Blinde har flere mareridt end seende
Blindfødte oplever langt flere mareridt end seende, viser dansk forskning. Undersøgelsen giver samtidig indsigt i, hvad blinde drømmer, og hvorfor vi overhovedet har mareridt, mener forsker.
Blindfødte har langt flere mareridt end seende, viser en ny dansk undersøgelse. Det kan skyldes, at de blinde i højere grad oplever trusler fra omgivelserne, mener forskere. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/s/nightmares+woman/search.html?page=2&thumb_size=mosaic">Shutterstock.com</a>)

»Det kan være, at jeg kommer gående, men så mister jordforbindelsen og falder, uden at vide hvad jeg møder i mit fald ned. Jeg har også haft drømme om trafikken et par gange. Der er det som regel trusler fra busser eller toge og en følelse af stor hjælpeløshed, der er i drømmens centrum. Det kan også være en oplevelse af at blive forfulgt, hvor jeg kan høre, at der er nogen efter mig uden at vide hvem. Det er heldigvis sjældent, at de drømme har været der,« siger 41-årige, blindfødte Heidi Andersen.

En dansk undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Sleep Medicine, viser, at Heidi Andersen langt fra står alene med sin oplevelse. Folk, der er født blinde, har betydeligt flere mareridt end både seende og folk, som er blevet blinde senere i livet.

Faktisk viser den danske undersøgelse, at gennemsnitligt 25 procent af blindfødtes drømme er mareridt. Seende oplever derimod kun mareridt 6 procent af de gange, de drømmer.

»Undersøgelsen bekræfter en allerede eksisterende hypotese; at folks mareridt hænger sammen med de negative følelser, de har haft i deres vågentid. Og blinde oplever sandsynligvis flere truende eller farlige situationer i løbet af en dag end seende,« siger Amani Meaidi, hovedforfatter til den videnskabelige artikel og forskningsassistent ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og ved BrainLab på Københavns Universitet. 

Vi drømmer med vores sanser

Fakta

Forskning peger på, at REM-søvn, der er stadiet af søvnen, hvor man har heftigst drømmeaktivitet, har positiv betydning for stress og angst.

For eksempel reagerer drømmeberøvede personer med større angst på en skrækfilm, anden gang de ser filmen, end personer, der har mulighed for at drømme indimellem.

Kilde: Den Store Danske

Over en periode på fire uger fulgte det danske forskerhold fra Københavns Universitet og Glostrup Hospital:

  • 11 personer, der er født blinde,
  • 14, der er blevet blinde senere i livet, og
  • 25 seende.

Forskerholdet bad forsøgsdeltagerne om at notere, når de drømte, og hvad de drømte.

Resultatet viste, at:

  • Folk, der er født blinde, ikke har drømme med visuelt indhold, og at 25 procent af deres drømme er mareridt.
     
  • Folk, der er blevet blinde senere i livet, derimod godt kan have visuelt indhold i deres drømme, men jo længere tid folk har været blinde, jo færre af deres drømme indeholder noget visuelt. Syv procent af denne gruppes drømme er mareridt.
     
  • Seende drømmer til gengæld som udgangspunkt i billeder og har kun mareridt seks procent af gangene.
     
  • Forsøgspersonernes mareridt omhandlede ofte en trussel fra dagligdagen. For eksempel havde blinde ofte mareridt om at blive kørt ned af en bil eller være pinlige i sociale situationer ved for eksempel at spilde en kop kaffe.

»Undersøgelsen peger altså på, at de sanseinput og oplevelser, vi får i vores vågne tid, er afgørende for, hvad vi drømmer. Så når man ikke får visuelle sanseinput, så drømmer man i højere grad i lyde, smage, lugte og berøringer,« siger Amani Meaidi.

Blinde har mere brug for at bearbejde input

Fakta

Der er fire stadier på vejen fra vågen til dyb søvn. Hver nat gennemløbes de fire stadier fire til seks gange, og hvert kredsløb er af ca. 90 minutters varighed.

Den første drøm, man har, varer typisk mellem 5 og 10 minutter. Den næste drøm er lidt længere, og sådan tiltager drømmenes varighed, indtil nattens sidste drøm, som kan vare mellem 30 og 40 minutter.

Kilde: Den Store Danske

Vi bruger formentlig sanseinput fra dagligdagen som en form for bearbejdning af indtryk, fortæller Amani Meaidi.

