Har du en smartphone i lommen, er den formentlig klar over, præcis hvor i verden du befinder dig. Måske ejer du også et smart-ur, der kan måle din puls.
Både telefonen og uret er eksempler på tendensen Internet of Things, som på dansk kaldes tingenes internet og refererer til elektroniske, intelligente apparater.
\ Historien kort
- Internet of Things-apparater er koblet til internettet og kan indsamle og dele data om vores adfærd.
- Den indsamlede data gør os sårbare over for hacking eller misbrug af personlige oplysninger.
- Et nyt forskningsprojekt skal derfor forsøge at få Internet of Things-udviklerne til at gøre produkterne mere etiske.
Der findes allerede tusindvis af Internet of Things-apparater på markedet, og fremtiden vil byde på mange flere.
Fælles for dem er, at de er koblet til internettet og udstyret med sensorer, som kan måle alverdens ting og omsætte input til data, som kan være værdifulde for dig selv, men også for virksomheder, organisationer og andre, der har interesse i at vide noget om dig.
Det stiller store krav til apparaternes datasikkerhed, for de mange informationer, enhederne indsamler, kan gøre brugerne sårbare over for overvågning og uønsket brug af personlige oplysninger.
Teknologien indtager vores intimsfære
Med IT-Universitetet i spidsen vil et nyt internationalt EU-støttet forskningsprojekt kaldet VIRT-EU undersøge europæiske Internet of Things-udvikleres arbejdsproces og hjælpe dem med at gøre deres produkter mere etiske.
»Vi er nået til et punkt, hvor teknologien indtager vores private og intime sfære, og derfor er udviklerne nødt til at gøre sig etiske overvejelser,« siger projektleder Irina Shklovski, der er lektor på ITU og fortsætter:
»I øjeblikket har Internet of Things-industrien imidlertid ikke en systematisk tilgang til etik, og udviklerne er sjældent trænede til at tage den slags beslutninger. Det er vanskelige, filosofiske overvejelser, og vi vil forsøge at hjælpe dem med at systematisere dem.«
\ Læs mere
Sårbare over for hacking
Én udfordring er at undgå, at hackere får adgang til og benytter apparater til ulovlige formål. Der er flere eksempler på, at hackere har udnyttet apparaters ringe sikkerhed til at udføre store hackerangreb.
Et eksempel: I efteråret 2016 udnyttede en hackergruppe hundredetusindvis af Internet of Things-enheder i et koordineret angreb mod det amerikanske it-firma Dyn.
Ved at hacke webkameraer, DVD-optagere og sågar internetopkoblede elkedler, kunne hackerne forbinde dem og lave et massivt såkaldt ’denial-of-service’-angreb mod Dyn, hvilket nedlagde mange af firmaets kunders hjemmesider – blandt andet Twitter, Paypal og Spotify.
Hackerangreb kan også gå mere personligt ud over brugerne. Forestil dig eksempelvis et hackerangreb mod en internetforbundet pacemaker? Det er faktisk sket – dog i et forsøg, så det gik ikke ud over et rigtigt menneske. Eller et angreb mod styresystemet på en bil? Det er også lykkedes.
»Når det går galt, er det ikke nødvendigvis, fordi udviklerne er ligeglade med sikkerheden eller er sløsede. Industrien er ikke ondsindet, den er bare ikke altid i stand til at forudsige sikkerhedsmæssige og etiske problemer. Måske har de slet ikke tænkt scenarierne igennem,« siger Irina Shklovski og fortsætter:
»Teknologien udvikler sig meget hurtigt, og nye ting bliver hele tiden introduceret på markedet. Man finder måske først senere ud af, at der er et alvorligt problem med sikkerheden.«
\ Internet of Things gør det svært at opretholde privatlivets fred
Antallet af Internet of Things-enheder vokser voldsomt i disse år, og fænomenet er omgivet af den hype, der ofte opstår i kølvandet på nye, smarte teknologier.
Internet of Things er baseret på en idealistisk tanke om at gøre verden til et bedre sted.
De mange data kan føre til bedre produkter, bedre sundhed og mere viden, men når alt bliver forbundet til hinanden, bliver det sværere at beskytte ens personlige oplysninger mod omverden.
Kilde: Javier Ruiz, der er projektkoordinator i forskningsprojektet og politisk direktør i den britiske non-profit organisation Open Rights Group.
Forskere vil samarbejde med udviklere
Forskningsprojektets formål er derfor at sætte etik på dagsordenen blandt Internet of Things-udviklerne.
Taktikken er, at forskerne skal indgå i et tæt etnografisk samarbejde med de miljøer, hvori apparaterne udvikles. I øjeblikket sker det især i innovationscentre i Barcelona og London, og forskerne har allerede allieret sig med udviklerne.
Over de næste tre år skal de undersøge, hvordan der arbejdes med etik i Internet of Things-miljøerne, og målet er at lave værktøjer for etiske overvejelser i samarbejde med udviklerne.
