Når far oplever problemer med helbredet er der større chance for, at familien bruger alternativ behandling, end når det er mor, den er gal med. Det viser en ny stor norsk sundhedsundersøgelse.
»Vi ved fra tidligere, at familien har stor indflydelse, når det gælder brugen af forskellige sundhedstilbud. Men ingen studier har set på, hvad der karakteriserer familier, som benytter sig af alternative behandlere, fortæller Aslak Steinsbekk.
Han forsker ved Institutt for samfunnsmedisin ved Norges teknisk-vitenskapelige universitet (NTNU). I et nyt projekt har han set nærmere på dette spørgsmål.
I studiet er der brugt datamateriale fra den store norske folkesundhedsundersøgelse HUNT (Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag), og Steinsbekk har undersøgt unge mellem 13 og 19 år samt deres biologiske forældre.
Kroniske sygdomme er ikke afgørende
Brugen af alternative behandlingstilbud blev defineret som besøg hos enten en kiropraktor, homøopat, naturopat, refleksolog, healer eller lignende inden for de seneste 12 måneder.
Steinsbekk så på, hvilken indvirkning familiestrukturen, de socioøkonomiske forhold, livsstilen og helbredsituationen havde på brugen af alternativ behandling. I modsætning til, hvad Steinsbekk havde troet, var det ikke kroniske sygdomme eller andre konkrete lidelser, som stod ud.
»De ting viste sig ikke at spille nogen rolle overhovedet. Det, der derimod ser ud til at spille ind, er brugen af andre sundhedstjenester og faderens oplevelse af sit eget helbred. En lav score på spørgsmålet ‘hvordan er dit helbred lige nu’ gav en øget brug af alternative behandlingsmetoder,« siger han.
Forskeren mener, at det er interessant, at oplevelsen af eget helbred er så vigtig.
»Der ligger tydeligvis betydningsfuld yderligere information i oplevelsen af eget helbred, som ikke kan opfanges af de mere objektive målinger. Vi ved fra tidligere, at når man ser på gruppeniveau, vil de, der rapporterer, at de har selv oplever deres helbred som dårligt, bruge sundhedstjenester mere,« fortæller Steinsbekk.
Faderes oplevelse af eget helbred havde tre gange så stor indflydelse som mors oplevelse af sit helbred.
»Tidligere undersøgelser har vist, at det er mor, som træffer afgørelserne om brug af konventionelle sundhedstjenester. Derfor har det været nærliggende at tro, at det er hendes helbred, der er afgørende. Men vores resultater viser, at fars vurdering af eget helbred spiller en større rolle,« siger han.
Hvad der ligger til grund for dette, er et spørgsmål, som han skal forske videre i. Hypotesen er, at fars situation har stor indflydelse på stressfølelsen hos resten af familiemedlemmerne. Dermed øges hele familiens brug af både konventionelle og alternative sundhedstilbud.
Familiestrukturen er ikke afgørende
Steinsbekk har også afkræftet den teori, at familiens sammensætning, altså om der er en eller to forældre i husstanden, har indflydelse på brugen af alternativ medicin.
Hypotesen var, at forældre, der var alene med deres børn, oftere ville bruge alternativ medicin, fordi de ikke har en partner, som de kan diskutere barnets helbred med.
En del af forklaringen kan ifølge Steinsbekk være, at forældre til teenagere, som var den undersøgte aldersgruppe, føler sig tryggere, når det gælder sygdomme og lidelser sammenlignet med forældre til mindre børn.
Spår strengere krav
Mens cirka ti procent af befolkningen gik til alternative behandlere i 2000, var antallet øget til 16 procent i 2008. En stor del af denne stigning kan forklares ved, at vi ikke er tilfredse med det konventionelle sundhedstilbud, mener Steinsbekk.
»I de næste år vil presset på sundhedstjenesten forøges, fordi befolkningen bliver ældre. Det kan føre til en situation, hvor befolkningen i større grad vil benytte sig af tjenester uden om det offentlige,« siger han.
»Det kan også være, når nu forhold i familien har betydning for den øgede brug af alternativ behandling, at det kan bidrage til, at flere vender sig mod det alternative tilbud.«
En øget popularitet vil sandsynligvis føre til mere regulering fra myndighedernes side. Det kan være i form af krav til godkendelse af uddannelser, og til at alternative behandlere skal dokumentere deres praksis, vurderer han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm