (synapser) mellem neuronerne - styrker de neurale netværk, når man holder hjernen i form, for eksempel med opgaveløsning, forklarer Henning Kirk.

»Der er god grund til optimisme, når det handler om at udskyde en demenssygdom, for hjernen er plastisk, så man kan påvirke dens mulighed for at danne nye resurser. Det er aldrig for sent at gå i gang, men det er selvfølgelig en fordel at starte i god tid, for der skal altså mere til end en måneds stimulation. Der skal en langtidspåvirkning til,« siger han.

Når man bruger ordet plastisk om hjernen, betyder det, at den er påvirkelig og forandrer sig i løbet af livet: Forskere har fundet ud af, at hjernen løbende kan danne nye hjerneceller, og at forbindelserne mellem dem kan forandre sig, hvis man stimulerer den for eksempel med skolegang, kognitive øvelser, fysisk aktivitet og mental træning.

Ingen undersøgelser giver svar

Det lyder da lovende. Så sker der vel også noget godt i knolden, hvis man jævnligt kaster sig over videnskabelige teorier og laver daglig hjernegymnastik på Videnskab.dk?

Men ak. Henning Kirks svar er desværre lidt nedslående:

»Der er altså ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt det gavner specifikt at læse videnskabelig litteratur, eller hvad man bør læse i det hele taget. Så jeg kan ikke udtale mig om, hvad man skal læse for at udskyde demens,« siger han.

Ordet 'målbart' er problematisk

Øv. Det kan Videnskab.dk jo ikke bruge til ret meget i reklameøjemed. Måske kan vi hive et bedre svar hjem fra en anden forsker. Vi prøver hos professor og hjerneforsker Jesper Mogensen fra Københavns Universitets Institut for Psykologi.

Han er leder af grundforskningscenter Unit for Cognitive Neuroscience og forsker til dagligt i hjernens strukturer, dens neurokemiske systemer og deres funktionelle samspil. Målet er blandt andet at forstå Alzheimers bedre og måske på sigt udvikle en behandling mod sygdommen.

Vi udfordrer Jesper Mogensen med Ole Stanley Olsens spørgsmål.

»Overordnet set er der evidens for, at man kan forebygge Alzheimers med kognitiv aktivitet, men nu er læseren jo så præcis, at han spørger, om man 'målbart' kan udsætte demens ved at læse Videnskab.dk,« svarer Jesper Mogensen og fortsætter:

»Ordet målbart gør det lidt besværligt at give et positivt svar, for der er ingen forskere, som har undersøgt specifikt, hvordan hjernen reagerer på at læse hverken videnskabelige tidskrifter eller Videnskab.dk. Men det er da sandsynligt, at det gavner at læse kognitivt udfordrende litteratur.«

Tosprogede bliver senere demente

Nogle af de mest sikre beviser på, at hjernen har godt af at blive brugt, kommer fra en række undersøgelser af tosprogede, fortæller Jesper Mogensen. Forskere fra blandt andet fra Canada har lavet omfattende studier, hvor de har sammenlignet forekomsten af demens blandt folk, der til dagligt skifter mellem to forskellige sprog, med andre som kun taler ét sprog.

»I gennemsnit får de tosprogede demens 4,5 år senere end dem, der kun taler et sprog. Og dermed når en del af de tosprogede slet ikke at blive demente, før de dør,« siger han.

»Fordelen ved at lave undersøgelser af tosprogede er, at man kan lave studier, hvor man ser på, hvad det betyder, at man konstant bruger sin hjerne ved at skifte mellem to sprog livet igennem, uden at man som forsker behøver at lave langvarige interventioner. «

Andre undersøgelser har vist, at folk med en kort eller slet ingen uddannelse bliver hårdere ramt af demens, end dem der har taget en lang uddannelse. Generelt er der altså ret god evidens for, at hjerneaktivitet er godt til at forebygge en demens-sygdom.

Teori: Videnskab.dk stimulerer dannelsen af neutrofiner

Heller ikke Jesper Mogensen kan forklare præcis, hvad det er, der sker i hjernen, når man fodrer den med udfordringer såsom hele tiden at skifte mellem to forskellige sprog, men også han har teorier:

»Vi ved for lidt om, hvad der sker, men der er forskellige modeller. Det tyder på, at der sker en beskyttende effekt, når man stimulerer sin hjerne, så celler, som ellers ville dø, overlever længere. Cellernes overlevelse er afhængig af stoffer, som kaldes neutrofiner. Det er sandsynligt, at produktionen af neutrofiner stiger, når man er kognitiv aktivt,« siger professoren.

»Dertil kommer, at hjernen får mere fleksible og bedre anvendelige netværk, når man stimulerer den. Når en skade eller en sygdom rammer, kan det hjælpe patienten til, trods belastningen, at klare sig bedst muligt.«

Selvom ingen forskere endnu har kastet sig over den ellers ekstremt vigtige opgave at undersøge, om Videnskab.dk's læsere bliver senere demente end andre, har vi her på redaktionen en teori om, at hjernen danner flere neutrofiner og bliver beskyttet mod diverse sygdomme, hvis man læser vores artikler dagligt. Men det kræver naturligvis, at man læser dem helt til ende. Og husk: Det er aldrig for sent at gå i gang.

Send dit eget spørgsmål ind

Vi takker Ole Stanley Olsen mange gange for det fremragende spørgsmål, sender ham en flot Videnskab.dk-T-shirt med posten og opfordrer samtidig alle vores andre læsere til at undre sig over stort og småt i hverdagen.

Har du et godt spørgsmål til videnskaben, så kan du sende det ind til sv@videnskab.dk, og så kan det være, at vi tager det op i Spørg Videnskaben.

Eller hvorfor ikke købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?