Kan du høre, hvad jeg siger?

»Hun strikkede en våd trøje«.

Hvabehar? Sagde han virkelig det?

Jeg sidder i bygning 354 på DTU i Lyngby og er i færd med at prøve den nye høretest, som ph.d. Jens Bo Nielsen har udviklet som et led i sit ph.d.-projekt ved Center for Applied Hearing Research (CAHR) på DTU Elektro.

Høretesten afdækker min taleforståelighed, det vil sige min evne til at høre, hvad der bliver sagt, selvom der er baggrundsstøj. Jeg sidder med høretelefoner på og lytter til en mandestemme, der udtaler 20 sætninger, som jeg herefter skal gentage.

Men i dette tilfælde er et af ordene forvansket og delvis forsvundet i baggrundsstøjen, som minder om støjen i en stor produktionshal fyldt med susende larm.

Svært at opfatte

Denne nye høretest er det danske svar på den internationalt anerkendte test HINT (Hearing In Noise Test), som blev udviklet i USA i 1994.

Den er siden blevet udbredt til flere forskellige sprog og anvendes i dag af høreklinikker og høreapparatproducenter verden over. Men endnu ikke i Danmark. Her afdækkes taleforståeligheden gennem en test, hvor sætningerne består af sammenklippede ord, der er indspillet hver for sig. Det er problematisk, mener Jens Bo Nielsen, fordi det ikke giver et retvisende billede af taleforståeligheden hos testpersonerne.

»Når vi taler almindeligt, udtaler vi ikke ordene i en sætning tydeligt hver for sig. Vi trækker derimod ord sammen og udtaler faktisk ikke det hele. Det gør naturlig tale til en kompliceret ting at opfatte,« forklarer Jens Bo Nielsen.

For at understrege sin pointe afspiller han lydklippet af et enkelt ord taget ud af en sætning. Jeg genkender ikke lyden som noget ord, vi har på dansk, men hører kun en løjerlig vokal. Da Jens Bo Nielsen afspiller hele sætningen, afslører den løjerlige vokal sig som udsagnsordet ‘var’, men det bliver knap nok udtalt og kan kun opfattes i sætningens fulde sammenhæng.

Med Jens Bo Nielsens danske svar på HINT bliver taleforståeligheden testet med ‘rigtige’ sætninger, hvor ordene altså er udtalt i den sammenhæng, de optræder i.

Støj udfordrer hørelsen

De fleste mennesker, selv dem med høretab, kan forstå næsten alt, hvad der bliver sagt i stille omgivelser. Men vores taleforståelighed bliver udfordret, når der er baggrundsstøj, og derfor kan vi have svært ved at følge med i kollegernes samtale i kantinen eller i sidemandens snak i bussen.

Personer med normal hørelse kan godt forstå, hvad der bliver sagt, selv når støjen bliver højere end talen. Men for folk med høretab begynder det at knibe med at forstå ordene. Det er individuelt, hvor meget baggrundsstøj der skal til, før det begynder at blive svært at høre, hvad der bliver sagt.

Det er populært sagt det, taleforståelighedstesten skal afdække. Eller sagt på en anden måde: Testen afdækker, hvor høj talen skal være i forhold til baggrundsstøjen, for at en person opfatter ordene. Det er nyttigt at vide, hvis man skal hjælpe en person med høretab, eller hvis en producent skal teste, om et nyt høreapparat virker.

Støj er ikke bare støj

Når vi taler almindeligt, udtaler vi ikke ordene i en sætning tydeligt hver for sig. Vi trækker derimod ord sammen og udtaler faktisk ikke det hele. Det gør naturlig tale til en kompliceret ting at opfatte.

Jens Bo Nielsen

Jens Bo Nielsen måtte også arbejde omhyggeligt med baggrundsstøjen, som bruges i testen. Det skulle nemlig være en særlig støj.

»Vores hørelse bliver udfordret allermest, når baggrundsstøjen ligger i samme frekvensområde, som den stemme vi lytter til. Derfor måtte jeg sørge for, at testens baggrundsstøj har den samme gennemsnitlige frekvens som stemmen i testen,« forklarer forskeren.

