Vi har gjort os så bundafhængige af gas fra Rusland, at det er noget nær umuligt at skaffe en tilsvarende mængde energi fra andre kilder i verden.
En hurtig løsning kan blive at se mod skibsleverancer fra olieproducerende stater som Qatar og Saudi-Arabien, hvis EU virkelig gør alvor af sine planer om at skære import af russisk gas med to tredjedele inden nytår.
Sådan lyder vurderingen fra Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Det bliver virkelig svært at nå målet, og hvis vi holder fast på det, træffer vi måske forkerte beslutninger undervejs og erstatter fossile brændstoffer med andre fossile brændstoffer,« advarede Trine Villumsen Berling under et seminar i DIIS’ lokaler i København.
»Det lyder virkelig dumt at erstatte gas med gas, men forudsigeligt nok har reaktionen på krisen efter krigen i Ukraine været at se efter gas andre steder end i Rusland. Det kan gøre Qatar og Saudi-Arabien til vores nye venner i Europa – og i Danmark har vi allerede talt om, at vi kan hive mere gas op af Nordsøen og sælge videre til EU,« opridsede Trine Villumsen Berling.
Tre problemer ved hurtigt at droppe russisk gas
Seniorforskeren understreger, at der er i hvert fald tre store problemer med at ville skrue hurtigt ned for russisk gas:
- Vi mangler infrastruktur til at importere så store mængder gas fra andre steder
Lige nu kommer godt 30 procent af gassen i EU fra Rusland, og alle forsyningskæder og hele vores infrastruktur er lagt an på den ordning.
Trine Villumsen Berling nævner, at vi mangler terminaler til at tage imod olie og gas via havne – og at det er umuligt at modtage gas gennem rør sydfra, fordi man for eksempel ikke har tænkt i en ledning med stor nok kapacitet fra Spanien til Frankrig.
»Det gør, at vi har svært ved at få den mængde energi fra andre steder end Rusland. Vi har sat os selv i en situation, hvor vi er ret låst fast i en forsyning fra øst til vest,« melder Trine Villumsen Berling.
Professor i grøn omstilling Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet påpeger over for Videnskab.dk, at man efter en energikrise i 2009 - i øvrigt med rødder i netop Rusland og Ukraine - kort sagt masserede systemerne, så det trods alt er blevet lettere at føre gas fra vest mod øst.
Men allerhelst skal vi helt af med gas og andre fossile brændsler, understreger professoren. Det vender vi tilbage til om lidt.
Gas fra andre kilder kan skade grøn omstilling
Trine Villumsen Berlings årsag nummer to til, at det kan blive et problem hurtigt at udfase russisk gas:
- Flere investeringer i gas går ud over grøn omstilling
Vi skal flere år ud i fremtiden, før vi kan have færdigbygget blandt andet ledninger til at tage gas ind fra andre kilder og fordele rundt i det europæiske system.
Den slags investeringer vil sætte gang i produktionen af drivhusgasser og føre verden i den stik modsatte retning af, hvad der er nødvendigt for at overholde klimamålene i Paris-aftalen.
»Vi er nødt til at indse, at der ikke er et quick-fix på det her. Ny infrastruktur vil blive ved med at være her i mange år og være med til at forsinke den grønne omstilling. Vi står altså over for en anden stor trussel i form af klimakrisen, som vi sandsynligvis kommer til at overse i månederne og årene fremover,« påpeger Trine Villumsen Berling.
Seniorforskeren understreger, at klimakrisen er så alvorlig, at vi står over for at sætte ind over for brugen af fossile brændsler på alle niveauer af samfundet, også som individer.
Samme budskab blev for nylig sendt ud af Det Internationale Energiagentur (IEA), sammenfattet i denne grafik, oversat af Videnskab.dk:
Professor: Overraskende, at politikerne ikke har handlet
Budskaberne fra både Trine Villumsen Berling og IEA om i en vis fart at komme i gang med at begrænse brugen af fossile brændsler på alle niveauer får fuld opbakning fra professor Jens Friis Lund fra Københavns Universitet.
