En forsker fra Københavns Universitet har udviklet en sensor, som hurtigt kan opdage fejl i MR-skanninger, hvilket potentielt vil gøre skanningerne bedre, billigere og hurtigere i fremtiden. Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Sensoren er udviklet i samarbejde med MR-forskningssektionen på Hvidovre Hospital samt andre medarbejdere fra Københavns Universitet.
\ Læs også
MR-skannere uden sensoren, som de i dag findes på landets hospitaler, skal ofte kalibreres, da de kraftige magnetfelter i MR-skanneren skaber fejl og forstyrrelser i skanningsbillederne. Men med sensoren vil det via en computer være relativt enkelt at fikse de fejlbehæftede billeder.
Det særlige ved den nyudviklede sensor er, at den benytter materialer, som ikke forstyrrer MR-skannerens magnetfelter, specifikt laserlys i fiberkabler og en lille glasbeholder med gas i. Sensoren er en prototype, men fungerer efter hensigten og er endda den allerførste af sin slags i verden.
\ Sådan fungerer sensoren
MR-skannere fungerer ved, at et stærkt magnetfelt tvinger protoner i kroppens vand, kulhydrater og proteiner til at rette sig, så de flugter med magnetfeltet. Når radiobølger derefter pulseres gennem patienten, bliver protonerne stimuleret, så de midlertidigt spinner ud af den ligevægt. Når de efterfølgende igen vender tilbage til ensretning med magnetfeltet, frigiver de radiobølger, som kan bruges til at danne 3D-realtidsbilleder af det, der skannes.
Hans Stærkinds prototype virker på den måde, at et apparat til at sende og modtage laserlys, som ligner et stereoanlæg fra 90’erne, sender laserlys gennem fiberoptiske kabler (det vil sige uden metal) og ind i fire sensorer placeret inde i skanneren.
Inde i sensorerne passerer lyset igennem en lille glasbeholder, der indeholder en cæsium-gas, som ved de rigtige lysfrekvenser absorberer lyset.
»Når laseren har den helt rigtige frekvens, mens den passerer gennem gassen, opstår der resonans mellem lysets bølger og cæsium-atomernes elektroner. Men ved hvilken frekvens – eller bølgelængde – det sker, ændrer sig, når gassen udsættes for et magnetfelt. På den måde kan vi måle styrken af magnetfeltet ved at finde ud af, hvor den rette frekvens ligger. Det sker helt automatisk og lynhurtigt af modtager-enheden,« forklarer forskeren.
Når forstyrrelser i MR-skannerens ultrakraftige magnetfelt finder sted, kortlægger Hans Stærkinds prototype således, hvor i magnetfeltet det sker og med hvilken styrke, feltet har ændret sig. I en nær fremtid kan det betyde, at forstyrrede og fejlbehæftede skanningsbilleder efterfølgende kan rettes til ud fra den data, sensorerne har opsamlet, så billederne alligevel bliver korrekte og fuldt ud brugbare.
Kilde: Københavns Universitet
»Hvis man tager sig god tid med en MR-skanner, kan den lave fantastiske billeder i dag. Men man kan forestille sig, at man med hjælp fra min sensor i fremtiden vil kunne bruge samme tid, men få et bedre billede – eller bruge kortere tid og alligevel få den samme kvalitet som i dag. Et tredje scenarie kunne også være, at man byggede en billigere skanner, der trods flere fejl stadig kunne levere en anstændig billedkvalitet ved at bruge min sensor,« siger Hans Stærkind fra Københavns Universitets Niels Bohr Institut, der er hovedarkitekt bag sensoren, i pressemeddelelsen.
mod