Løsningen var at køre alle testens sætninger sammen til en lang lydfil og ‘lægge dem oven på’ hinanden 150 gange, dog med tidsmæssige forskydninger, så ordene ikke udtales på samme tid, men forskudt. Det gav den susende larm, jeg havde i høretelefonerne.

Danske forbedringer af HINT

Jens Bo Nielsen tog udgangspunkt i HINT, men udviklede efterhånden nogle forbedringer, så på visse punkter er de to test så forskellige, at Jens Bo Nielsen og hans ph.d.-vejleder, professor Torsten Dau, valgte at give den danske test sit eget navn: CLUE, som står for Conversational Language Understanding Evaluation.

CLUE består af atten lister med hver ti forskellige sætninger. De danske sætninger fandt Jens Bo Nielsen inspiration til i danske sætningsdatabaser som Korpus 2000. Men for at få en præcis måling af en persons taleforståelighed må man være sikker på, at alle sætningerne giver testpersonen en ensartet udfordring.

»Jeg opfandt en metode, der sikrede denne ensartning. Sætningerne blev afspillet for 18 testpersoner, som blev bedt om at vurdere, om de var svære, nemme eller o.k. at forstå. De sætninger, som er nemme at forstå, bliver herefter spillet ved lavere lydstyrke, så udfordringen øges. Og de svære sætninger afspiller vi ved højere lydstyrke for at kompensere for sværheden,« forklarer Jens Bo Nielsen, der uddyber, at de regulerede sætninger blev afprøvet på nye testpersoner, og resultatet viste, at ensartningen var lykkedes.

Når virksomhederne udvikler et nyt høreapparat, er det vigtigt for dem at kunne henvise til en standard, som også er kendt internationalt. Nu har vi faktisk to taleforståelighedstest på dansk, CLUE og HINT.

Jens Bo Nielsen

En anden forbedring af CLUE i forhold til den oprindelige HINT er, at CLUE afdækker en persons taleforståelighed lidt mere præcist, da den udregnes på baggrund af testens sidste otte sætninger i stedet for de sidste syv sætninger, som man gjorde med HINT-testen.

Samarbejde om unaturlige sætninger

Arbejdet med at finde de rette sætninger, som skulle indgå i testen, krævede en ekstra runde af Jens Bo Nielsen, efter han præsenterede CLUE for en række danske producenter af høreapparater. Én virksomhed syntes, at nogle af sætningerne var ‘kunstige’, fortæller Jens Bo Nielsen og giver eksemplet »Ikke langt væk ligger rådhuset«, som den sætning, der blev opfattet som mest unaturlig.

»Jeg var tæt på færdig med mit ph.d.-projekt og var ked af kritikpunkterne. Men det gjorde mig opmærksom på sætningsmaterialet, og det var meget givende at diskutere det med virksomhederne,« fortæller Jens Bo Nielsen. Det førte til et samarbejde mellem Jens Bo Nielsen og virksomhederne for at luge ud i de unaturlige sætninger. Testens sætninger blev udsat for en screening af ti lægmænd og to eksperter, der skulle bedømme sætningernes naturlighed ved hjælp af et pointsystem.

»Jeg måtte søge om forlængelse af mit ph.d.-projekt på seks måneder for at gennemføre det, men det har været det værd, for det gav mig mulighed for at udvikle testen og gennemføre en grundigere afprøvning af den,« forklarer Jens Bo Nielsen.

I løbet af det ekstra halve år tilpassede Jens Bo Nielsen i samarbejde med virksomhederne CLUE, så der i dag findes en dansk pendant til HINT.

»Når virksomhederne udvikler et nyt høreapparat, er det vigtigt for dem at kunne henvise til en standard, som også er kendt internationalt. Nu har vi faktisk to taleforståelighedstest på dansk, CLUE og HINT,« smiler Jens Bo Nielsen.

Og trøjen var rød

Selvom danske høreapparatproducenter allerede har udvist stor interesse for Jens Bo Nielsens test, så mangler den stadig at blive kommercialiseret. Det kræver først og fremmest midlerne samt et samarbejde med en professionel it-programmør, så testen kan udbredes som software til producenter og høreklinikker.

Og bliver testen udbredt, vil testpersoner med god hørelse finde ud af, at det var en rød trøje, hun strikkede!

Lavet i samarbejde med DTU Avisen