Forskere vil bygge et intelligent hus af svampe

Phil Ayres er udmærket klar over, at han har gang i et forskningsprojekt, der lyder vanvittigt. Men nogle gange skal man vove at kaste sig ud i det gale for at gribe det geniale. Og genialt vil det være, hvis hans drøm bliver en realitet.

Han og de andre forskere i projektet FUNGAR vil skabe et hus, der er bygget af levende, hårdt, bæredygtigt, klimavenligt svampemycelium. Altså det net af trådformede celler som en svamp består af.

Men ikke nok med det. De levende svampe skal konstant overvåge husets indeklima og kommunikere det til en computer, der så regulerer stuetemperaturen og luftfugtigheden, så huset er behageligt at befinde sig i.

»Idéen er science-fiction,« siger Phil Ayres, der er leder af forskningsprojektet og lektor på Center for IT og Arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

»Men vi forsøger at gøre det til et videnskabeligt faktum over de næste tre år. Jeg tror, det kan blive et ret vildt skub ud over den hidtidige grænse for, hvordan man kan bruge mycelium som et byggemateriale med lave miljømæssige omkostninger. Og det at bruge myceliet som en funktionel enhed med sin egen beregningsevne er helt nyt,« siger Phil Ayres.

Idéerne er så nye, at FUNGAR (en forkortelse af Fungal Architectures), over de næste tre år modtager 21 millioner kroner fra EU-Kommissionens Future and Technologies-program (FET).

Huset skal kunne ’føle’

Vi skal dog ikke forvente, at der om tre år står en færdigbygget luksusvilla af svampe ved kunstakademiet i København.

Alene det at bygge et levende hus og få det til at kommunikere meningsfuldt med en computer vil være en stor succes.

Så Phil Ayres håber, at de 21 millioner kroner vil munde ud i et lille skur, der kan bevise, at idéen er realistisk.

»Vi skal bare have en bygning med et indre og et ydre, så vi kan arbejde på at kontrollere det indre miljø i forhold til det ydre,« siger Phil Ayres.

I øjeblikket regner forskerne med at dyrke myceliet i den form, som huset skal have.

De vil konstruere huset som en vævet konstruktion af mycelium, polymerer, nanopartikler og et substrat, som svampen kan vokse i, eksempelvis kaffegrums.

På den måde håber forskerne at kunne opbygge hårde vægge, der indeholder en form for mycelium-baseret elektronik.

Phil Ayres forestiller sig en bygningskonstruktion med en hulmur. Altså at væggene i huset består af en ydre væg og en indre væg, der er adskilt af et lag isolerende luft.

Begge vægge vil være levende, og de vil kunne 'føle’, hvordan miljøet er henholdsvis inde og ude. Murene skal kunne fungere som en form for levende sensorer, der hele tiden overvåger og tilpasser husets indeklima.

»Huset skal kunne kontrollere forskellen mellem inde og ude. Så når det begynder at blive koldt udenfor, kan det indre miljø blive påvirket ved, at der bliver skruet op for varmen. Bliver der så for varmt, kan der blive åbnet et vindue. Og måske kan mængden af lys også blive tilpasset,« siger Phil Ayres.

Mange uafklarede spørgsmål

Der er imidlertid lang vej fra drømme, forestillinger og skitser til det færdige hus.

• For eksempel skal forskerne eksperimentere med at dyrke forskellige mycelier, der kan føle henholdsvis temperaturer, luftfugtighed og lys.
• Derudover skal forskerne sikre sig, at der ikke begynder at gro sundhedsskadelige skimmelsvampe i bygningskonstruktionen.
• Forskerne skal desuden finde ud af, hvordan de kan få svampene til at kommunikere meningsfuldt med en kunstig intelligens i en computer, der kan styre for eksempel vinduer og varmekilder.
• De skal også eksperimentere med, hvordan man reparerer huset, hvis der kommer et hul i det.

LÆS OGSÅ: Hvad får svampe ud af at være giftige?

Der findes allerede ’døde’ svampe-bygninger

Udfordringerne er altså mange. Men FUNGAR-projektet begynder ikke på helt bar bund. Huse af svampemycelium er nemlig ikke så nyt, som man måske skulle tro.

Det er gjort før med mycelium-mursten, der har mange af de samme egenskaber som beton, og som uden problemer holder til, at en fuldvoksen mand står på dem.

Men mursten-svampene er ikke levende til forskel fra det svampemateriale, som skal bruges i FUNGAR-huset.

Svampe-stenene bliver fremstillet ved, at man først dyrker svampen i en modulform, og når den efter dage eller uger har opnået den ønskede massefylde, tørres den, hvorved den dør.

»Det, at vi bygger med mycelium, er ikke så radikalt, for vi har set virksomheder bygge salgbare mursten, isolationspaneler og akustiske paneler af det. Vi afsøger bare mulighederne for at gøre myceliet funktionelt på flere måder,« siger Phil Ayres.

På samme måde kan man sige, at der heller ikke er noget nyt i at bygge et ’intelligent’ hus, der kan overvåge og tilpasse indeklimaet. Det er gjort mange gange før.

Men til forskel fra FUNGAR-huset, beror normale intelligente huse ikke på biologisk teknologi. De indeholder derimod eldrevne sensorer.

»Her sigter vi efter organisk at dyrke et materiale, der både kan være bygningsmateriale og fungere som en følende maskine,« siger Phil Ayres, der understreger, at der er tale om et eksperiment, der virkelig forsøger at flytte grænser.

LÆS OGSÅ: Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan gør vi den grønnere?