Skriv sms’er med øjnene
Ny dansk teknologi gør det muligt at styre smartphone-skærme med vores blik. Blandt andet kommer vi i fremtiden til at skrive sms’er med øjnene.

Nu er det snart slut med at bruge fingrene, når du bruger din smartphone.

En ny dansk-udviklet teknologi får skærmen på en smartphone til at reagere, alt efter hvor vi ser på den. I videoen herover kan du se, hvordan teknologien virker.

Med teknologien kan du styre figurer i computerspil med øjnene. Sms’er kan du skrive alene ved at se på de bogstaver, de vil bruge. Og læser du en lang tekst på skærmen, scroller den automatisk, alt efter hvor du ser.

»Når man læser, er det sjovt, at man ikke lægger mærke til, at skærmen scroller. Det sker helt automatisk, og det virker meget naturligt,« fortæller Sune Alstrup, ph.d. i eye-tracking ved IT-Universitetet og medopfinder af den nye teknologi.

Teknologien er meget billig

Den danske teknologi kan blive en stor succes, fordi den er meget stabil – og meget billig. Opfindelsen er baseret på den såkaldte eye-tracking-teknologi, der gør det muligt for en computer at afkode, hvor man ser på dens skærm.

»Et kommerciel eye-tracking-device koster op til 200.000 kroner. Vores er baseret på et kamera, der koster mellem 100 og 1000 kroner. Det kamera, der er brugt i videoen, kostede for eksempel 100 kroner,« siger Sune Alstrup.

Sune Alstrup og hans kollegaer kan lave billigt eye-tracking-udstyr, fordi de har udviklet noget meget avanceret software, der kan kompensere for den dyre hardware i traditionelle eye-trackere.

»Men den fungerer som de fleste andre eye-trackere,« siger Sune Alstrup og fortæller, at danskernes eye-tracker består af:

  • En infrarød LED-pære, som vi ikke kan se, men som hele tiden lyser op i vores øjne fra mobiltelefonen.
  • Et kamera, der opfanger genskindet fra det infrarøde lys i øjet.

  • En software, der via meget avancerede algoritmer kan udregne, hvor øjnene ser hen på smartphone-skærmen – alene ved lave beregninger på baggrund af data, som kameraet opfanger fra øjnene.

Software er opfindelsens hemmelighed

Eye-trackerens infrarøde lys bliver reflekteret to steder i dit øje:

  • I pupillen, der hele tiden flytter sig, alt efter hvor du ser på skærmen.
     
  • Og i øjets hornhinde, der ikke bevæger sig.

Der er rigtig mange muligheder i den her teknologi. Og den er så ny, at vi har svært ved at vide, hvilken anvendelse der er den mest relevante.

Sune Alstrup

»Kameraet opfanger forskellen på de to refleksioner og rapporterer det til vores software. Via avancerede algoritmer udregner den, hvor du kigger på skærmen,« fortæller Sune Alstrup.

Øjen-scanner er god tyverisikring

Mulighederne i den nye teknologi er enorme. Blandt andet kan den bruges til at udvikle en øjen-scanner. Med den i en mobiltelefon, kan telefonen kun bruges af ejeren – en meget effektiv forebyggelse af mobil-tyveri.

»Og så kan den bruges til at skrive tekstbeskeder med øjnene. Det har mange meget svært ved at forestille sig,« konstaterer Sune Alstrup.

Stav ord med øjnene

Det lyder sort, men der er andre måder at skrive sms’er på, end den gammel-kendte, hvor du staver et ord på mobilen ved at trykke tasterne ned en efter en. ’H’ ’E’ ’J’ trykker vi, hvis vi skal skrive ’hej’.

En anden måde at skrive sms’er på er med programmet Swype. I dét lader man fingeren køre mellem de forskellige bogstaver, så man staver ord ved at lave glidende bevægelser på smartphonenes skærm. Det er nemmere og hurtigere end at ramme de enkelte taster 100 procent korrekt.

»I stedet for tastetryk afkoder telefonen hvilke bogstaver din finger glider hen over – og hvilket ord det danner. Det kan man sagtens forstille sig, at du også kan gøre med øjnene. Du kigger bare på ’H’ lader øjnene glide til ’E’ og videre til ’J’. Så afkoder telefonen, at du vil skrive ’hej’.«

»På den måde er det faktisk meget enkelt at skrive sms’er med øjnene,« siger Sune Alstrup.

Du må vente til 2013

De danske teknologi-udviklere venter nu bare på at få et samarbejde op at stå med den helt rigtige mobil-producent. Flere har allerede vist interesse, efter at opfindelsen har gået sin sejrsgang i flere internationale medier. Blandt andre TheNextWeb.

Indtil videre har Sune Alstrup og hans kollegaer kun prototyper som den, man kan se i videoen herover. Den virker kun med ni ud af ti mennesker. Men opfinderne forventer, at teknologien vil være så finpudset i løbet af 2012, at de første mobiler med eye-tracking kan være i handlen i 2013.
 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.