Er det sundt at spise bussemænd?

Har du nogensinde spist en bussemand?

Uanset om svaret er ja eller nej, sidder du nok og rynker på næsen lige nu. Blot tanken om at smide en af næsens slimede spandauere ind i munden – for derefter at synke – får de fleste til at væmmes.

Men mange børn gør det jo. Nogle voksne gør også. Ja, nogle påstår endda, at de smager godt. Kunne det tænkes, at en busser i ny og næ kan være god for os? Det har vores læser Søren spekuleret over.

»Er der forsket i en eventuel sammenhæng mellem det at spise bussemænd og immunforsvaret? Vi er et par stykker, der har diskuteret, om det faktisk er med til at styrke immunforsvaret. Kan I hjælpe med det?« skriver Søren i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi går fluks i gang med at grave efter et svar.

Pillede næse to timer hver dag

Det korte svar på Sørens spørgsmål er desværre nej. Der er endnu ingen, der har forsket i, om bussemænd er sunde. Det er dog ikke ensbetydende med, at forskerne ikke kan komme med et kvalificeret bud på svaret – men det må vi lige vente med.

.

I første omgang er vi nødt til at starte fra starten og zoome ind på noget, der faktisk ér forsket i; i hvor stor udstrækning folk går på guldgraverjagt i næsen. Og det er ikke så lidt endda.

I en – anonym, vel at mærke – spørgeskemaundersøgelse med 254 tilfældige amerikanere svarede 231, at de var 'næsepillere'. Det svarer til 91 procent. Lidt over én procent svarede, at de pillede næse en gang i timen. To personer brugte mellem 15 og 30 minutter hver dag på at pille næse, mens én af de adspurgte brugte mellem en til to timer dagligt på at sende pegemand på udflugt.

Tyg lidt på dén.

Lille nobelpris for at undersøge næsepilning

Noget tyder endda på, at vi i virkeligheden bruger endnu mere krudt på at pille næse, end vi egentlig vil være ved. I hvert fald viste et andet studie, hvor en forelæser brugte sine medicinstuderende som forsøgskaniner, at de unge i gennemsnitligt pillede næse hver halve time under hans forelæsning.

Endnu er der ingen, der har lavet et lignende studie om, hvor ofte folk sætter sig til at tygge på det, de finder, men i 2001 vandt to indiske forskere den alternative nobelpris, Ig Nobel, for at undersøge næsepilningsvaner.

Her indrømmede 9 ud af 200 studerende, at de ind imellem hapsede en lækkerbisken fra næsegangen.

Alle studierne er små og derfor farlige at generalisere ud fra, men det er nok alligevel rimelig sikkert at antage, at mange mennesker piller næse. Og at nogle mennesker – også de voksne af slagsen – endda kan finde på at sende udbyttet ned gennem spiserøret.

Så langt, så godt.

Bussemænd smager godt

Men hvordan påvirker det så kroppen at indtage en bussemand?

Et af de første navne, der toner frem, når man googler dét spørgsmål, er Friedrich Bischinger, en østrigsk lungespecialist fra en privatklinik i Innsbruck, som i 2004 fik stor opmærksomhed i medierne for sin påstand om, at det er sundt at spise bussemænd.​

Bischinger argumenterede faktisk netop for – som spørgeren Søren antyder – at bussemænd kunne være gode for immunsystemet.

Det viste sig dog efterfølgende, at lægen hverken selv havde forsket i emnet eller havde øvrig forskning at udtale sig på baggrund af.

Det eneste studie, som nogensinde har beskæftiget sig specifikt med handlingen at spise sine bussemænd, stammer helt tilbage fra 1966.

Her fandt en amerikansk forsker fra State University of New York ud af, at folk, der spiser deres bussemænd, synes, at 'de smager godt'.

Prøver evolutionen at få os til at spise bussemænd?

Faktisk viser en Google-søgning, at netop bussemændenes smag er et populært argument for at spise dem:

Bussemænd smager (ifølge personer der har prøvet det) godt, og derfor propper for eksempel børn dem ofte og gerne i munden, lyder argumentet på diverse debatfora.

Og kunne det så i virkeligheden være en evolutionær finte til at få os til at spise noget, som er sundt for os? Dén køber evolutionsbiolog Trine Bilde fra Aarhus Universitet dog ikke, da Spørg Videnskaben forelægger teorien for hende.

»Nej, sådan noget vrøvl må du ikke skrive på Videnskab.dk. Evolutionen kan godt have frembragt, at man har lyst til at spise noget, fordi man har brug for det – men bare fordi noget smager godt, er det ikke ensbetydende med, at der er en evolutionær årsag til det,« siger Trine Bilde, som er professor på Institut for Bioscience – Genetik, økologi og evolution.

Skidt og snavs er sundt

Heller ikke professor Hanne Frøkiær, som arbejder ved Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, tror på, at det skulle være særligt sundt for os mennesker at spise vores bussemænd.

Det til trods for, at hun faktisk tidligere har udtalt sig i meget positive vendinger om den såkaldte 'hygiejnehypotese', som går ud på, at bakterier er sunde – specielt for børn.

Forskning har blandt andet vist, at børn har godt af at rulle sig i skidt i ny og næ for at undgå astma, allergi og diabetes-1. I august 2016 fandt danske forskere fra Gentofte Hospital eksempelvis ud af, at jo flere hunde – og dermed formentlig bakterier – en familie har i hjemmet, jo lavere risiko har børnene for at udvikle børneeksem.

Hvorfor skulle små bakteriebomber fra næsen så ikke også være gode for os?

