Astmatikere har ikke kun problemer med luftveje og lunger. De rammes i langt højere grad af infektioner andre steder i kroppen end andre, viser ny dansk forskning.
Faktisk i så høj grad, at det er på niveau med diabetikere.
»Man har vidst i mange år, at mennesker med astma har højere risiko for at få infektioner i lungerne end andre. Men det er helt nyt, at det også gør sig gældende uden for lungerne,« siger Jens Helby Petersen, læge og ph.d.-studerende ved Herlev-Gentofte Hospital.
Han er hovedforfatter til forskningsartiklen, der lige er udkommet i tidsskriftet Journal of Internal Medicine.
Høfeber og eksem øger ikke risikoen
Det danske forskerhold bag undersøgelsen brugte informationer om 105.519 danskere, taget fra de to store befolkningsundersøgelser Østerbro- og Herlev-Østerbro-undersøgelserne, hvor deltagerne har været fulgt i op til 23 år (se faktaboks).
\ Immunforsvaret og astma
Astma er en lungetilstand, der ofte skyldes allergi, hvor kroppens immunforsvar forårsager betændelse, når man udsættes for stoffer, der normalt er uskadelige, eksempelvis pollen.
Det fører til, at lungernes luftveje trækker sig sammen, og man får åndenød.
Kilde: Den Store Danske
Forskerholdet opdelte deltagerne i fire grupper:
- Astmatikere
- Personer med høfeber
- Folk med eksem
- En gruppe med hverken astma, høfeber eller eksem
Forskerne valgte at have fokus på unge, ikke-rygende astmatikere, for at være mere sikre på, at det rent faktisk var astma-patienter, de havde med, og ikke KOL-patienter med fejldiagnose. KOL-patienter har nemlig symptomer, der minder om astma.
Forskerne kiggede så på antallet af infektioner i grupperne og beregnede den generelle risiko for at få infektion for de enkelte medlemmer i gruppen.
Resultatet viste, at:
- Folk, der har fået astma, før de er fyldt 50 år, har 40 procent større risiko for infektion uden for lungerne end andre mennesker.
- Folk med høfeber eller eksem har ikke større risiko for infektioner end den generelle befolkning.
Har astmatikere et dårligere immunforsvar?
Resultatet peger på, at der en forbindelse mellem astma, hvor immunforsvaret påvirker lungerne, og immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner, siger overlæge og professor Stig E. Bojesen, der er medforfatter til forskningsartiklen.
»Det er ikke klart, hvad der er årsagen til denne sammenhæng, men resultatet stemmer fint overens med fund fra andre studier, der peger på, at immunsystemet fungerer anderledes hos mennesker med astma,« siger Stig E. Bojesen, der arbejder på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
»Astmatikeres immunsystem lader til hurtigere at ‘glemme’ tidligere kontakt med skadelige mikroorganismer end andres og er derfor dårligere til at bekæmpe infektioner,« siger Stig E. Bojesen.
Der er flere mulige forklaringer
Der kan dog også være andre mulige forklaringer på resultatet.
»Måske kan det større antal infektioner skyldes, at kroppen dæmper immunsystemet for at modvirke astmaen. Kroppens dæmpning af immunsystemet er fornuftig, men måske gør det, at man lettere får infektioner. Det må anden forskning fastslå. Under alle omstændigheder er det formentlig sådan, at tendensen til at få infektioner grundlægges tidligt i livet,« siger Stig E. Bojesen.
Professor på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Thomas Vorup-Jensen, har også svært ved at forklare resultatet, men kommer med buddet, at skadelige mikroorganismer kan trænge ind i kroppen via lungerne.
»Når astma har forårsaget skade i lungerne, kan lungerne muligvis være mere åbne for, at bakterier og vira kan trænge ind i kroppen og skabe infektioner,« siger Thomas Vorup-Jensen, som forsker i immunsystemet og behandlinger af sygdomme forårsaget af immunsystemet, men ikke selv har bidraget til undersøgelsen.
Astmatikere skal muligvis under opsyn
Thomas Vorup-Jensen mener, at det nye studie er et flot arbejde og et spændende fund lavet på omfattende data.
Han påpeger dog, at studiet finder en korrelation (en statistisk sammenhæng, red.), men ikke kan sige noget om årsagen til denne forbindelse.
»Så det bliver næste opgave,« siger Thomas Vorup-Jensen.
Hvis andre forskere kan bekræfte resultatet, kan det pege på, at læger skal udvise større opmærksomhed over for astmatikere, vurderer Stig E. Bojesen.
»Hvis vores resultater bekræftes, peger det på, at læger skal være mere opmærksomme på symptomer på infektioner hos astmapatienter, så man kan gribe tidligere ind. Det gør man allerede med diabetespatienter, og det lader til, at astmatikere er udsatte for infektioner i samme grad.«
\ Allergikere uden astma slipper for øget risiko
Folk med høfeber og eksem får ikke flere infektioner end andre, viser den danske undersøgelse. Det er et påfaldende resultat, siger Jens Helby Petersen, hovedforfatter til forskningsartiklen.
» De to grupper (astmatikere og personer med høfeber eller eksem, red.), minder meget om hinanden. Der er mange fællestræk mellem de reaktioner i immunsystemet, der giver astma i lungerne og eksem på huden og høfeber,« siger Jens Helby Petersen.
Folk med eksem har dog en højere risiko for at få en infektion i huden.
»Den del er ikke så overraskende. Når der går hul på huden ved et udbrud af eksem, øger det risikoen for infektion i huden. Når man ser bort fra infektioner i huden, så er der ikke forskel på folk med eksem og normalbefolkningen,« siger Jens Helby Petersen.
En del af forklaringen kan være, at eksem og høfeber er mindre alvorlige tilstande.
»En mulig grund til, at vi ikke ser det samme hos mennesker med eksem eller høfeber, kan være, at kroppen ved disse tilstande dæmper immunsystemet mindre end ved astma, da det er en alvorligere tilstand. Derfor er immunforsvaret mere parat til at imødekomme infektioner,« siger Stig E. Bojesen.
