Du vågner en kold vintermorgen, tænder for det varme vand i bruseren og skruer op for radiatoren.
Lige dér stiger energiforbruget i tusindvis af hjem – og bag kulisserne tænder de fossile kedler.
Men hvad nu, hvis prisen på opvarmningen fulgte tilgængeligheden af grøn energi, og du rent faktisk kunne spare både penge og CO₂ ved at placere dit brusebad (og dit varmeforbrug generelt) lidt mere strategisk?
Jeg er i gang med min ph.d. om fjernvarme på DTU, og herunder forklarer jeg, hvorfor en model med såkaldt dynamisk varmepris kan være med til at fremme den grønne omstilling.
Vi har brug for varme på de samme tidspunkter
Vores ‘varmevaner’ er - ligesom mange andre vaner - bemærkelsesværdigt synkroniserede: Vi tænder for radiatoren, går i bad og bruger varmt vand på de samme tidspunkter – især morgen og aften.
Det skaber kraftige spidsbelastninger i forbruget, hvor efterspørgslen på varme overstiger, hvad grønne energikilder som affaldsforbrænding og overskudsvarme kan levere. Det er dér, de fossile backup-kilder træder til – såsom olie- og gaskedler – og det sker hver dag.
De fleste timer i døgnet er der faktisk rigeligt med grøn varme tilgængelig. I dag stammer mere end halvdelen af energien i fjernvarmenettet fra grønne kilder som affaldsforbrænding, kraftvarmeproduktion (kombineret varme- og elproduktion) og store varmepumper.
Problemet opstår, når forbruget sker samtidig i tusindvis af hjem, kontorer og skoler, for så er fjernvarmeselskaberne nødt til at hente ekstra energi fra fossile kilder for at kunne dække efterspørgslen.
\ 3 tips til at sænke dit varmeforbrug (og hjælpe klimaet)
- Sænk rumtermostaten: Selv et fald på 1 °C i termostaten kan spare dig for mange penge på lang sigt. De fleste mennesker vil ikke mærke forskellen mellem 21 °C og 20 °C, men det vil din varmeregning.
- Balancér varmen i dit hjem: I stedet for kun at opvarme en del af dit hus, skal du prøve at opvarme alle rum jævnt for at undgå høje temperaturer. De fleste fjernvarmevirksomheder belønner en lavere returtemperatur, og det kan reducere dine varmeudgifter.
- Reducér varmetabet: Sørg for at holde vinduer og døre tæt lukket på kolde dage. Hvis du bor i et gammelt hus, kan du reducere dit varmebehov betydeligt ved at skifte til isolerede vinduer og døre, da det mindsker varmetabet.
Hvad er dynamisk prissætning – og hvorfor virker det?
En løsning på problemet kunne være at udvikle flere og større grønne varmekilder, som for eksempel overskudsvarme fra datacentre, solvarmeanlæg eller varmepumper drevet af vedvarende energi.
Men der findes også en billigere løsning: Den såkaldte ’dynamiske prissætning’.
Dynamisk prissætning betyder, at prisen på varme ændrer sig time for time og afspejler, hvor meget grøn varme der er tilgængelig i forhold til efterspørgslen i den pågældende time.
En høj pris i perioder med spidsbelastning signalerer, at der er færre grønne kilder til rådighed, end der er behov for.
Det vil motivere forbrugerne til at justere deres varmeforbrug for eksempel ved at skrue ned for radiatorerne eller tage et bad senere.
Disse små ændringer kan være nok til at mindske behovet for fossile brændsler og samtidig give lavere varmeregninger.
\ Læs også
Vi gør det allerede
Indtil nu har forskere ikke undersøgt, hvor let det egentlig vil være at få forbrugere til at ændre varmevaner, eksempelvis hvornår man går i bad. Men løsningen er ikke ny - vi kender den allerede fra elregningen.
I Danmark bruger de fleste allerede dynamiske elpriser til at planlægge deres elforbrug. Mere end 70 procent af danske husstande følger elpriserne dagligt og tilpasser forbruget derefter.
Groft sagt kan man spare 10–30 procent på elregningen ved at flytte elforbruget fra dyre til billige timer.
Statistikker viser, at dynamisk prissætning har reduceret spidsbelastninger i elforbruget med 10 procent fra 2020 til 2023 – især ved at flytte ladningen af elbilen, tøjvask og opvasken fra aften til midnat.
Faktisk er forskydningen så markant, at midnat ikke længere er det billigste tidspunkt på døgnet.
Figuren herover viser det gennemsnitlige elforbrug i forskellige timer af døgnet fra 2020 til 2023. Ifølge denne figur er elforbruget størst mellem kl. 17 og 19. Det interessante ved denne figur er, at elforbruget er faldet i spidsbelastningstiderne fra 2020 til 2023, fordi folk har flyttet deres elforbrug ved hjælp af dynamiske elpriser. Det viser, hvor effektiv denne løsning kan være til at reducere spidsbelastninger.
Hvorfor er dynamiske priser ikke allerede i brug?
En afgørende grund til, at fjernvarmeselskaberne endnu ikke har taget dynamisk prissætning i brug, er, at vi simpelthen ikke ved nok om det.
Der mangler forskning i, hvor villige forbrugerne er til at ændre vaner i forhold til varmeforbruget. Selvom der findes masser af studier om elpriser, er varmeområdet stort set blevet overset.
Vi har brug for flere studier og forsøg for at finde ud af, hvordan prisprofilen bør se ud, hvordan forbrugerne reagerer på dynamiske priser, og hvilke barrierer der findes.
Min ph.d. handler netop om, hvordan vi skal fastsætte priserne, og hvordan forbrugerne reagerer på prissætningen. Det undersøger jeg gennem simuleringer og eksperimenter.
I et nyligt studie brugte vi computersimuleringer til at teste dynamiske varmepriser i et boligområde i Sønderborg.
Virtuelle test: Varmeudgifterne blev halveret
Vi udviklede en metode til at fastsætte smarte, dynamiske priser, som tilskynder forbrugerne til at flytte deres varmeforbrug til tidspunkter, hvor der er nok grøn energi.
Så testede vi modellen i en virtuel udgave af et nabolag.
Resultaterne viste, at hvis forbrugerne fulgte de dynamiske priser, kunne på varmeforbruget reduceres med op til 84,4 procent, og varmeregningen reduceres med 46,6 procent sammenlignet med en fast pris.
Det viser, at dynamiske priser både kan komme fjernvarmeselskaber og forbrugere til gode.
Der er endnu ikke gennemført forsøg i den virkelige verden med dynamiske fjernvarme-priser, men vi håber snart at kunne igangsætte pilotprojekter.
Besparelserne skal være mærkbare
For at dynamisk prissætning virkelig skal virke, skal forbrugerne også inddrages. Hvis ingen kender fordelene, ændrer ingen vaner.
Derfor skal besparelserne – både økonomisk og klimamæssigt – være mærkbare og store nok til at tilskynde handling.
Med klimaforandringerne og stigende energiproblemer gælder det om at skære ned på CO₂-udledningen, hvor vi kan.
Vi har allerede set, hvordan dynamiske priser kan mindske spidsbelastningen på elnettet. Den samme tilgang kan bruges til fjernvarme for at reducere brugen af fossile brændsler.
Men hvor effektivt det bliver, afhænger af, hvordan vi som forbrugere reagerer.
Selvfølgelig kan man ikke altid udsætte et bad, og nogle dage har man bare brug for mere varme, for eksempel hvis man er syg. Og det er selvfølgelig helt i orden.
Det afgørende er, hvordan vi alle handler som samfund.
