Vil kunstig intelligens påvirke arbejdsmarkedet anderledes end tidligere teknologier?

»Historisk har arbejderklassen stået for skud, når nye mejetærskere, trykpresser eller robotter er blevet taget i brug. Er turen nu kommet til de øvre sociale klasser, hvor job kan blive overtaget af kunstig intelligens? Og vil teknologien gøre det lettere eller sværere at avancere i tilværelsen?«

De store spørgsmål er tikket ind fra vores læser Jon, som har skrevet til Spørg Videnskaben med sin undren.

Vi undrer os også og har derfor taget spørgsmålene med videre til Jacob Rubæk Holm, lektor og forsker i innovationsøkonomi ved Aalborg Universitet, og Anders Søgaard, professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet.

De har begge beskæftiget sig med kunstig intelligens, men med hvert sit fokus.

Alle job bliver berørt

Den nye teknologi er dukket op alle vegne og er på alles læber, og senest har særligt chatbots, såsom ChatGPT, indtaget rampelyset.

»Kunstig intelligens kommer sandsynligvis til at påvirke os alle, der arbejder med det ene eller andet, fordi det kan bruges på så mange forskellige måder,« forklarer Jacob Rubæk Holm til Videnskab.dk.

Jacob Rubæk Holm har forsket i virksomheders og ansattes brug af kunstig intelligens og robotter. Han har blandt andet set på, hvordan den nye teknologi kan påvirke vores job.

»Jeg mener ikke, at man kan sige, at det her ‘bare’ er endnu en ny automatiseringsteknologi, som vi har oplevet tidligere i historien. Denne teknologi er meget anderledes. Den vil ikke kun automatisere, som vi har oplevet med for eksempel maskiner og robotter, men også blive et værktøj, som kan understøtte os mennesker,« forklarer han.

I øjeblikket raser udviklingen af kunstig intelligens med så høj fart, at det er svært at spå om, hvordan den nye, vilde teknologi konkret vil ændre vores job og arbejdsmarkedet.

»Inden kunstig intelligens virkelig kommer til at skabe en effekt på arbejdsmarkedet, vil der gå noget tid, blandt andet på grund af lovgivninger og sikkerhed. Og på det tidspunkt vil teknologierne være nogle lidt andre, end dem vi ser lige nu, for det går rigtig, rigtig hurtigt i øjeblikket,« fortæller Anders Søgaard, som i mange år har arbejdet med at træne sprogmodeller og nu forsøger at gøre dem i stand til at bruge sprog, der repræsenterer flest mulige i en befolkning.

Autonomi bliver afgørende

Kunstig intelligens er dog allerede sivet ind i flere jobfunktioner og opgaver. Det afspejles i en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2021, hvor hver fjerde danske virksomhed med mindst 10 ansatte fortæller, at de gør brug af den nye teknologi.

»De tal er så høje, at det må betyde, at mange flere er blevet klar over, de bruger det. Men fra min tidligere forskning ved vi, at ansatte ofte har haft svært ved at svare på, om de bruger kunstig intelligens i deres arbejde,« forklarer Jacob Rubæk Holm.

Han forudser, at kunstig intelligens for nogle vil få negative konsekvenser, mens det for andre vil blive et redskab, der kan ordne ‘rugbrødsarbejdet’ og give tid til de mere udfordrende opgaver.

»I det sidste data, jeg var med til at indsamle lige inden pandemien, så vi, at det oftere vil være mennesker i lavtlønsjob, som ikke får så meget at skulle have sagt, hvis man begynder at anvende kunstig intelligens i deres job. Modsat ser det ud for dem i højtlønnede job, hvor man i højere grad vil arbejde videre med udkommet fra den kunstige intelligens,« forklarer Jacob Rubæk Holm.

»Derfor kan der se ud til at opstå en form for social slagside, selvom det ikke er ensbetydende med afskedigelse. For det, man vil få ud af kunstig intelligens i sit arbejde, kommer nok i høj grad an på, hvordan jobbet er organiseret, og hvilken autonomi man har i sit arbejde,« uddyber han.

På kant med loven

En type af kunstig intelligens, der i øjeblikket flittigt bliver brugt blandt studerende på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser, er nye sprogmodeller, såsom GPT, LaMDA og BERT. Selvom sprogmodeller er blevet populære at anvende, skaber de i øjeblikket splittelse og problemer, både med ulighed og lovgivning.

»Generelt er kunstig intelligens, herunder de her sprogmodeller og chatbots, tveæggede sværd. De kan være med til at afhjælpe efterspurgt arbejdskraft, for eksempel ved hjemmeplejen og sygeplejen, men de kan også lede til strukturel ledighed,« pointerer Anders Søgaard.

»Potentielt kan de her sprogmodeller skabe mere lighed i verden, end vi har i dag. Men i praksis bidrager de lige nu til større ulighed, blandt andet fordi de primært kun er trænet til at efterligne unge, hvide, velstillede mænds sprog og kultur. Det skyldes den data, de er blevet trænet med, og det gør, at nogle mennesker vil have sværere ved at interagere med disse sprogmodeller end andre,« forklarer Anders Søgaard.

»Derudover er de fleste sprogmodeller lige nu problematiske at anvende for mange virksomheder og offentlige institutioner, fordi det bryder med forskellig lovgivning. For hver gang man bruger for eksempel ChatGPT, sender man sin data til en server, der bruger dataen til at træne flere sprogmodeller, og de sælger i værste fald også data videre til andre virksomheder, der ligeledes træner sprogmodeller,« oplyser han.

Kan ramme anderledes end tidligere teknologier

Selvom de fleste danske virksomheder endnu ikke har givet sig i kast med for alvor at integrere kunstig intelligens i arbejdet, blandt andet fordi det stadig er på kant med datasikkerhed, påpeger Anders Søgaard også, at den nye teknologi på et tidspunkt vil påvirke langt de fleste job.

»Når vi kommer i gang med at bruge kunstig intelligens mere, tror jeg, at det i begyndelsen vil øge produktiviteten. Desuden vil det potentielt kunne hjælpe og lette adgangen til flere job for nogle udsatte grupper, for eksempel folk der er ordblinde eller blinde,« siger Anders Søgaard og giver sit bud på, hvilke job der i allerførste omgang vil blive påvirket mest af kunstig intelligens.

»På mange punkter tror jeg, at jeres læser har ret i, at billedet sandsynligvis bliver anderledes denne gang end ved indførslen af tidligere teknologier. Jeg tror, at det i allerførste omgang vil påvirke de traditionelt højtlønnede brancher, såsom undervisningssektoren, kommunikationsbranchen, jurister og advokater og den kreative industri.«

Forbereder os til fremtiden

Så hvad gør vi, når den kunstige intelligens begynder at sætte et mærkbart præg på arbejdsmarkedet og de mange forskellige job, det øjensynligt vil påvirke?

Ifølge Anders Søgaard er det vigtigt at sætte gang i en offentlig samtale, hvor vi løbende tilpasser os situationen med kunstig intelligens.

»Det giver mening at have en diskussion om de mange spørgsmål, der opstår nu, så vi går så robuste som muligt ind i fremtiden,« slutter han.

Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en T-shirt til Jon og siger samtidig tusind tak til forskerne for deres tid og svar.

Hvis du selv har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan du skrive til sv@videnskab.dk. Hver uge besvarer vi et nyt, og du kan se alle de sjove spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens bugnende arkiv.