Ringenes Herre. Rivendell. Du kender nok til elvernes by, hvor gangbroer snor sig langs store egetræer, og husene er bygget ind i mægtige klippeskrænter.
Noget lignende kan man måske forestille sig, at vores byer i en fjern fremtid vil komme til at se ud, fortæller robotprofessor Kasper Støy fra IT-Universitetet i København.
Han er en del af et nyt internationalt forskningsprojekt, der undersøger, hvordan vi kan styre planter gennem robotteknologi.
»Den måde, vi bygger på i dag, er ikke særlig god. Vi kører ind med tunge maskiner, der ødelægger jorden og bruger en masse energi. Så i fremtiden kan vi måske dyrke vores egen naturlige arkitektur med hjælp fra robotter. Det bliver nærmest sådan noget, elverne gør i Ringenes Herre, hvor træerne indgår mere som en del af bygningsstrukturen,« siger han.
Busstoppesteder og bænke af blade
Boliger, der er understøttet af planter og bygget ind i træer, virker rimelig langt ude, som vi sidder og kigger ud på de høje og grenede egetræer i Botanisk Have i København.
Her har Videnskab.dk inviteret Kasper Støy på en gåtur for at blive klogere på projektet, der er døbt ’Flora Robotica’.
Der er da også lang vej til naturboliger som dem i eventyrene, påpeger Kasper Støy.
»Det er jo lidt science fiction, og elverboliger, som dem i Ringenes Herre, er langt ude i fremtiden. Men planter er rigtig gode til at regenerere sig selv, så hvis man har tid til at vente på, at de vokser, kan det være, at man snart kan dyrke et shelter i junglen, hvor man bruger planterne omkring sig. Så går udviklingen derfra,« siger han.
Dog er der steder, hvor planterne ikke så let kan erstatte de materialer, vi kender fra dagligdagen.
»Et levende plantekøkkenbord er ikke særlig hygiejnisk, og planter, der er i stand til at isolere et hus ligesom mursten, er endnu ikke realistisk,« fortæller Kasper Støy og tilføjer:
»Med den teknologi, vi har nu, er det i princippet muligt at lave sådan noget som et læskur til et busstoppested eller en bænk af planter, men det kan sagtens udvikle sig.«
Rødt og blåt lys guider planterne
Inde i havens drivhus rager høje palmer op i glasloftet, og slyngplanter klamrer sig til fugtige hvide søjler.
»Klatre- og slyngplanter som de her er oplagte at bruge, fordi de i forvejen er gode til at følge en struktur og understøtte den,« siger Kasper Støy, mens han piller ved et par grønne blade.
Indtil videre har forskerne lavet et planteloft i Polen, hvor de har flettet en buet struktur af plastik og sat små robotmoduler på.
Modulerne skal blandt andet måle vandindholdet i stænglerne og kan gennem rødt og blåt lys guide planterne til at vokse op, som de ønsker.
»Robotmodulerne vil tiltrække planterne med rødt lys og afskrække dem med blåt lys. Til sidst når man den form, man gerne vil have. Farverne handler om, at planterne vil derhen, hvor der er nok lys til, at fotosyntesen går i gang. Lidt forsimplet kan man sige, at rødt lys stimulerer fotosyntesen, hvor blåt lys i stedet signalerer skygge og sværere leveforhold for planterne,« forklarer Kasper Støy.
\ Læs mere
\ Om projektet
- I projektet kaldet ’Flora Robotica’ arbejder robotteknologer, ingeniører, biologer og arkitekter fra Danmark, Tyskland, Østrig og Polen sammen om at lave grundforskning i samspillet mellem teknologi og planter.
- Fra Danmark deltager IT-Universitetet, der udvikler robotteknologien, og Kunstakademiets Designskole i København, som arbejder med at integrere planter som levende arkitektur.
- Projektet er støttet af EU’s fond for risikofyldt grundforskning. Projektet startede i 2014 og slutter i 2018.
Store visioner for universet
Selvom teknologien endnu er i sin opstartsfase, har forskerne bag store forhåbninger til projektet.
Faktisk rækker håbet for deres resultater ud over vores egen planet, fortæller en professor i zoologi på en video lavet af ’Flora Robotica’.
»I en fjern fremtid ser jeg, at vi vil kolonisere Mars med det her samspil mellem teknologi og planter. Robotterne kan nemlig hjælpe planterne til at give Mars en ny atmosfære, der er mere venlig over for mennesker,« spår Thomas Schmickl fra University of Graz i Østrig.
Kasper Støy er stolt af at arbejde på et projekt, der måske kan give os muligheder for at leve på Mars, men også fordi projektet kan fremme bæredygtigheden her på jorden ved at tænke i alternativer til dyre og miljøsvinende materialer.
»Vi piner ikke planterne«
Alligevel er han opmærksom på de etiske aspekter, der kan følge med at manipulere med naturen.
»Vi holder os til elementer, som planterne kender i forvejen, idet vi arbejder med at styre dem gennem lys, vand og tyngdekraft. Derfor mener jeg, at vi opfører os etisk forsvarligt. Dog er der forskning, der viser, at planter ikke er så døde, som vi tror, og det kan måske komme til at påvirke vores beslutninger senere,« siger han og uddyber:
»Planter er mere intelligente, end mange lige tror. De reagerer på CO2-niveauer, og nogle planter kan også reagere på skader, forsaget af dyr, hvor de udsender kemikalier, der advarer andre planter.«
Der er dog ikke noget problematisk ved at styre planter gennem teknologi, istemmer en anden forsker fra Københavns Universitet.
»Der er absolut intet farligt i det. Vi har altid manipuleret med plantevæksten ved eksempelvis at tilføje hjælpestoffer, lys, klippe, beskære og lave planteforædling,« siger Christian Andreasen, der er lektor på Afdeling for Afgrødevidenskab.
Flora Robotica slutter i 2018, og det er endnu uvist, hvad projektet præcist kommer til at munde ud i, fortæller Kasper Støy.
»Det er sådan for al grundforskning, at det både kan få en lille effekt, eller måske på længere sigt revolutionere vores samfund fuldstændigt. Det må tiden vise,« afslutter han.
