Fokus for mine blog posts er at undersøge nye læringsaspekter i det 21. århundrede. I denne sammenhæng kan vi ikke komme uden om internettets og de digitale muligheder.
Vi får i dag en væsentlig mængde af vores videnstilegelse fra internettet, og meget af det, vi lærer, beror på viden, udtalelser eller film, vi har set på nettet.
Med en reference til den tyske sociolog Niklas Luhmanns analyse af massemediernes realitet 'The reality of the Mass Media' (2000), så er det rimeligt at antage, at det ikke er massemedierne, men internettets realitet vi i dag bør beskæftige os med. Det vi ved om vores samfund, den verden vi lever i, og det vi ved om hinanden, er i accelerende grad hentet fra internettet.
Men hvem bestemmer over nettet? Er det regeringen, Google eller andre dominerende spillere, og hvor meget manipulerer og censurer de nettet?
Vi har fri og ucensureret adgang til internettet
I Danmark har vi en forholdsvis fri og ucensureret adgang til internettet, men med det sagt, følte jeg mig næsten krænket, da jeg i går prøvede at få adgang til starten på en film på internettet og TDC gav mig denne side 'UPS - du har prøvet at få adgang til en side, som krænker kunstnerens ophavsret'. Har vi ikke ret til et valg, krænker de ikke min frihed ved at tage valget fra mig og blokere siden?
Tænk nu hvis alle biler var designet til kun at kunne køre præcist det antal km i timen, som var tilladt på vejen. Ville vi ikke føle, at dette var at tage vores frie valg fra os?
Det er selvfølgelig kun rimeligt, at man aktivt lukker sider med børneporno og andet indhold som ikke på nogen måder bør legitimeres, men debatten om fildeling og streaming er langt fra afsluttet og kampen om internettet er kun lige begyndt. I henhold til dette kort fra 2012 fremgår det, at Danmark burde være blandt de mindst censurerede steder. Se kort her.
her
Internettet er blevet en art indgang til vores fælles historie og en ny slags fælleden. Begrebet 'fælled' er et gammelt dansk ord som hentyder til fælles græsningsarealer, hvor bønder og husmænd kunne have deres kvæg gående mellem hinanden.
I overført forstand er internettet blevet en fælles græsmark, hvor viden, ideer og personlige produktioner som billeder og film bliver delt, aktiveret og kan bruges af andre under bl.a. betegnelsen 'Creative Commons'.
Internettet har fjernet de tekniske og økonomiske barriere, som før var den primære begrænsning for distribuering og i det moderne netværk, er du ikke længere begrænset af tid og sted og der er i princippet ikke forskel på, om du deler din viden med én eller hele dit netværk. Men hvad sker der, når vores fælles forum bliver reguleret, censureret og manipuleret?
Kina som eksempel
Tag for eksempel Kina, de har oprettet deres egen Google-klon, Baidu, de har også klonet Facebook (qq) og Twitter (Sina weibo), men modsat vores, er de kinesiske kloner stærkt censurerede. Det samme gælder resten af internettet i Kina.
Den store digitale mur lukker verdens internet ude og afskærmer befolkningen fra deres egen historie. Et eksempel på denne form for censurering, er afskærmningen fra begivenhederne på Den Himmelske Fredsplads (Tiananmen Square) i 1989. Udover at være kendt som kulturmonument er den også kendt for at være centrum for studenterdemonstrationer i 1989.
Her gik mere end 100.000 studerende og arbejdere i fælles front gik op mod det kinesiske styre i oprør over den sociale og politiske kontrol, som det kinesiske kommunistparti stadig opretholdte. Styret i samarbejde med militæret slog tilbage og flere tusinde demonstranter blev slået ihjel.
Googler vi Tiananmen Square, via Google image, får vi billeder op af demonstrationerne, af tanks og døde demonstranter: Se resultatet af Google søgningen her.
Laver vi således samme image søgning på Baidu, er den primære visuelle dækning paradeopvisninger, turister og blomster: Se resultatet af Baidu søgningen her.
Regulering af internettet
Sandheden er, at vi ikke kan tage nettets åbenhed for givet. Efter det arabiske forår har mange lande søgt at lukke ned og censurere nettet i frygt for, at deres folk ville bruge det imod dem. Dette giver en indikation på, hvor kraftfuldt et værktøj nettet er og kan være, hvis det bruges demokratisk til at katalysere forandring eller udemokratisk til at modstå forandring.
Men det er ikke kun regeringsmagter, der søger kontrol over nettet, også store industrier som underholdningsbranchen så helst, at internettet fungerede som en art Jukebox, hvor man betaler for hver gang man benytter en ydelse, ser en film eller slår noget op.
Derfor prøvede de i 2011 at få SOPA, den såkaldte Stop Online Piracy Act godkendt i den amerikanske kongres og har sidenhen etableret ACTA og PIPA som tiltag for dette. Hvis det ikke havde været for en sidste-øjebliks sanktion og en alliance mellem græsrødder, hackere og internetvirksomheder, var SOPA blevet vedtaget i USA.
Hvis SOPA var blevet vedtaget, ville det åbne internet, vi har lært at elske og hade, og som de færreste af os ville kunne undvære, være betydeligt mere reguleret. Elizabeth Stark, hvis filmepisode vi har skabt til denne blog post, var en af frontkæmperne imod SOPA.
Det handler ikke om ophavsret
Elizabeth siger i starten af episoden:
»People that are engaged in traditional structures often are threatend by the newer paradigms that comes after, and its natural to human kind,« og hvem ville ikke være bange, når den nye teknologi viser sig at være en markant 'game-changer', der på mange måder sætter de hidtil etablerede spilleregler ud af drift og skaber en helt ny form for konkurrence, hvor tidligere vindere bliver til fremtidige tabere.
