Hvad kan vi gøre for at afkøle Arktis?

Arktis bliver opvarmet fire gange hurtigere end resten af verden, og i nogle områder så meget som syv gange.

Det viser ny forskning fra en gruppe norske forskere.

Denne effekt, kaldet 'arktisk forstærkning', er veldokumenteret, men det nye studie finder, at temperaturen i Arktis stiger endnu hurtigere end tidligere antaget.

Én af årsagerne er det svindende isdække over havet i Arktis: Uden isdækket absorberer havvandet mere indstråling fra Solen, end hvid is gør. Når isdækket aftager, stiger opvarmningshastigheden altså.

Klimaforskere kalder denne effekt en 'positiv tilbagekobling' eller et 'tipping point', hvilket kort sagt betyder, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen – eller har meget svært ved det.

Situationen i Arktis påvirker verden

Forandringer i Arktis kan have massive og enorme konsekvenser i andre dele af verden.

Grønlands smeltende iskappe kan for eksempel hæve havniveauet, mens havcirkulationsstrømmene risikerer at blive ændret, hvilket igen påvirker vejrmønstret andre steder.

Et oplagt spørgsmål er, om vi på nogen måde kan standse opvarmningen specifikt i Arktis?

Heldigvis er der flere potentielle metoder, vi kan afprøve, selvom de alle er udokumenterede i praksis.

1. ide: Fyld himlen med små partikler

Den første idé er at frigive materiale som svovldioxid (SO₂) til stratosfæren.

Det vil øge antallet af små reflekterende partikler (aerosoler) i den øvre atmosfære i et forsøg på at reflektere nogle af Solens stråler tilbage til rummet.

Denne proces kan sætte gang i en kølende effekt på kloden, da mindre solindstråling vil trænge ind i de nederste dele af atmosfæren, så jorden nedenunder vil blive kølet ned. En proces, der kaldes stratosfærisk aerosolinjektion.

Konceptet, som er blevet undersøgt i nogen tid, minder om det, der sker, når en stor vulkan går i udbrud.

Da vulkanen Pinatubo på Filippinerne gik i udbrud i 1991, blev cirka 20 millioner tons svovldioxid- og askepartikler udledt.

Udbruddet medførte et fald i den globale temperatur på cirka 0,5° C i 1992 (for at sætte det lidt i perspektiv, slettede udbruddet midlertidigt omkring halvdelen af den globale opvarmning siden den førindustrielle tid).

Bevæger sig mod polen

Hvis vi skal afkøle Jorden ved hjælp af denne metode, skal vi sende svovldioxid op i stratosfæren ved lave breddegrader.

Materialet ville derefter blive fordelt rundt i omkring verden af vindene og gradvist bevæge sig mod polen i den hemisfære, den blev opsendt i.

Hvis svovldioxiden blev opsendt ved lave breddegrader i begge hemisfærer, vil den afkøle hele kloden. Men hvis vi udelukkende vil afkøle Arktis, kan vi udlede partiklerne tættere på den arktiske region.

Stratosfæren begynder også meget lavere nede (cirka 9 kilometer ved Nordpolen sammenlignet med 17 kilometer ved ækvator), så flyene ikke ville skulle flyve så højt.

2. ide: Gør skyerne lysere over havet

Den anden idé involverer at gøre skyerne over havet lysere for at reflektere mere af Solens indstråling tilbage i rummet.

Idéen er afledt af den observation, at der under visse forhold udstødes partikler fra skibenes skorstene, som så danner skyer over havet.

Over land er der masser af støv og andre små partikler, som skyer først kan danne sig omkring, men over havet er der langt mindre. Skyerne, der dannes over havet, har en tendens til at dannes omkring saltkrystaller efterladt af dråber fra 'havsprøjt' (sea spray, red.), som fordamper i luften.

Sådan kan skyerne 'afbleges'

Den type skyer, der bliver dannet, afhænger af saltkrystallernes størrelse. Hvis krystallerne er tilstrækkeligt små, dannes der skyer af masser af små dråber.

Dette er vigtigt, fordi skyer sammensat af mindre dråber forekommer mere hvide end skyer sammensat af større dråber. Derfor reflekterer de mere sollys, selvom skyerne indeholder den samme samlede mængde vand.

Man kan således muligvis 'afblege' skyerne ved at skabe mere havsprøjt og flere bittesmå dråber.

Det kan gøres i nærheden af Arktis ved hjælp af både pumper og dyser.

Problemets rod skal løses

Så her er to ideer, som kan hjælpe til at bevare Arktis og købe os tid, mens vi arbejder utroligt hårdt på at løse det grundlæggende problem – nemlig, at niveauet af drivhusgasser i atmosfæren allerede er for højt, og vi på nuværende tidspunkt gør tingene endnu værre.

Der er dog brug for yderligere fokuseret forskning og udvikling af begge disse idéer for at bremse opvarmingen i Arktis.

Forsknings- og udviklingsarbejdet skal involvere internationale grupper, og især dem, der er mest berørt af klimaforandringerne og mindst i stand til at tilpasse sig.

Det inkluderer grupper af den oprindelige befolkning, ikke blot i Arktis, men også i andre dele af verden, hvis lande muligvis riskerer ikke at eksistere i de kommende årtier, i takt med at havniveauet fortsætter med at stige.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.