Organiske solceller viser atter fremgang, droner bliver et nyt våben i klimakampen og der er kommet et øget fokus på fødevareproduktionen.
På Videnskab.dk har vi atter gravet en lille håndfuld grønne nyheder frem til jer, og de bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!
Vi starter med at se nærmere på fødevareproduktionen - og maden på din og min tallerken.
Forskere: Der skal sættes fokus på fødevareproduktionen
Der lød et ramaskrig så stort, at det gav genklang helt inde på Christiansborg, da forslaget om to kødfrie dage på statslige arbejdspladser blev præsenteret af regeringen.
Faktisk blev kritikken så heftig, at regeringen endte med at trække forslaget tilbage.
Men ifølge forskerne bag et nyt studie er det netop nødvendigt at rette blikket mod vores fødevareproduktion, madvaner og madspild, hvis skal gøre os forhåbninger om at nå Parisaftalens ultimative mål: At holde globale temperaturstigning under 2 grader celsius - og allerhelst omkring 1,5 grader.
Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Science.
På nuværende tidspunkt står landbruget - og vores madvaner - for godt en tredjedel af den globale udledning af drivhusgasser.
The New York Times skriver ligeledes på baggrund af studiet, at udledningen af drivhusgasser relateret til mad og landbrug kan resultere i, at verden overskrider grænsen på 1,5 grader celcius allerede om 30-40 år, hvis vi ikke handler.
Dertil kommer, at fødevareproduktionen, som den er nu, alene vil bringe os tæt på den kritiske grænse på 2 grader i 2100, hvis der ikke sker ændringer, kan man læse i de 2 medier.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Førsteforfatter Michael Clark fra University of Oxford siger til The Guardian, at det nye studie understreger behovet for et øget fokus på både fødevareproduktionen - og vores diæt.
»Der skal sættes ind på at reducere emissioner fra fødevaresystemer, da de kun er steget. Det kan tilskrives diætændringer, mere mad generelt - hvor en større andel af den mad kommer fra dyr - en stigning i verdensbefolkningen og en ændring i vores produktion af fødevarer,« siger forskeren til The Guardian.
Michael Clark tilføjer, at det særligt er i lande, hvor befolkningen har en middel- eller høj indkomst, at man bliver nødt til at lægge kosten om, fordi kødforbruget er højt eller stigende. Studiet peger ikke konkret på, hvordan man skal nå i mål, men fremlægger blot, hvordan det står til.
Michael Clark er dog stadig optimistisk og tror på, at det vil være muligt at få omstillet fødevareproduktionen og vores madvaner, uden at hele verden lever vegansk. Men det vil være op til os selv og virksomhederne, uddyber han til The New York Times.
Organiske solceller viser atter potentiale
Vi iler videre til en teknologi, der kan bidrage til at gøre verden til et grønnere sted.
I vores stræben efter at blive klimaneutrale i 2050 spiller sol- og vindenergi nemlig en central rolle i flere lande, og der arbejdes konstant på at effektivisere de forskellige teknologier.
Solcelleteknologien er ingen undtagelse, og nu har en række forskere fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg præsteret at hæve effektiviteten på de såkaldte organiske solceller til omtrent 20 procent i laboratoriet.
Ifølge forskergruppen kan det i praksis omsættes til omtrent 15 procent på et areal, der tæller omkring 26 cm².
Det skriver Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg i en pressemeddelelse. De nye resultater er netop blevet offentliggjort i et studie i tidsskriftet Nature Energy.
Helt konkret betyder det, at det vil være muligt for de organiske solceller at bruge 15-20 procent af Solens energi - og de tal nærmer sig nu de traditionelle solceller, hvor alle procent tæller.
De organiske solceller konkurrerer lige nu med de traditionelle monokrystallinske silicium solceller, der kan ramme en effektivitet på over 20 procent. En ulempe ved traditionelle solceller er imidlertid, at anlæggene stadig kræver en ret stor overflade for at producere nok varme/strøm til en husstand. Derudover er de miljøtunge at producere.
Den ulempe har organiske solceller ikke, da de er billigere at producere, bøjelige, gennemsigtige og papirstynde. Det betyder eksempelvis, at de kan beklæde bygninger, så man kan bruge strømmen direkte i byerne, fremgår det af pressemeddelelsen.
Derudover produceres eksempelvis polymerbaserede organiske solceller ved lavere temperaturer, så det kræver ikke så meget energi at fremstille solcellerne.
Den organiske solcelleteknologi har efterhånden været på forskernes læber i flere år, og herhjemme er SDU helt med fremme på området. Der er dog stadig et stykke vej, før solcellerne bliver kommercielt bæredygtige. Deres levetid og effektivitet skal nemlig hæves, selvom forskerne nu er et skridt nærmere, lyder det i pressemeddelelsen.
Droner skal finde tørvejorde
Vi slutter af med at se på tørvejorde og droner. To ting, man måske ikke lige forbinder med hinanden.
Tørvejorde er kort sagt våde områder, som holder på rigtig meget kulstof og gemmer CO2 væk fra atmosfæren. Typisk kan de findes i moser, der står under vand - men det er også søer og vandløb. Det kan du læse mere om her.
I Danmark er flere af de område blevet drænet for at gøre plads til landbruget, hvilket sender drivhusgasser ud i atmosfæren. Derfor har man fra politisk side bebudet, at flere af de her områder skal genetableres for at nå i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Problemet er imidlertid, at vores viden om tørvejorde og mængden af kulstof er fyldt med huller, og det er her dronen flyver ind billedet. Med en million-investering fra Innovationsfonden skal droner nemlig gøre os klogere på tørvejorde, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
Til at nå i mål har Innovationsfonden netop skudt 24,3 millioner kroner i et samarbejde mellem danske virksomheder, myndigheder og universiteter.
Helt konkret er det planen at kombinere dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, maskinlæring, 3D-software til visualisering og en cloudbaseret data- og beregningsplatform.
Ved at smelte de metoder sammen vil det så være muligt at beregne, hvor meget kulstof, enkelte område binder, og de aktuelle udledninger af drivhusgasser, skriver Innovationsfonden i pressemeddelelsen.
Til syvende og sidst skal det være med til at kvalificere, i hvilke områder gevinsterne vil være størst i forhold til at udtage landbrugsproduktionen og genetablere områderne.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
