Åreforkalkning er en af de mest almindelige sygdomme i Danmark. Ifølge Hjerteforeningen lider mellem 150.000 og 200.000 danskere af en hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet. Af dem lider ca. 100.000 af hjertekramper. Den nye forskning kan føre til, at læger hurtigere opdager sygdommen, og dermed tidligere kan indlede forebyggende behandling.
Torjus Skajaa fra Århus Universitetshospital Skejby har i samarbejde med amerikanske forskere fremstillet en kunstigt fedtpartikel, som kan ses i MR-scanninger. Derudover har det kunstige fedtmolekyle den egenskab, at det er selvlysende og derfor kan ses ved mikroskopi. »Den partikel, vi har lavet, har vi valgt at lade med en jernpartikel, så man kan se den med MR-scanning. Det er en måde at vise, at de partikler, vi har lavet, ender der, hvor vi vil have dem. Når man har vist, at medicinen kommer derhen, hvor man vil, kan man også forestille sig, at man kan lade partiklerne med medicin i stedet for jern,« fortæller Torjus Skajaa, ph.d.- og medicinstuderende ved Århus Universitetshospital Skejby.
Fremtidens medicin
Torjus Skajaa har været med til at udvikle og teste den kunstige fedtpartikel under et to år langt ophold på Mount Sinai Hospital i New York. Han understreger, at den målrettede medicin dog stadig er langt ude i fremtiden. »Derovre er de i gang med at lave forsøg, der går i den retning. Det er et meget populært forskningsområde med “målsøgende” medicin. Det gør, at vi kan bruge mindre mængder medicin og dermed undgå bivirkninger,« fortæller han.
Udsigten til målsøgende medicin er dog lang. Det kunstige fedtprotein er ikke klar til at blive testet på mennesker endnu, og Torjus Skajaa vurderer, at der stadig vil gå et par år, inden patienter vil få gavn af det kunstige fedtprotein.
Udsigt til hurtigere diagnoser
Indtil den målrettede medicin bliver en realitet, håber forskerne, at den kunstige fedtpartikel kan føre til teknikker, som kan opdage begyndende åreforkalkning tidligt. Jo tidligere man opdager tendensen til åreforkalkning, jo bedre virker forebyggelsen, og jo større er chancen for at undgå en blodprop. Den kunstige fedtpartikel ligner naturlige fedtpartikeler. Partiklen har de samme fysiske kendetegn, ligesom begge partikler kan reagere med cirkulerende fedtproteiner og optage kolesterol.
\ Fakta
KUNSTIGT FEDT
Fedtpartiklen, som forskerne har fremstillet, er den mindste af de naturlige fedtproteiner, som er en gruppe af naturligt forekommende nanopartiker, der transporterer fedt rundt i kroppen med blodcirkulationen.
Fedtpartiklerne måler 7-13 nanometer i diameter, består af proteiner og en kerne af for eksempel kolesterol, der indeholder fedtproteinerne. Det fedtprotein som forskerne har fremstillet kaldes et HDL (High-Density Lipoprotein) – fedtprotein med høj tæthed – der er kendt som “det gode” kolesterol, fordi det optager fedt og transportere det væk fra områder i blodbanen med åreforkalkning.
Forskellen på den kunstige partikel og den naturlige er, at kernen i det naturlige fedtpartikel er skiftet ud med en jernoxid-partikel, og det er dén, der gør, at man kan se fedtpartiklerne i MR-scanningen.
Næste trin er forsøg med store dyr
Processen med at lave det kunstige fedtprotein er faktisk ikke så kompliceret, når først man ved, hvordan det skal sættes sammen.
Det svære ligger i at finde ud af, hvordan opskriften skal sammensættes, så man får et brugbart og ufarligt slutprodukt. »Når først man ved, hvad man skal gøre, er det sådan set let nok at lave. Men der går til gengæld masser af akademiske mellemregninger, forsøg og test forud. Det, vi har nu, virker på mus, men derfra skal vi afprøve det på større dyr som kaniner og grise, inden vi tør bruge det på mennesker,« forklarer Torjus Skajaa.
