Dansk Danida-støttet ph.d-afhandling konkluderer for første gang, at tarmbakterien Enterococcus faecalis smitter fra høns til mennesker og giver urinvejsinfektioner. Opdagelsen er endnu et eksempel på, at nye smitsomme sygdomme hos mennesker ofte stammer fra dyr.
Ph.d-studerende fra Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Louise Ladefoged Poulsen har forsket i smitteoverførsel mellem fjerkræ og mennesker i Vietnam.
Samstemmigt med forskere verden over advarer hun nu om lemfældig brug af antibiotika til både dyr og mennesker.
»Min forskning viser, at vi skal være meget forsigtige med at bruge antibiotika til dyr. Hvis antibiotikaresistens udvikles i dyr, kan det overføres til mennesker og give store behandlingsproblemer. Specielt virksomme antibiotika, der på nuværende tidspunkt er reserveret til mennesker, skal ikke bruges til dyr. Bakterierne kan blive resistente mod antibiotika, der ellers skal bruges som sidste udvej for mennesker,« advarer hun.
Forskeren samlede lort og urin
I sin forskning har Louise Ladefoged Poulsen indsamlet afføring og urin fra både fjerkræ og mennesker i en forstad til Vietnams hovedstad Hanoi og studeret overførsel af smitsomme bakterier mellem dyr og mennesker. Herefter har hun undersøgt, om høns i hjemmet er smittekilde for mennesker med urinvejsinfektioner.
Undersøgelserne blev foretaget ved at dyrke bakterierne og analysere dem genetisk. Louise Ladefoged Poulsen fulgte op med en sammenligning af bakteriernes genetiske opbygning for at finde ud af, om bakterierne fra høns og mennesker var identiske.
Hendes forskning viste, at over halvdelen af alle undersøgte kvinder med urinvejsinfektioner havde høns i hjemmet. I mange tilfælde var bakterien, der forårsagede urinvejsinfektionen, kloner af bakterier fundet i hønsene.
Smitte går formentlig via mad eller skidt
\ Fakta
Ved celledeling af en bakterie opstår der to identiske bakterier også kaldet kloner. Hvis to bakterier er kloner, er de så tæt beslægtede, at de må stamme fra samme 'moderbakterie'. Derved kan forskere sporer sig frem til ophav for bakterierne ved at kigge på, om bakterier fra mennesker er kloner af bakterier fra høns.
»Da vi med en række forskellige metoder har vist, at bakterierne er identiske, kan vi konkludere, at der er tale om smitteoverførsel mellem dyr og mennesker. Ret beset ved vi ikke med sikkerhed, om det er hønsene, der har smittet mennesker eller omvendt.«
»Men da hønsene render rundt og skider over alt, og mennesker ofte kommer i kontakt med fækalierne, er vi ret sikre på, at smittevejen for bakterien går fra dyr til menneskers tarm. Højst sandsynlig smittes mennesker først via forurenede fødevarer eller dårlig hygiejne, og bakterien stiger derefter op i blæren fra tarmen via urinrøret« fortæller Louise Ladefoged Poulsen.
I 30 procent af infektionstilfældene var bakterien højresistent mod gentamicin, der er et vigtigt antibiotikum til behandling af hjerteklapinfektioner. Hjerteklapinfektioner kan opstå som følge af ubehandlede urinvejsinfektioner med netop E. faecalis, og hvis bakterien er resistent over for gentamicin, kan det være fatalt for den smittede.
Vietnamsere går ikke til læge med urinvejsinfektioner
Louise Ladefoged Poulsens forskning kom ellers skidt fra start. Der blev etableret et godt samarbejde med et vietnamesisk militærhospital, og der var indkøbt en masse laboratorieartikler til dyrkning af bakterier og til at foretage undersøgelserne. Det eneste der manglede var patienter, og de kom ikke.
Derfor tog forskeren rundt på forskellige apoteker for at finde ud af, hvor patienterne blev af.
»I Vietnam går folk ikke til lægen, bare fordi de har fået en urinvejsinfektion. I stedet tager de til det nærmeste apotek, som uden recept udleverer et bredspektret antibiotika og noget urtete. På den måde er der ingen lægelige undersøgelser, der ligger forud for uddelingen af antibiotika,« fortæller Louise Ladefoged Poulsen.
Apoteker er med til at forstærke problemet
Desuden var det op til apotekerne selv at vælge, hvilken antibiotika de udleverede. Nogle udleverede det antibiotikum de havde meget af, eller det der nærmede sig udløbsdatoen. Andre udleverede det mest populære antibiotika eller sågar antibiotika i en indpakning med en bestemt farve, som patienten havde god erfaring med.
\ Fakta
Vidste du? Smitte mellem dyr og mennesker kaldes zoonose. Der findes mange sygdomme, som forskere mener stammer fra dyr. Heriblandt finder vi kopper, tuberkulose, rabies og mæslinger.
Af samme årsag kunne patienterne heller ikke fortælle, hvilken antibiotika de havde fået, og i mange tilfælde vidste de end ikke, at de havde fået antibiotika.
»Det er bekymrende, at der ikke er lægeligt opsyn med uddelingen af antibiotika. Forkert valg af antibiotika eller forkert doseret antibiotika er den sikre vej til udvikling af antibiotikaresistens,« siger Louise Ladefoged Poulsen.
Også relevant for Danmark og resten af EU
I Danmark holder vi sjældent høns i hjemmet, men alligevel bør vi være opmærksomme på smitte med resistente bakterier fra dyr.
Antibiotikaresistens og smitte mellem dyr og mennesker har derfor fået topprioritet under det danske EU-formandskab i 2012. Således afholdes 14.-15. marts en stor konference i Bella Center på Amager, hvor 300 af verdens førende forskere og myndighedsrepræsentanter på området samles for at diskutere problemet og mulige løsninger.
Louise Ladefoged Poulsens planer for den nærmeste fremtid har dog ikke meget med høns og bakterier at gøre. Efter endt ph.d-forsvar d. 2 marts 2012 går hun på barsel og vender først tilbage til laboratoriet om et år.
Artikler vedrørende Louise Ladefogeds forskning er i skrivende stund til godkendelse i internationale videnskabelige tidsskrifter.