»Fordi folk, der er blevet blinde senere i livet, har set deres omgivelser før, så kan man tænke sig, at deres hjerne ikke oplever at være truet af omstændighederne i lige så høj grad som blindfødte. Derfor har de muligvis heller ikke brug for at bearbejde deres indtryk fra hverdagen med mareridt i lige så høj grad.«

Forskning peger på, at vi til dels drømmer for at huske informationer, der er vigtige for vores overlevelse og velfærd. Og det har blindfødte i højere grad brug for, konstaterer Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi.

»Det kan hjælpe dem med at navigere trygt i verden. Det kan for eksempel være i trafikken,« siger Albert Gjedde, der til daglig leder Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men har blandt andet forsket i hjernens energiomsætning før og efter søvnen.

Følelser fortæller os, hvad der er vigtigt

Fakta

Selvom psykoanalytikerne Jung og Freuds drømmetydning har nydt stor popularitet gennem tiden, så har deres teorier haft svært ved at forklare, hvorfor traumatiske oplevelser f.eks. hos krigsveteraner bliver ved med at dukke op som mareridt.

Deres forklaringsmodeller har sidenhen mødt stor skepsis fra forskningsverdenen.

Kilde: Den Store Danske

Vi drømmer generelt om det, der har givet os en følelsesmæssig respons, mens vi var vågne (se faktaboks).

»Det bedste bud er, at drømme er en måde at viske tavlen ren på. Vores følelser hjælper os med at vurdere, hvad der er værd at huske, og hvad der ikke er værd at huske. Når vi sover, sorterer hjernen i informationen og lagrer det vigtigste. Når den lagring sker, så drømmer vi,« siger Albert Gjedde og fortsætter:

»Det kan lige så godt være meget positive følelser som negative. Men de stærke positive oplevelser er måske mere sjældne, fordi de ikke sikrer overlevelsen i samme grad. De negative følelser fortæller os, hvad vi skal passe på og være særligt opmærksomme på for at holde os i live.«

LÆS OGSÅ: Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?

Blinde bemærker ikke, at de har flere mareridt

Det bedste bud er, at drømme er en måde at viske tavlen ren på. Vores følelser hjælper os med at vurdere, hvad der er værd at huske, og hvad der ikke er værd at huske. Når vi sover, sorterer hjernen i informationen, og lagrer det vigtigste. Når den lagring sker, så drømmer vi.

Professor Albert Gjedde

Det kom dog som en overraskelse for de fleste af de blinde forsøgspersoner, at de skulle have flere mareridt end seende.

»Det er ikke noget, der skaber problemer for deres hverdag. Og flere af dem var derfor også overrasket over at høre resultatet,« siger Amani Meaidi.

Det gælder også for en anden blindfødt, som Videnskab.dk har talt med, 53-årige Ole Brun Jensen.

»Jeg kan faktisk ikke huske at have haft et mareridt, siden jeg var barn. Selvfølgelig er det en stor udfordring at færdes i trafikken, men ikke noget, der afspejler sig i mine drømme. Faktisk drømmer jeg meget sjældent noget, jeg kan huske. Jeg drømmer selvfølgelig aldrig med synsindtryk, for jeg ved jo ikke, hvordan det er at se,« siger Ole Brun Jensen, der i dag er 53 år.

Det danske forskerhold testede om deres blindfødte forsøgspersoner led af angst eller depression i højere grad og derfor havde flere negative følelser end seende, men det var ikke tilfældet. 

Heidi Nielsen, der har været blind siden hun var fire år, fortæller, at hendes drømme udover sanseindtryk er de præget af stemninger og en viden om omgivelserne.

”Det er længe siden, at jeg har haft ubehagelige drømme, men hvis jeg har, så går de meget på en stemning og behøver ikke at være sanseindtryk. Det er ikke nødvendigvis farlige dyr eller nogen, der er efter mig. Jeg har heller ikke haft flyve- og falde-drømme. Der er ofte et element i mine drømme fra den nære fortid,” siger Heidi Nielsen, der i dag er 43 år gammel.

Hun fortæller, at hendes drømme ikke længere indeholder synsindtryk.

”Jeg kan huske én drøm, hvor jeg kunne se lys og skygger. Den havde jeg, da jeg var 19 år gammel. På det tidspunkt havde jeg været blind i 15 år. Det var en ret vild oplevelse. Det var en meget markant og voldsom drøm, der vist nok handlede om at gå fra én fase i livet til en anden. Hvis jeg nogensinde har haft en drøm med beskeder fra underbevidstheden, så er det den. Men jeg har ikke haft drømmen sidenhen. Jeg har heller ikke haft andre drømme med synsindtryk siden,” siger Heidi Nielsen.