Når glødepæren erstattes af sparepæren, kan det ses både i undervisningen og i lærebøgerne. Med moderne teknologi bliver det nemlig væsentligt sværere for skoleelever at forstå deres nære omverden.
Til gengæld kan teknologien også give en hurtigere adgang til videnskabelige resultater, og det danner basis for en anden slags undervisning. Det forklarer forsker og Institutleder Jens Dolin fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet:
»Teknologien omkring os er blevet meget kompleks, og den skal vi jo lære at forstå og bruge. Det skaber en ændring i vores måde at undervise i naturfag for at bevare sammenhængen mellem teknologisamfundet og skolen.«
Kompetencer frem for fakta
Ændringen i måden, vi angriber undervisningen i naturfag på, skyldes, at et teknologisk samfund har brug for nye hjerner, der kan blive ved med at styrke udviklingen. Hjerner der er gearede til at tænke innovativt og lave praktiske løsninger.
Derfor fokuserer man i dag på at lære eleverne kompetencer inden for videnskab såsom at kunne eksperimentere og modellere frem for at lære fakta og formler udenad.
Fordi formler og fakta tidligere udgjorde målet med undervisningen, var det meget tydeligt, hvad man skulle lære. For det stod i pensum. Og pensum stod typisk i en bog.
I dag er det anderledes. Undervisningen skal give eleverne kompetencer, og de kan ikke skrives enkelt ned og læres ved at læse dem. De skal læres af den enkelte ved at handle. Det vil sige, at det, vi skal lære, ikke længere kun findes i en bog, hvilket gør målsætningerne for undervisningen i dag mere omfattende og komplekse.
Teknologien udrydder bøgerne
Tegnene på, at undervisningen har forandret sig, kan ses meget tydeligt i blandt andet måden, vi bruger lærebøger på.
I lærebøger af ældre dato var der billeder, der for eksempel demonstrerede, hvordan man kunne føre en magnet op og ned i en kobberspole for at lave en elektromagnet. Disse billeder er i dag erstattet af mere abstrakte figurer.
Faktisk bliver bøgerne i stigende grad helt overflødige inden for de naturvidenskabelige uddannelser. For nylig er Matematikbiblioteket og biblioteket for statistik og forsikringsvidenskab i København fusioneret til Institut for Matematiske Fags bibliotek.
Det resulterede i at biblioteket valgte at skrotte hundredvis af hyldemetre med gamle tidsskrifter. Ikke fordi den viden, de indeholder, ikke er god nok, men den bliver simpelthen ikke brugt. Bøger er gået af mode, og internettet er ved at overtage, når det gælder informationssøgning.
Nem adgang til forskningsudstyr
Den teknologiske påvirkning ses også i den mere praktiske del af undervisningen, hvor eleverne skal lave forsøg. Her har nutidens elever større adgang til moderne forskningsudstyr.
I gamle dage ville man lære naturvidenskab ved at se på kakkelovnen eller skille et vækkeur ad. I dag er der mængder af måleudstyr til stede, som på nul komma fem kan give eleverne en mængde data. For eksempel skulle man i gamle dage lave såkaldte titreringer med kolber for at bestemme antallet af ioner i en opløsning, mens man i dag blot stikker en elektrode ned i en væske, som derefter bipper informationen ud på en skærm.
»Tidligere var naturvidenskab en reproduktion af det, man allerede vidste. Viden i et skab, som så skulle åbnes. I dag handler det om evnen til selv at skabe viden om naturen,« siger Jens Dolin.
Videnskaben gemmes i teknologien
Disse ændringer forbereder muligvis eleverne til det teknologiske samfund, men de har også deres ulemper. Problemet er, at meget af den viden, eleverne tidligere fik, nu gemmes i maskinerne. Derved kan eleverne måske nok skabe resultater, men spørgsmålet er, om de forstår de fakta, der ligger bag.
Lommeregneren var en af de første teknologier til at starte denne problematik. Dengang spurgte man også, om det var ok, at eleverne ikke selv kunne regne integraler og ligninger, men blot kunne taste data ind i den lille maskine.
Tidligere var naturvidenskab en reproduktion af det, man allerede vidste. Viden i et skab, som så skulle åbnes. I dag handler det om evnen til selv at skabe viden om naturen
Jens Dolin
Man kan på den baggrund stille spørgsmålet, om der er opstået en ny faglighed, hvor det i højere grad gælder om at bruge teknologien end om at forstå den?
»Det er muligvis det, der er ved at ske,« svarer Jens Dolin. Han tilføjer, at tiden vil vise, om vi udhuler vores videnbase, så kompetencerne kommer til at svæve frit i luften.
Tabes de svage elever?
Efterhånden som den basale videnskab og fakta gemmes væk i mere og mere avancerede teknologier, får det også en anden negativ effekt. Det ekskluderer nemlig til en vis grad de svageste elever. Noget af det, som er mest motiverende for en elev, er nemlig genkendelse og at kunne tage udgangspunkt i erfaringer fra sin egen verden. Den mulighed mister man, når undervisningen stopper med at tage udgangspunkt i det nære - såsom kakkelovnen eller glødepæren.
Derfor risikerer man, at mange elever mister interessen. Særligt de svage elever der i forvejen synes, skolen er svær.
»Generelt har videnbegrebet ændret sig, så der stilles krav om autenticitet og mere komplekse situationer i undervisningen. Det øger også kravene til eleverne,« forklarer Jens Dolin.
»Tidligere skulle de løse standardopgaver, mens der i dag i højere grad er tale om case-arbejde, hvor eleverne skal reflektere over et bestemt problem for at kunne løse det. Det giver en højere faglighed, men der er også risiko for en polarisering, hvor de gode elever bliver rigtig gode, mens de svage elever tabes på gulvet, « advarer han.
Kreativitet skal vende udviklingen
Ifølge Jens Dolin stiller det også høje krav til læreren, der skal begynde at indtænke teknologien på nye og mere kreative måder. Naturvidenskab nyder nemlig ikke samme status som for 30 år siden, hvor forskere var en slags idoler, der var med til at skabe det videnskabelige samfund.
Han har selv været gymnasielærer i geografi og fysik i 18 år, før han lavede sin ph.d. i naturfagsdidaktik. Han har haft sine elever med i rutchebanen i Tivoli for at måle hastigheder og acceleration eller sendt eleverne af sted med wattmetre for at måle elforbruget på de elektriske apparater i deres eget hjem.
»Vi skal huske at fokusere på motivationen for at lære, samtidig med at undervisningsformen og indholdet skifter. I dag er det teknologiske udstyr jo netop så billigt og mobilt, at vi kan bruge det i helt nye situationer uden for klasseværelset. Og sådanne øvelser er netop med til at gøre teknologien i undervisningen nærværende og relevant,« understreger Jens Dolin.