»Perspektivet om, at vi skal spare på energien lige nu og her er jeg helt enig i. Det er faktisk lidt underligt, at vores politikere ikke beder os direkte om det i stærkere vendinger og/eller søger at hjælpe folk i højere grad med at accelerere omstillingen,« mener Jens Friis Lund, der forsker i politisk økologi.
»Jeg synes faktisk, det er overraskende, at regeringen ikke allerede har indført hurtigtvirkende tiltag – som for eksempel at begrænse hastighederne på motorveje og andre elementer, som IEA netop har foreslået. Hvis ikke den kombinerede klima-krigs-krise her kan motivere dem, så ved jeg ikke, hvad som kan,« lyder det fra Jens Friis Lund i en mail til Videnskab.dk.
Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har blandt andet været til møde i Udenrigsministeriet om geopolitik og grøn omstilling.
Han opfordrer til at se ændringerne som noget positivt.
»Vi skal tænke os om og betragte det som en mulighed,« skriver Brian Vad Mathiesen i en mail til Videnskab.dk.
I et notat lavet sammen med foreningen IDA vurderer Brian Vad Mathiesen, at dansk brug af gas kan reduceres med op mod 79 procent i løbet af 5-8 år.
\ Sværere at omstille resten af Europa væk fra gas
I Europa og EU er det sværere at få gas ud af ligningen, fordi man i mange lande bruger den til både opvarmning og el.
I notatet fra Aalborg Universitet og IDA lyder vurderingen, at forbruget på EU-plan kan nedbringes med 30 procent på 5-8 år.
Det kræver, at vi målrettet går efter at få mere vedvarende energi og bruge energien mere effektivt ved blandt andet at bringe meget mere fjernvarme ud til virksomheder og fordele overskudsvarmen videre til private.
Mere gas til Europa kan betyde mere kul andre steder
Trine Villumsen Berling nævner et tredje problem ved at skære hurtigt ned for russisk gas:
- Hvis vi støvsuger markedet for gas, må andre bruge mere klimaskadeligt kul
Hvis Europa begynder at opkøbe gas fra enten Mellemøsten eller USA, kan det betyde, at andre lande i fattigere dele af verden måske må ty til værre alternativer end gas.
Gas udleder nemlig mindre CO2 ved afbrænding end kul – men hvis man ikke kan få gas, må man jo bruge, hvad man så ellers kan få fingre i. Det vil forværre klimakrisen.
»Gas-afhængighed er symbol på Europas fejlslutninger«
Seniorforskeren bemærkede, at det ene og alene er vores eget ansvar, at vi lige nu sidder i saksen og har svært ved at gøre os fri af Rusland.
- Allerede i 1994 udtrykte den senere premierminister i Rusland Jevgenij Primakov, at energiforsyning skulle betragtes som et våben.
- I starten af 00’erne blev en tro Putin-støtte indsat som chef for det nationale russiske gasselskab Gazprom.
- Danmark var faktisk første land til at sige ja til, at Rusland kunne etablere en gasledning gennem Østersøen til Tyskland. Ledningen Nord Stream blev indviet i 2011 og åbnede for 55 milliarder kubikmeter gas, der frit kunne sælges ind i EU – den gas, vi i dag er totalt afhængige af.
Planerne var endda at skrue endnu mere op for med næste ledning, Nord Stream 2, som dog ser ud til at have fået det endelige dødsstød efter Ruslands invasion af Ukraine.
»Vi fejlede med at forstå, at den russiske eksport kom med en ekstra udgift i form af afhængighed af en stat, vi ikke længere stoler på, selvom det var en tydelig strategi fra Ruslands side. I dag er gassen et symbol på Europas fejlslutninger om Ruslands hensigter,« sagde Trine Villumsen Berling på seminaret hos DIIS.
»Vi ved nu, at energisikkerhed handler om reel sikkerhed. For tre måneder siden spurgte folk, hvorfor jeg sad med til møder i Forsvarsministeriet for at tale om gas. Det behøver jeg vist ikke forklare længere,« lød det.
