Hvis flygtninge sender flere penge hjem til hjemlandet, kan det være et tegn på, at situationen er ved at blive værre. Hvis store mængder af mobiltelefoner bevæger sig i samme retning, er der sandsynligvis noget på færde.
Hvis de, der skal bevare freden i områderne, hvor det finder sted, får tilgang til lignende data, kan det redde liv, mener norsk forsker.
Fredsbevarende styrker går mere grundlæggende til værks end tidligere
Der er langt fra Gaza i 1956 til Afghanistan i dag. Under den kolde krig var en fredsbevarende operation en militærstyrke, der var sat til at overvåge fredsaftaler.
Nu går de fredsbevarende styrker mere grundlæggende til værks. Udover at beskytte civile og holde fred (om det så skal være med tvang) går deres opgave gerne ud på at opbygge hele stater med alle samfundets institutioner under og efter en konflikt.
Men de fredsbevarende styrker er ikke med på dagens digitale virkelighed, konstaterer John Karlsrud, der er forsker ved NUPI.
I en ny bog om cyberspace og internationale relationer har han skrevet et kapitel om fredsbevaring 4.0 – hvordan sociale medier og dataindsamling kan gøre det muligt at reagere hurtigere og rigtigere og dermed redde flere liv.
Selv kender han udviklings- og fredsbevaring i både teori og praksis efter at have arbejdet to år som specialassistent for FN's specialudsending til Tsjad og fra sin erfaring med FN's udviklingsprogram UNDP. Nu arbejder han på en doktorgrad om FN's fredsbevarende organisationer.
Droner skaber nye muligheder
Der er mange muligheder, og der sker meget lige nu, konstaterer John Karlsrud. Han peger på, at FN netop har fået deres første droner (i det mindste de første, der er officielt kendt). I Congo har verdensorganisationen nu droner med kameraer og sensorer for at samle information ind.
»Overvågningsdroner giver mere information, men de lægger også et større pres på FN for at sørge for, at Genève-konventionen og princippet om at beskytte civile bliver fulgt. FN bliver ofte beskyldt for ikke at beskytte civile godt nok og forklarer det med frygt for bagholdsangreb eller mangel på information.«
»Nu kan de gå ind med droner og tjekke først,« forklarer John Karlsrud.
Allerede før brugen af de første droner er færdigevalueret, ønsker FN at gøre det samme i Sydsudan og Elfenbenskysten.
Digital kommunikation kan bidrage til kortlægning af indsats
Men bedre teknisk udstyr er bare en lille del af den teknologi, som fredsstyrkerne kan blive bedre til at benytte sig af. Erfaringer fra valgoptøjer i Kenya og jordskælv i Haiti kan overføres til militære fredsoperationer:
»Hjemmesiden Ushahidi, som betyder 'bevis' på swahili, blev oprettet efter urolighederne omkring valget i Kenya i 2008. Alle, der har tilgang til digital kommunikation, kan rapportere om hændelser, og netstedet brugte under krisen i Kenya meldingerne til at kortlægge voldelige episoder,« siger John Karlsrud.
Under jordskælvet i Haiti i 2010 kom der mange sms-beskeder fra mennesker, som var fanget under ruinerne af bygninger, der var styrtet sammen.
»Ofte var beskederne på haitiansk kreol. Frivillige ved Fletcher School og Law and Diplomacy på Tufts University i Massachusetts placerede dem på kortet og fik dem oversat med hjælp fra 1.200 haitianere, der bor i USA,« fortæller John Karlsrud.
Selve kortet måtte laves om. Mange frivillige arbejdede med at lave detaljerede kort.
»De kombinerede vejkort, satellitbilleder og observationer, og på kort tid fik hovedstaden Port-au-Prince-kort, som er nogle af de bedste og mest detaljerede, man har set.«
Fare for misbrug af kort
Når det er en konflikt, der truer liv, men ikke en naturkatastrofe, er der flere hensyn, der må tages. John Karlsrud bruger Syrien som eksempel. Syria Tracker bygger på tekst, billeder og film, der indsættes på hjemmesiden, men også på opdateringer fra eksempelvis YouTube, Facebook og Twitter.