Ifølge forskerne kan værktøjerne eksempelvis være diagrammer, som man plotter overvejelser om fremtiden ind i. Værktøjerne skal tvinge udviklerne til at vurdere alle mulige fremtidsscenarier og adskille, hvordan fremtiden bør se ud, fra hvordan den formentlig vil se ud.
Tanken er, at værktøjerne skal hjælpe udviklerne med at forudsige tendenser, så de kan udvikle og indstille deres intelligente apparater, så de fra start er gennemtænkte og sikrede.
»Hvis etik bliver en mere central del af designprocessen, kan man formentlig undgå mange af de uforudsete skandaler, som dårligt sikrede apparater potentielt kan blive genstand for,« siger Irina Shklovski.
Højttaler købte dukkehuse på egen hånd
Forskerne har allerede et par forslag til, hvad udviklerne kan gøre nu.
»En enkel måde at gøre apparaterne mere etiske på, er ved at lave mere sikre fabriksindstillinger. De fleste brugere ændrer aldrig fabriksindstillingerne, når de køber et produkt, og derfor spiller indstillingerne en meget vigtig rolle,« siger Irina Shklovski og nævner Amazon Echo som et eksempel på et apparat med ugennemtænkte fabriksindstillinger.
Amazon Echo er en højttaler med en stemmestyret assistent, Alexa, som kan udføre alverdens ordrer. Hun kan blandt andet afspille musik og læse nyheder, og så kan hun bestille ting på nettet, hvilket for nylig førte en utilsigtet hændelse med sig.
En amerikansk TV-station bragte en historie om en pige, der havde bestilt et dukkehus gennem sine forældres Amazon Echo. Efterfølgende klagede flere tv-seere over, at deres Amazon Echo havde forsøgt at købe dukkehuse efter at have lyttet til indslaget.
»Man kunne have undgået det, hvis apparatet var fabriksindstillet til ikke at kunne bestille ting alene ved stemmekommandoer. Jeg tror ikke, at Amazon har tænkt over, at det kunne ske, men det er et problem,« siger Irina Shklovski.
\ Læs mere
Hjælp til at undgå skandaler
Teknologien udvikler sig imidlertid lynhurtigt, og det gælder ofte om at være først med det nyeste. Så hvad får forskerne til at tro, at udviklerne er interesserede i at bruge flere ressourcer på etiske overvejelser?
»Det er ikke givet, at de vil det, men vi har allerede fået positiv feedback fra aktører i miljøet, som giver udtryk for, at de har brug for etiske redskaber. De vil jo gerne undgå skandaler,« siger Irina Shklovski.
En anden deltager i forskningsprojektet, Annelie Berner, researcher ved Copenhagen Institute of Interaction Design, understreger, at de etiske værktøjer skal udarbejdes i samarbejde med udviklerne.
»Det handler ikke om, at vi bare skal udstikke nogle regler til udviklerne. Vi skal forstå deres udfordringer og skabe nogle værktøjer i samarbejde med dem, så de selv har lyst til at bruge dem,« siger hun.
\ Læs mere
Vil brugerne beskytte deres personlige data?
En ting er dog udviklernes efterspørgsel, noget andet er forbrugernes. Når spørgsmål om overvågning og privatlivets fred er til debat, er det ikke givet, at sidstnævnte har højeste prioritet.
Debatten opstår gerne i kølvandet på begivenheder som eksempelvis terroraktioner, der fører til indgreb i privatlivets fred i form at øget overvågning af befolkningen. Hensynet til sikkerhed og tryghed stilles over for hensynet til privatlivets fred.
I debatten findes de, der anser øget overvågning som et ubetinget onde og privatlivets fred som ukrænkeligt. Andre er ligeglade; de har intet at skjule, lyder det.
Til den første gruppe er forskernes projekt let at sælge. Men hvad med den anden gruppe? Er udviklerne klar til at lægge ressourcer i at sikre deres produkter, hvis behovet ikke eksisterer hos mange forbrugere?
»Forbrugernes holdninger er konstant i udvikling, og flere sager har vist, at folk faktisk ikke er ligeglade. I Storbritannien udviklede det sig eksempelvis til en stor skandale, da sundhedsministeriet ville lave en stor database med befolkningens journaler,« siger Javier Ruiz og fortsætter:
»Skandalen var uventet, og man endte med at droppe forslaget af hensyn til privatlivets fred.«
Annelie Berner mener ikke, at det altid er muligt at forudsige, hvad ens data vil blive brugt til.
»Det kan godt være, at nogle er ligeglade med at dele deres personlige data, men det er umuligt for dem at vide, hvad de kan blive brugt til i fremtiden. I øjeblikket er vi ganske enkelt ikke i stand til at kontrollere, hvad vores data bliver brugt til,« siger hun.
