Kan man opfinde en dims, der kan afkode planternes signaler? F.eks. en tovejs planteoversætter så vi kan tale med planterne og også forstå, hvad de siger?
Sådan én ønsker en af vores læsere sig i julegave af videnskaben. Men desværre bliver det ikke foreløbigt, at den opfindelse kan lægges under juletræet.
»Der findes udstyr, der kan registrere nogle af planters kemiske signaler eller den elektriske spænding, der findes i planten. I teorien kunne man også opfinde en dims til at sende disse signaler til en plante. Men der er intet, der tyder på, at planter har en intention om at sende signaler, eller at de kan modtage signaler fra os,« siger Jacob Weiner, der er professor i plantebiologi ved Københavns Universitet.
\ Hvad ønsker du dig til jul?
På Videnskab.dk har vi opfordret læserne til at indsende deres største juleønsker.
Vi prøver så at finde ud af, om videnskaben kan opfylde ønsket - nu eller i fremtiden.
Hjælper ikke at snakke med planter
Folk spørger ofte Jacob Weiner, om de skal tale med deres planter.
Hans svar er, at menneskers udånding kan bidrage med lidt mere CO2 og vanddamp, men ellers mener han ikke, at det har en betydning:
»Ofte bliver folk lidt skuffede. Ideen om, at man kan kommunikere med planter, stammer måske fra en forestilling om, at planter kan sidestilles med dyr eller mennesker,« siger han og tilføjer, at planter jo ikke har udviklet et nervesystem eller en hjerne.
Til gengæld har planter på deres egen måde en avanceret adfærd og nogle planter kan også kommunikere indbyrdes.
Træer sender advarselssignaler
En ældre undersøgelse, der fortæller om planters indbyrdes kommunikation, stammer fra Afrika.
En hollandsk specialist blev tilkaldt, fordi antiloper i stort antal døde. Han fandt ud af, at akacietræerne i området havde meget højt indhold af garvesyrer i bladene. Det var træernes forsvarsmekanisme, fordi antiloperne spiste mange af bladene.
Men det interessante var, at garvesyrerne også var opstået i blade hos træer, hvor antiloperne ikke havde spist mange blade. Forskeren målte et kemisk signal, som træerne udsendte, og som sandsynligvis 'advarede' andre træer, der endnu havde bladene i behold.
»Der er en forsvarsmekanisme, som vi ser hos flere træarter, der kan modtage kemiske faresignaler fra andre træer for at fremme deres overlevelse,« fortæller Jacob Weiner.
\ Læs mere
Der er dog ikke tegn på, at træerne sender signaler med en intention om at advare andre træer – kun at andre træer kan opfatte signalerne.
»Måske er det mere korrekt at sige, at nogle planter lurer på hinanden i stedet for at sige, at de lytter til hinanden. Nogle rovdyr kan f.eks. lugte blod fra et såret dyr, og de ved, at der et byttedyr tæt på. Byttedyret har ikke en intention om at sende et signal med lugten af blod, men det kan godt opfattes af andre dyr alligevel,« forklarer Jacob Weiner.
Et andet eksempel på avanceret adfærd er sojabønneplanten, der kan fornemme andre planters rødder, og som kan formere sine rødder for bedre at konkurrere med andre planter i området.
Planter bliver undersøgt af robotforskere
Professor i robotteknologi Kasper Støy fra IT- Universitetet undersøger også planters adfærd. Han er en del af forskningsprojektet Florarobotica, der blandt andet undersøger, om man kan styre planters adfærd, så man ville kunne bygge busskure og bænke af træer og blade, der vokser – i stedet for at man skal fælde træerne, før man kan bygge noget af dem.
Forskergruppen arbejder med at styre planter ved hjælp af lyskilder.
»Men der kunne være andre måder at styre planter på, selvom det er spekulativt lige nu. Planter reagerer jo på temperaturskift, på fugt i luften og på berøring,« siger han.
Forskergruppen er blandt andet inspireret af Project Florence, hvor Microsoft undersøger signaler fra planter. Og det er planternes evne til at reagere på forskellige signaler eller indtryk, der medfører, at de er gode som en slags sensorer, samtidig med at planter skaber næring og vækst bæredygtigt.
»Det er stadig sci-fi, at man skulle kunne styre planterne som robotter. Og der er også etiske overvejelser, hvis man skal arbejde med at styre planter i højere grad, end vi gør lige nu, hvor vi kun bruger naturlige virkemidler som lys,« siger Kasper Støy.
Hvorfor kommunikere med planter?
Planter kunne godt vinde noget ved at kommunikere med mennesker, mener Kasper Støy:
»Mon ikke vi ville blive mere opmærksomme på f.eks. de uddøende plantearter, hvis vi kunne kommunikere med planterne på en eller anden vis?« spørger han.
På Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet arbejder postdoc Jens Hauser med vores forståelse af det grønne.
»Jeg tror, at det ville være givtigt både for planter og mennesker, hvis vi indsamlede flere typer signaler fra planter – det vil sige, at jeg mener, det ville være til vores eget bedste, hvis vi forstod planternes signaler bedre,« siger han.
F.eks. planter man eukalyptustræer i områder i blandt andet Sydamerika, da de opsuger meget CO2 og vokser hurtigt – men vi er ikke opmærksomme på, at de kan udtørre områderne for både næring og vand, siger Jens Hauser.
Udover at regne på CO2 kunne man også måle på muligheder for biodiversitet:
»Hvis vi indsamler mere data, hvor vi tager udgangspunkter i planterne og i diversiteten frem for f.eks. CO2-kvoterne, så ville vi få et mere retvisende billede af de områder, hvor vi planter eukalyptus. Og så kunne vi udvikle bedre løsninger til glæde både for planterne og for os,« mener Jens Hauser.
Vi takker læserne for et interessant julegaveønske og kvitterer med en Videnskab.dk-tshirt.
Du kan læse svarene på flere sjove julegaveønsker her.
