Infektioner i kroppen er ikke nødvendigvis overstået, når feberen er faldet og smerten er væk. Hvis infektionen er alvorlig, kan den føre til langvarig påvirkning af hjernen. Ligegyldigt hvor i kroppen den angriber, kan en infektion endda forringe patientens kognitive evner, viser ny dansk forskning.
»Vi har undersøgt, om intelligensen bliver påvirket, hvis man har haft en så alvorlig infektion, at man har været indlagt. Det gør den, kan vi se. Det er ikke bare infektioner i hjernen, men også andre steder i kroppen, som forringer de kognitive evner,« siger læge og ph.d. Michael Eriksen Benrós fra Psykiatrisk Center København.
Michael Eriksen Benrós er en af forskerne bag en ny undersøgelse, som viser, at unge mennesker til militærsession, der på et tidspunkt i livet har været indlagt med en infektionssygdom, i gennemsnit har en lavere IQ end deres jævnaldrende. Studiet er publiceret i Plos One og blev for nyligt omtalt i diverse danske medier.
Neuropsykologer bør følge patienter
Undersøgelsens resultat bør få konsekvenser, mener en af landets førende infektionsmedicinere Peter Leutscher, der er forskningsleder på Regionhospitalet Randers. Resultatet giver anledning til at indføre en ny strategi, hvor man knytter neuropsykologer til de hospitalsafdelinger, hvor man behandler alvorlige infektioner, siger han.
»Det her resultat viser med al tydelighed, at hjernen kan tage langvarig skade af en infektion. Det må man tage alvorligt og begynde at følge op på infektionspatienternes kognitive udvikling, også efter de er blevet udskrevet fra hospitalet med pæne blodprøver og normale temperaturer,« siger Peter Leutscher, som ikke selv har været involveret i den nye undersøgelse.
»I USA har man allerede neuropsykologer tilknyttet hospitalernes infektionsafdelinger. Det bør vi også overveje at få i Danmark,« fortsætter han.
IQ var lavere efter infektioner
I det nye studie har Michael Eriksen Benrós og kolleger undersøgt registerdata om 190.000 unge danskere født mellem 1976 og 1994, som fik deres IQ målt, da de var til session.
\ Fakta
Den nye undersøgelse viser, at unge, som har haft så alvorlige infektioner, at de har været indlagt, fik målt en lavere IQ end deres jævnaldrende ved session. Der er ingen beviser for, at små-infektioner som influenza, øjenbetændelse, halsbetændelse eller lignende skader hjernen på lang sigt. Hospitalskrævende infektioner er eksempelvis: - Meningitis eller herpes infektion i hjernen. - Sepsis - også kaldet blodforgiftning. - Andre infektioner for eksempel lungebetændelse og bakterielle infektioner kan blive så alvorlige, at man skal indlægges. Jo mere alvorlig infektionen er, dets større immunrespons genererer den. Jo større immunrespons, jo større er sandsynligheden for, at immunkomponenter kan passere blod-hjerne-barrieren og dermed påvirke hjernen og vores kognitive formåen (evne til at tænke).
35 procent af de unge havde været indlagt med en eller flere infektioner på et tidspunkt i deres liv, inden de gik til session. Deres IQ var i gennemsnit lavere end dem, der ikke havde været på hospitalet på grund af en infektion.
Forskerne fandt ud af, at:
- Alvorlige infektioner overalt i kroppen er forbundet med en lavere IQ, men især infektioner i hjernen belaster intelligensen.
- Jo flere infektioner, testdeltagerne havde haft, jo lavere er deres IQ
- Dem, der havde haft en infektion kort tid før sessionen, fik målt en lavere IQ end dem, der havde været ramt af en infektion lang tid før sessionen. Det tyder altså på, at hjernen heler, og intelligensen bliver bedre, jo længere tid der går, efter infektionen er slået ned.
Infektionsramte har problemer med hovedet
Det er første gang, forskere finder konkrete beviser på, at IQ’en bliver påvirket af en infektion, men det er ikke ny viden, at folk, som har haft infektioner især i hjernen, ofte får problemer med hukommelse, hovedpine, træthed og stress i lang tid efter, de er blevet raske og udskrevet fra hospitalet.