Det handler ikke om før eller imod ophavsretten eller eneretten.
Spørgsmålet har en anden karakter og bliver, om vi skal kæmpe for at opretholde den traditionelle markedsorden og en copyright lovgivning, som ikke adskiller sig væsentlig fra logikken fra industrialiseringens tidsalder.
Eller skal vi adoptere til forandringerne, lærer af dem og skabe nye logikker (herunder også juridiske rettighedsbetegnelser), der matcher de muligheder og delingsmekanimer, der er centrale i vores aktuelle netværksforbudne samfund.
Danmark tager stilling - uden diskussion!
Danmark tog selv stilling til det d. 26. januar 2012, da vi underskrev ACTA og dermed pålagde os selv og vores åbne internet markant censur. For aftalen krævede, at internetudbydere udleverede personfølsomme oplysninger til myndighederne og copyrighthavere. Læs mere her.
Aftenposten i Sverige skrev også, at:
»Tankevækkende har den danske handelsminister hævdet, at 'ACTA er en sejr for Danmark'. Da Danmark er et af de lande, hvor den offentlige diskussion har været svagest«
Hvis det ikke havde været for de markante protester på tværs af EU, som gjorde, at EU parlamentet til sidst stemte imod aftalen så havde Danmark stadig været underlagt aftalen i dag.
TDC censurerer stadig hjemmesider
Men ikke desto mindre censurer TDC altså stadig sider, fordi underholdningsindustrien nærmere bestemt IFPI (International Federation of the Phonographic Industry) pålægger dem det. IFPI benytter herved en metode, der ikke giver udbyderne af det enkelte website en mulighed for at kunne foresvare sig.
Da jeg spurgte TDC, refererede de til en kendelse, der fandt sted tilbage i 2010 vedrørende Pirate Bay sagen, selv om det slet ikke er Pirate Bay jeg havde prøvet at komme ind på!
Hvis IFPI stadig kan censurere nettet, ved at benyttet retsags trusler og gamle dommer kendelser, hvad nytter det så at ACTA blev nedstemt?
Bør vi have lovgiving der sikre at private spillere ikke blander sig i censurering af nettet og hvis de gør bør det så ikke kræves at man stævner selve ejeren af siden, frem for internet udbydere som eks. TDC - det er trodsalt ikke dem der kan tage ansvar for hvad folk sætter på deres websider?
Wikileaks har lækket udkast til aftalen om TPP
I dag hvor privatlivet på nettets debatteres aktivt, og overvågning er blevet en selvfølge, er det naivt at tale om det 'frie og åbne net', medmindre vi taler om internettes netværksstruktur.
Men i stedet for blot at acceptere det nye netværkssamfunds etablering af hierarki og magtstrukturer, bør vi tage aktivt stilling til hvilke nye logikker, der etableres, og hvem der har ret at regulere internettet.
Skal man for eksempel kunne udtale sig politisk ukorrekt uden at blive censureret, skal internetudbydere kunne udlever information om os, og har vi ret til at dele og remixe musik, film og viden?
Måske er det på tide, at vi får en ordentligt åben debat om det her i Danmark! For Danmark er igen ved at underskrive endnu en aftale, der vil regulere nettet.
Wikileaks har lækket udkastet til aftalen om TPP, og the Electronic Frontier Foundation, en amerikansk organisation, der ifølge eget udsagn kæmper for borgernes rettigheder på nettet, kalder TPP »den værste trussel mod internettet siden ACTA,«. Læs hele artiklen her.
Internettets fremtid
Engang var biblioteket vores bedste adgang til fælles vidensressourcer, i dag har internettet i stigende grad overtaget rollen som den vigtigste kilde til vores kollektive viden og fælles hukommelse. Men internettet er ikke som biblioteket sat i verden for at varetage vores fælles kulturarv.
Det er på mange måder en markedsplads, hvor hvert domæne er ejet af nogen, der hver især har en agenda. Tænker vi over det, når vi går ind på en webside? Kan vi selv forholde os kritisk, eller skal vi have en regulerende magt til at gøre det for os? Til disse svar gælder samme regel som i poker, hvis du ikke kan spotte taberen, så er det formentlig dig.
Det handler om frihed, og diskussionen om frihed stikker dybt ind i vores moderne projekt, vores kulturarv og selvforståelse, men frihed for hvem?
Med fare for at lyde højstemt, så befinder os lige nu på et historisk unikt tidspunkt, fordi internettet stadig er et ungt medie og en relativ ny teknologi - men de rammer vi skaber nu, bliver afgørende for, hvordan internettet kommer til at udvikle sig i fremtiden!
Og ser vi på de store samfundsudfordringer indenfor bl.a. bæredygtige energi, reduktion af klimabelastning, sikring af vandressourcer mfl., så er fællesmængden for disse udfordringer, at de går på tværs af nationer og på tværs af eksisterende fagområder.
Internettet er helt nødvendigt for vidensdeling
Derfor er forudsætningen for at finde løsninger også ny viden der bliver skabt på tværs og her er internettet en hel nødvendig infrastruktur for vidensdeling, videnskabelse og distribuering, således at den nødvendige viden hurtigt muligt finder derhen, hvor behovet er størst.
Elizabeth Stark minder os om at nettet er et værktøj og det afgørende er ikke hvad det er, men hvordan vi bruger det. Hun har skarpe indsiger og erfaringer, som frontkæmper under STOP SOPA bevægelsen. Elizabeth er også advokat og uddannet fra Harvard.
Hun grundlagde Harvard Free Culture Group i 2006 og underviser selv i dag. Vi er taget til Palo Alto i Silicon Vally for at mødes med hende, se med her:
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