»Jeg er af den overbevisning, at det er godt for os at få nogle bakterier ned i maven. Vi får kun dannet antistoffer mod det, der kommer ind i vores krop, og generelt tolererer vi de ting, der får lov at vokse på os,« slår Hanne Frøkiær fast, før hun fortsætter:

»Men for at være helt ærlig tror jeg hverken, at det er sundt eller usundt at spise sine bussemænd. Der er bakterier i næsen, og der er bakterier i maven, og når man snøfter, kommer næsens indhold alligevel ned i maven, så det er sikkert de samme bakterier, der er begge steder.«

Vi har en meget stærk trang til at spise

Årsagen til, at nogle mennesker – særligt børn – kan finde på at spise deres bussemænd, er formentlig, at vi mennesker rent evolutionsbiologisk har en meget stærk trang til at spise, mener Trine Bilde.

Af samme grund propper børn stort set alting i munden, uden at det nødvendigvis betyder, at de har brug for det.

»Vi mennesker har brug for mad og næringsstoffer, og derfor er vi blevet udstyret med sanser. Der er evolutionsmæssige årsager, til alt hvad kroppen trænger til – man føler trang efter salt eller sødt, fordi man har brug for det, og man føler sult, fordi man skal bruge energi – men der er mange eksempler på, at vi har skudt over målet, eksempelvis når mennesker bliver meget overvægtige,« siger Trine Bilde.

»Jeg tænker, at lysten til at spise sine bussemænd bare er en sideeffekt af trangen til at putte ting i munden, noget der for mange simpelthen bliver ren uvane. Jeg tror slet ikke, man skal lægge så meget i det.«

Mindre næring går til spilde

Skulle man endelig bruge et argument for at spise sine bussemænd, skulle det måske snarere være, at der er mindre, der går til spilde på den måde, lyder det fra Trine Bilde. Edderkopper spiser eksempelvis deres silke for at genbruge de proteiner, den er bygget af.

Pointen er, at 'genbrug' kunne være en mulig forklaring på at spise bussemænd. Dermed ikke sagt, at det er noget, evolutionen har frembragt.

Med dette argument lægger hun sig faktisk helt på linje med en anden evolutionsbiolog, som Spørg Videnskaben får fat i på vej til undervisning.

»Jeg tænker lige over det,« siger professor ved både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet Torsten Nygård Kristensen og sender efterfølgende denne mail:

»Jeg har ikke sat mig ind i emnet, men jeg tænker, at et argument kan være, at der er næring i bussemændene – næring, som går til spilde, hvis ikke de bliver spist. Så af flere grunde kan det evolutionært give god mening at spise bussemænd.«

Mailen fortsætter:

»Et eksempel, der måske ligner lidt, er pattedyr, som for eksempel køer, der spiser deres moderkage, når de har født en kalv – igen her tænker jeg, at det giver god mening, fordi det er en næringsrig ressource på et tidspunkt, hvor koen typisk er i energimæssig underskud,« skriver Torsten Nygård Kristensen.

Man skal ikke være bange for bussemænd

I umiddelbar forlængelse af argumentet om ikke at lade noget gå til spilde skal det dog retfærdigvis tilføjes, at der formentlig ikke er ret meget hverken næring eller energi at hente i en bussemand.

I boksen herunder kan du læse mere om, hvad en bussemand egentlig består af – og det er, for at være helt ærlig, ikke særlig appetitlig læsning.

Egentlige helbredsmæssige grunde til at lade være med at spise sine bussemænd kan forskerne dog ikke komme i tanke om, og det er måske i sig selv en pointe, der er værd at fremhæve, mener Hanne Frøkiær.

»Jeg synes, det er relevant nok at få slået fast, når man tænker på alle de forskrækkede forældre, der er bange for at lade deres børn møde bakterier i nogen form: Der er ingen argumenter for ikke at spise sine bussemænd set fra den sundhedsmæssige side. At det så af de fleste betragtes som temmelig ulækkert er en anden sag,« siger KU-professoren.

»Det er ikke lækkert at se på«

Hanna Frøkiær møder opbakning fra professor dr.med. Christian von Buchwald, som om nogen kender til menneskenæser og svælg; han arbejder til daglig på Rigshospitalets øre-næse-halskirurgiske afdeling.

»Der findes mange mennesker, der piller næse, og det sker der ikke noget ved. Så er der så nogen, der putter det i munden, især børn, men jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet syge af det.«

Til gengæld, lyder slutbemærkningen fra Christian von Buchwald, vil der være en ganske lille procentdel af befolkningen, som har multiresistente stafylokokker forrest i næsen.

Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud- og slimhinder.

»Det er klart, at hvis du har stafylokokker, vil jeg ikke anbefale det. Men det vil være i særtilfælde, og jeg har heller aldrig hørt om nogen, der har smittet sig selv den vej. Det handler nok mest om etik. Jeg synes i hvert fald ikke, det er lækkert at se på. Man forbinder jo ikke en bussemand med noget, man skal spise.«

Grav løs! Men sørg for, at ingen kigger

Konklusionen må altså være, at der for langt de fleste mennesker ikke er nogle hårdtslående sundhedsmæssige argumenter for eller imod at spise sine bussemænd. Skal du alligevel gøre det, skal det nok først og fremmest være, fordi du synes, de smager godt – og er sikker på, at ingen kigger.

Med de ord takker Spørg Videnskaben af for denne gang. Vi fandt, hvad vi ledte efter i næseborenes mørke dyb.

Der er en T-shirt på vej med posten til Søren som tak for det gode spørgsmål. Husk, at du selv kan sende gode spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, at du bliver den næste heldige vinder af den eksklusive abetrøje fra Videnskab.dk!