Danske gymnasieelever taler naturvidenskaben ihjel

’Tænk hvis din far døde, fordi han ikke kunne få genterapi.’

Sådan kunne et argument i gymnasiets biologitimer godt lyde, når eleverne diskuterer naturvidenskabelige og samfundsrelevante problemstillinger.

En ny ph.d.-afhandling som læringsforsker Jan Alexis Nielsen netop har forsvaret ved Syddansk Universitet, viser nemlig, at eleverne slet ikke forstår, hvordan man bruger naturvidenskabelige argumenter.

Spiller på følelser i stedet for kompleksitet

I stedet slår eleverne på følelser, etik og autoriteter, og det kan give bagslag, når eleverne skal begå sig som samfundsborgere.

»Eleverne opfører sig, som om det var en boksekamp,« forklarer Jan Alexis Nielsen.

»De vælger ét synspunkt, og derefter er de så optaget af at tæve modstanderne af deres synspunkt, at de spiller på for eksempel følelser i stedet for at forholde sig til sagens kompleksitet, når de skal vinde en naturvidenskabelig diskussion.«

Argumentation på dagsordenen

Jan Alexis Nielsens forskning tager udgangspunkt i den uddannelsespolitiske agenda.

Klima, genterapi, abort og stamcelleterapi, er blot nogle af de emner, der er på dagsordenen i de danske gymnasieklasser, og som gerne skulle diskuteres livligt. I Danmark mener vi nemlig ikke, at det er nok at have faktuel viden om naturvidenskab.

Man skal også lære at bruge sin viden til at forstå samfundsmæssige problemer, og forholde sig til flere sider af den samme sag.

Det er en beslutning, som er truffet på politisk plan og står nedfældet i gymnasiets bekendtgørelse, og som derfor gerne skulle være et succeskriterium for den gode undervisning.

Elevernes dagsorden er forkert

Men den gode undervisning har slået fejl:

»Tidligere har man bare kigget på om gymnasieeleverne overhovedet talte om naturvidenskab og har fået et positivt resultat, for eleverne kan godt deres pensum.« siger Jan Alexis Nielsen og fortsætter:

»Men man har ikke tidligere kigget på den måde, eleverne opbygger disse her diskussioner, eller om deres brug af viden er korrekt. Her viser min forskning, at elevernes dagsorden med diskussionen er en helt anden end den, man havde tænkt sig fra politisk side.«

»For eleverne handler det nemlig om at vinde, og det kan dræbe deres forståelse af naturvidenskaben.«

Er det ok at lege Gud?

For at undersøge elevernes argumentationsteknikker har Jan Alexis Nielsen fulgt tre gymnasieklasser i biologi i et forløb om genetik, altså læren om gener og arvelighed.

Efter sådanne forløb har eleverne typisk en time eller to, hvor de skal sætte det, de har lært, ind i et samfundsmæssigt perspektiv.

I Jan Alexis Nielsens forskning skulle eleverne derfor diskutere et materiale, han havde udformet, som handlede om human genterapi, hvor man overfører genetisk materiale som DNA eller RNA til celler eller væv, som en del af en sygdomsbehandling.

Eleverne skulle blive enige

Materialet indeholdt fakta om genterapi, og forskellige udsagn fra debatter, der har raset i USA. For eksempel stod der: ’Hvis ikke mennesket leger Gud, hvem gør så?’ som et argument for, at mennesket må tage skæbnen i egen hånd og bruge genterapi i kampen mod sygdomme.

Omvendt lød et argument imod genterapi, at bevidste ændringer på menneskets genetik er respektløst over for naturen.

Et tredje eksempel lød: ’Det menneskelige genetiske materiale er helligt, det ville være forkert at ændre.’

Målet var, at eleverne skulle blive enige om en holdning til genterapi i grupper af 4-5 elever, der typisk havde forskellige holdninger til bioetik.

En teknisk knockout

Jan Alexis Nielsens forskning viste, at eleverne lynhurtigt besluttede sig for ét argument, og brugte det som en ramme for diskussionen og til at lave knockout på hinanden.

For eksempel kunne en dygtig elev hurtigt overbevise sine kammerater om, at diskussionen handlede om, hvorvidt det var ok, at mennesker dør, hvis der ikke bruges genterapi.

Hvis vi skal blive i boksekampsmetaforen, så svarer det til, at den stærke elev har valgt en dommer i kampen om, hvorvidt genterapi er i orden, velvidende at dommeren har samme holdning som eleven selv.

»Eleverne spiller på følelser, etik og autoriteter,« fortæller Jan Alexis Nielsen.

»Og de bruger naturvidenskaben ensidigt og dogmatisk – for eksempel til at ‘bevise’, at deres standpunkt er mere korrekt end de andres. Det er utrolig svært at diskutere de mange forskellige perspektiver, der er på for eksempel genterapi, hvis ens kammerat siger ’Min far har kræft, og han kan kun blive reddet, hvis vi bruger genterapi’. De laver ganske simpelt en teknisk knockout på hinanden.«

Argumentation for fremtiden

Problemet med elevernes måde at angribe argumentationen i biologitimerne er, at deres teknik ikke klæder dem på til at færdes i vores naturvidenskabelige samfund. De lærer ikke at forholde sig til forskellige sider af en sag og se med kritiske øjne på forskellige argumenter. I stedet bliver de gode retorikere, uden dog helt at forstå hvorfor de er det.

En del af problemet er, at læreren ikke er klædt på til at undervise i argumentationsteknik, og derfor ikke ser, den sande natur i elevernes boksekampe og kan gribe ind over for de tekniske knockouts, de laver på hinanden.

»Det er pudsigt, at meget argumentationsteknik ligger i danskfaget, når vi politisk set lægger så stor vægt på argumentation i naturfagene og mener, at det er væsentligt for at begå sig som samfundsborger,« siger Jan Alexis Nielsen.

Skal kunne gennemskue retoriske greb

Jan Alexis Nielsen mener, at man burde give området mere opmærksomhed ved at lave timer, der fokuserer på argumentationsteknik, eller ved at klæde læreren på til at integrere argumentationen bedre i de naturvidenskabelige fag.

»Det er vigtigt at både lærere og elever kan gennemskue de retoriske greb, så de ved, hvornår de bliver brugt imod dem selv,« siger han og afslutter:

»Det er sådan, vi sikrer, at eleverne kan forholde sig kritisk til den komplekse verden, naturvidenskaben er. Ellers bliver de alt for lette at løbe om hjørner med, når de bliver voksne borgere.«