Faren ved at placere løbende opdateringer om angreb og voldshændelser på kortet og lægge dem ud offentligt er, at også dem, der vil angribe modstandere eller plyndre svage grupper, får nye informationer om, hvor de kan slå til.
Det er den samme risiko, der opstår, når flere og flere data kommer i formater, der kan kobles sammen:
»Det bliver meget sårbart, hvis det havner i de forkerte hænder og bliver brugt til det modsatte formål, end det var tænkt. Det gør, at aktører, der indsamler data, i højere grad er nødt til at vurdere sårbarheden, og om de beskytter den godt nok,« siger John Karlsrud, der tilføjer, at FN-systemet ikke lækker som en si.
Penge og telefoner vidner om sårbarhed
De oversigter, som for eksempel banker og telefonselskaber sidder med, kan også bidrage med vigtige informationer, der giver de fredsbevarende styrker mulighed for at reagere hurtigt. Men det er slet ikke sikkert, at firmaer vil opgive lignende data. Og hvis de gør det, er der ifølge NUPI-forskeren stor forskel på at opgive data om mennesker, der kan identificeres og på at opgive data, der bare viser de store træk.
»Når folk begynder at sende flere penge hjem til familien i hjemlandet, kan det være et tegn på, at sårbarheden er stigende. Det kan være svigtende udbytte eller andre ting, der gør, at vi bør være på vagt. Det samme ser vi, når de begynder at fylde mindre og mindre beløb på deres taletidskort. Når de fylder op med 2 dollar i stedet for 10 dollar, betyder det sandsynligvis, at de har færre penge at råde over.«
Smartphones spreder sig også i verdens fattigste områder. De er billige, og de gør det muligt at følge med i store folkeforflytninger. Men lignende data kan også give et dilemma, som man for eksempel oplevede det under konflikten i Dafur i 2003:
»The Sentinel Project, der har opbygget et system for at kunne varsle om mulige folkemord på et tidligt stadie, fik satellitter til at flyve over Dafur, så de kunne se, hvor der var brændt landsbyer ned. De bliver øjenvidner fra verdensrummet, men kan de stoppe det, der sker i marken?« spørger John Karlsrud.
Mobiltelefoner kan hjælpe med at spore folk
Men telefondata kan også være til stor nytte:
»Hvis for eksempel en gruppe, der driver kvæg, er på deres årlige migration, og vi ud fra mobiltelefonmasterne kan se, at de bevæger sig lige mod en rivaliserende stamme, så kan de fredsbevarende soldater gå ind mellem dem og passe på, at der ikke opstår optøjer,« siger John Karlsrud og nævner dernæst et andet eksempel:
»Efter et jordskælv kan telefondata hjælpe os med at se, hvor folk befinder sig, og så kan vi sende hjælp til det rigtige sted bare ved at se på mobiltelefoner, hvor de har flyttet sig. Det er i det hele taget kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan data kan bruges.«
Sociale medier er hurtigere end officielle statistikker
Hvis en sygdomsepidemi, som for eksempel sæsonens influenza, er i færd med at sprede sig, vil tallene for, hvem der tweeter om influenza, give en 96 procent sikker oversigt over, hvor langt sygdommen er kommet. Og denne oversigt kan skaffes med det samme, mens den officielle statistik tager uger eller måneder.
»Google samarbejder allerede med FN. Og Facebook og Twitter kan gøre det samme. Hvis de for eksempel finder en kraftig vækst i, hvordan had udtrykkes på nettet, så kan vi se, at her kommer der til at ske noget,« forklarer John Karlsrud.
FN er ikke kendt for at handle hurtigt og effektivt. Samtidig har lækagerne fra Edward Snowden og hacking-rapporterne om amerikanske NSA ikke gjort folk særlig venligt stemt over for overvågning af data. Men der sker ting alligevel:
»Norge sender nu 15 analysefolk til Mali, og i marken skal der være 70 efterretningssoldater fra Holland. Det er første gang, at FN har et taktisk efterretningsteam, der indsamler information og faktisk kalder det 'efterretning',« fortæller John Karlsrud.
forskning.no Oversættelse: Anna Bestle
