Transport og logistik er helt afgørende i et moderne samfund.
Stein W. Wallace er professor ved Lancaster University Management School i England og har arbejdet på et projekt inden for netop dette felt.
»Planlægning af, hvordan gods og mennesker skal transporteres, foregår på stort set samme måde i dag som for flere årtier siden. Der er meget lidt, der har ændret sig,« siger Wallace.
Et typisk problem opstår, når et transportfirma skal sende varer mellem forskellige steder. Det skal i så fald bestemme både tiderne for ruten, hvilke lastbiler der skal køre, og hvem der skal køre bilerne.
Det gør de altid ved at opstille deterministiske modeller. Det vil sige modeller, som tager udgangspunkt i, at verden er perfekt.
Burde bruge stokastiske modeller i stedet
Virkelighedens verden er imidlertid ikke deterministisk.
Den er tværtimod fuld af overraskelser, altså stokastisk. Vi møder alle sammen hele tiden en lang række små og store hændelser, som gør, at vores fastlagte planer skal ændres.
Sådan er det også for transportfirmaer eller flyselskaber.
Det ved flyselskaberne selvfølgelig godt. Derfor har de da også store afdelinger, som tager sig af alt det, der går galt.
»Men de kunne have gjort det anderledes. De kunne i stedet for at bruge deterministiske modeller have brugt såkaldt stokastiske modeller, som producerer fleksible og robuste løsninger.«
»På den måde kunne selskaberne være bedre rustet til at imødegå de hændelser, som gør, at mennesker og gods ikke kommer frem i tide,« siger Wallace.
Behøver ikke gå galt så ofte
I sit forskningsprojekt har Wallace forsket i det, der kaldes stokastiske optimaliseringsmetoder.
Hans udgangspunkt er, at både transport- og flyselskaber skal træffe såkaldte diskrete beslutninger.
Typisk for disse beslutninger er, at man står over for usikkerhed, at svaret på spørgsmålet enten er ja eller nej, og at man må leve med det valg, man træffer, i en rum tid.
»Når et flyselskab laver en rutetabel og på den måde binder både fly og mennesker, skal de generelt leve med de valg i de næste mange måneder,« fortæller Stein W. Wallace.
»Flyselskaber er gode til at komme på fode igen, når noget går galt. Men tingene behøver ikke at gå galt så ofte, som det er tilfældet. Selskaberne kunne have lagt mere robuste planer,« siger Wallace.
Den dårlige ruteplan kan vise sig mere effektiv
Kort sagt handler det om at betale en lille 'forsikringspræmie' for at være i stand til at møde det uventede.
»En ruteplan, som på papiret er en smule dårligere end den perfekte, kan i løbet af kort tid vise sig at være mere effektiv. Det kan man godt planlægge efter, og det er det, jeg har forsøgt at vise med min forskning,« siger Wallace.
Forskeren har blandt andet lavet planer for godsruter, hvor der er varierende efterspørgsel. Han har beskrevet, hvad der karakteriserer en robust løsning for sådanne ruteplaner.
Hvad enten du skal bygge en olieplatform eller bestemme dimensionerne på vand- og kloakledningerne i et nyt boligprojekt, står du over for valg, der gælder fremtiden.
Olieplatformen skal være stor nok til at kunne holde til mere udstyr, som måske skal placeres på den om ti år. Men hvor stor bør den være?
Du ved, at det nye boligbyggeri kan stå færdigt om et par år, men hvor stort bliver det, og hvor store bør vand- og kloakrørene i jorden være?
»Der vil komme overraskelser i fremtiden. Det ved du. Men du ved ikke meget om, hvor stor overraskelsen bliver. Det er det dog muligt at planlægge efter på en mere optimal måde, end vi gør i dag,« siger Stein W. Wallace.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
