Elkedlerne koger løs i Køge. 45 borgere er nemlig i de sidste uger blevet ramt af diarré, feber eller opkast, og kommunen mener, at drikkevandet er den eneste mulige smittekilde.
Derfor anbefaler kommunen nu sine borgere at koge deres vand.
Det er ikke første gang, kommunens drikkevand er et problem. I 2007 blev byens vand forurenet med afføring i en sådan grad, at vandet i hanerne kun kunne bruges til at skylle ud i toilettet.
Denne gang er der endnu ikke konstateret forurening i de vandprøver, som kommunen har taget på byens vandværker.
Nål i en høstak
Men det betyder ikke, at der ikke kan være noget galt med vandet.
Målemetoderne, man bruger i dag har nemlig en lang responstid og giver kun et øjebliksbillede af vandkvaliteten. Det kan derfor være vanskeligt at påvise forureningen, men selv en meget lille koncentration af afføringsbakterier kan gøre mennesker syge.
\ Fakta
»Det er som at lede efter en nål i en høstak. I mange sager med forurenet drikkevand i Danmark er det nemlig forholdsvis små bakteriekoncentrationer, der er tale om« siger Peter Roslev, som er ph.d. og lektor i miljøteknologi på Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi på Aalborg Universitet.
Han har selv været med til at udvikle en målemetode, som vil kunne give teknikerne et svar i løbet af to timer ved en kraftig forurening og fire til seks timer ved en mindre forurening af vandet, mens det tager mindst 18 til 48 timer med de metoder, der i dag bliver praktiseret i kommunerne. Og jo længere responstid des mere forurenet vand vil borgerne kunne nå at drikke.
Lysende bakterier indikerer forurening
Normalt undersøger man, om der er coliforme bakterier og E. coli i vandet ved de regelmæssige kontrolprøver af drikkevandet og ved mistanke om forurening – med mindre, der er mistanke om en helt konkret bakterie.
Peter Roslev har sammen med en studerende, Annette Bukh, udviklet en hurtig metode, som også tager udgangspunkt i E. coli bakterien.
»Vi tilsætter en kemisk forbindelse, som omsættes til et selvlysende stof, hvis der er E. coli til stede i vandet. E. coli er den coliforme bakterie, vi er mest bekymrede for. Ikke fordi den er specielt farlig, men fordi den indikerer, at der kan være andre farlige mikroorganismer i vandet,« siger han.
En såkaldt luminescerende forbindelse får E. coli til at lyse, når stoffet bliver kløvet i en enzymproces. Bakterierne omdanner dette selvlysende stof, fordi de forveksler det med et andet stof, som de plejer at nedbryde. Lyset kan herefter måles med lyssensorer, og så ved man, hvor stor bakteriekoncentrationen er.
\ Fakta
Dette sensorprincip er altså enkelt og færdigudviklet ifølge forskeren, som netop har udgivet en forskningsartikel om emnet.
Den mekaniske side af sagen skal dog udvikles, før metoden kan automatiseres og tages i brug ude i drikkevandsforsyningerne, og det skal der findes penge til.
Vandkvalitet bliver ikke prioriteret
Peter Roslev siger, at der også er brug for nytænkning på drikkevandsområdet.
Drikkevandet bliver nemlig i dag typisk kun kontrolleret få gange om måneden i de store byer og få gange om året i de mindre byer. Imellem kontrolbesøgene vil vi således kunne nå at drikke rigtig meget forurenet vand.
Men vandkvalitet er ikke noget, man prioriterer særligt højt i de nuværende forskningsbevillinger, mener forskeren.
»Det er noget, der er vigtigt for alle mennesker, så egentlig burde man fokusere mere på det, end man gør i dag,« siger Peter Roslev