Peter Leutscher og kolleger har for eksempel lavet en undersøgelse, som viser, at meningitispatienter har problemer med hovedet i lang tid efter, de er erklæret raske.
»En neuropsykolog fulgte løbende udviklingen hos patienter i tolv måneder efter, de har været indlagt med meningitis. Opfølgningen viste, at patienterne havde det skidt, uanset om der var tale om bakteriel eller viral meningitis. De var trætte, havde hovedpine og svært ved at magte at være sammen med for mange mennesker. De havde svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og mange gik ned med stress,« siger Peter Leutscher om undersøgelsen, der sidste år blev publiceret i Ugeskrift for Læger.
Patienter skal hjælpes tilbage på arbejde
Den nye undersøgelse viser, at ikke kun infektioner som meningitis, der rammer i hjernen, men også alvorlige infektioner andre steder i kroppen, påvirker de kognitive evner. Det understreger, at der er behov for at følge op på infektionspatienter, særlig dem, der har været indlagt med meningitis, men også patienter med andre svære infektioner, som har krævet længere tids indlæggelseefter indlæggelsen, mener Peter Leutscher:
»Patienterne har brug for at få rådgivning, så de kan klare sig i hverdagen og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samtaler med en neuropsykolog kan gøre en stor forskel. Der bør være plads til at tænke i de baner, for der er hundredvis af patienter, der hvert år indlægges med svære infektioner. I den netop publicerede undersøgelse ser vi, at også unge i deres bedste alder, får kognitive skader, som kan få konsekvenser for deres arbejdsliv,« siger han.
Infektioner sætter gang i en skadelig cytokinstorm
\ Fakta
Så meget påvirker infektioner intelligensen Et par tal fra den nye undersøgelse: - De unge, der på et tidspunkt inden sessionen havde været i kontakt med et hospital på grund af en infektion, fik i gennemsnit målt en 1,76 point lavere score i IQ testen end de ikke-infektionsramte sessionsdeltagere. - Jo flere alvorlige infektioner, de havde haft før sessionen, jo lavere var deres IQ. Personer med fem eller flere hospitalskontakter på grund af infektioner scorede i gennemsnit 9,44 point lavere end deres jævnaldrende. - Hvis hospitalskontakten skyldes en infektion i hjernen var IQ mest forringet.
Forskerne er ikke sikre på, hvordan intelligensen tager skade af alvorlige infektioner, men de har en teori om, at infektionerne kan sætte gang i en så voldsom immunrespons, at det går ud over hjernen.
Når en infektion trænger ind i kroppen, sender kroppen signalstoffer kaldet cytokiner ud i blodet. Cytokinerne sørger for, at immunforsvaret bliver aktiveret, så infektionen bliver bekæmpet, men de kan også skade kroppens celler.
»Hvis infektionen er alvorlig og svær at slå ned, bliver immunforsvaret sat i høj beredskab. Det er sandsynligt, at cytokinstormen kan blive så voldsom, at cytokinerne bliver ført med blodet og trænger over hjernebarrieren, selv om infektionen angriber et andet sted i kroppen,« forklarer Peter Leutscher.
Forskerne bag den nye undersøgelse peger også på, at en svær infektion kan give en så voldsom immunrespons, at hjernen bliver skadet. De peger også på, at der kan være en genetisk sammenhæng mellem infektioner og intelligens. Michael Eriksen Benrós siger:
»Jeg er overbevist om, at en væsentlig del af forklaringen på, at infektioner påvirker intelligensen, er immunrelateret, men undersøgelsen viser ikke nødvendigvis kausalitet, og noget kan også skyldes, at genetiske og miljømæssige faktorer har påvirket resultaterne, selv om vi korrigerede for det i vores undersøgelse. Det kan være, at de samme mennesker, som er genetisk disponeret for en lav IQ, også er disponerede for at være modtagelige overfor infektioner,« siger Michael Eriksen Benrós.
Det nye resultat giver anledning til mere forskning i, hvordan infektioner påvirker hjernen, og det understreger, at man hurtigt skal i gang med en behandling, når en person er ramt af en infektion for at forhindre, at infektionen bliver så alvorlig, at hjernen tager skade, siger Michael Eriksen Benrós.
