Et år med mobilforbud: Vi spurgte eleverne, hvad de syntes

Telefonerne skal ud af klasseværelset. Sådan lyder det fra regeringen. Men hvilken effekt vil det have? Det kan en udenlandsk undersøgelse måske kaste lys over. Det skriver forskerne bag om i denne artikel:

Et år efter den newzealandske regering forbød mobiltelefoner i skolen for at hjælpe eleverne med at fokusere og for at mindske forstyrrelserne i klasseværelset, begynder vi at se, hvordan forbuddet er blevet implementeret, og hvor vellykket det har været.

Som en del af denne proces spurgte vi i vores nye forskning de unge om forbuddet. Ikke overraskende havde de meget på hjerte.

Skoler verden over – Australien, Frankrig, Storbritannien, Italien, Kina og dele af USA – har implementeret lignende forbud. Alle steder har den grundlæggende ide været at hjælpe eleverne til at præstere bedre i skolen.

Virker ofte ikke efter hensigten

Da mobilforbuddet i New Zealand trådte i kraft i april 2024, sagde premierminister Christopher Luxon, at det var på tide at skære ned på de forstyrrende elementer, så børn kunne lære og præstere.

Men studier har vist, at forbuddet ofte ikke virker efter hensigten. For eksempel fandt nylige studier fra Storbritannien, der involverede over 1.200 elever, ikke en signifikant forskel på hverken karakterer eller trivsel mellem skoler med strengt et mobilforbud og skoler med en mere afslappet politik.

I starten var der rigtig mange spørgsmål om, hvordan forbuddet ville blive håndhævet. Så vi ville gerne høre, hvad der foregik i skolerne, og hvad eleverne egentlig syntes.

Vi talte med 77 unge i alderen 12 til 18 år fra 25 skoler rundt om i New Zealand. Nogle af dem var glade for forbuddet, andre absolut ikke, og en del var i tvivl om, hvad de skulle mene.

Blandede følelser

Mange elever havde blandede følelser omkring forbuddet. Nogle af dem indrømmede, at forbuddet hjalp til at mindske forstyrrelser og gav dem en pause fra mobilen.

Som én elev forklarede: »… ellers vil vi være på vores mobiltelefon hele dagen, hele eftermiddagen, hele natten, og det er ikke godt for os.«

Men andre elever sagde, at forbuddet har skabt nye problemer.

For det første følte en del elever sig stressede og ængstelige, når de ikke kunne kontakte deres forældre eller omsorgspersoner i løbet af dagen.

For det andet sagde eleverne, at reglerne ikke altid var klare eller retfærdige. Nogle lærere var strenge, andre var ikke. Og nogle gange brugte lærerne deres mobil i klassen, selvom det ikke var tilladt for eleverne.

Denne tilsyneladende dobbeltmoral – hvor lærerne bruger deres mobil, selvom eleverne ikke må – gjorde, at mange af vores respondenter følte sig frustrerede og uretfærdigt behandlet.

I nogle tilfælde gjorde det dem endda mere hemmelighedsfulde omkring deres mobilbrug.

En elev sagde: »Selvom vi ikke må bruge vores mobiler, snyder vi alle og bruger dem alligevel.«

Ikke spurgt til råds

Mange elever beklagede, at de ikke blev taget med på råd, før forbuddet blev indført. De følte, at de voksne lavede reglerne uden at spørge dem eller lytte til dem.

Én af vores respondenter sagde: »Det føles, som om de bare forbyder alting og tror, at det vil løse problemet«.

Mange forstod ikke formålet med forbuddet, især fordi de stadig skal bruge bærbare computere og anden teknologi i undervisningen.

Bruger walkie-talkies i stedet

Nylig forskning viser, at mere end 80 procent af eleverne i Aotearoa, New Zealand, fortæller, at teknologi i klassen er distraherende – ikke kun mobiltelefoner.

En del elever har allerede fundet en smart vej rundt om mobilforbuddet. På en skole i Auckland begyndte eleverne at bruge walkie-talkies i stedet for mobiltelefoner for at holde kontakten med deres kammerater.

Eksempler som dette viser, at forbuddet ikke altid ændrer den påtænkte adfærd.

Forbuddet kan få eleverne til at føle, at de voksne undervurderer, hvor teknologikyndige de virkelig er.

Aktive problemløsere

De unge i vores forskning tilbød alternativer til forbuddet.

Mange foreslog at tillade mobilerne i frikvartererne og frokostpausen. På den måde kan eleverne stadig holde kontakten med omverdenen uden at afbryde undervisningen. De sagde også, at de voksne bør være rollemodeller for fornuftige digitale vaner og ikke bare bestemme reglerne.

Baseret på elevernes svar ser det ud til, at læring og undervisning i, hvordan man bruger mobilerne på en fornuftig måde, vil gøre mere gavn end at forbyde dem helt.

Forskning fra Digital Wellness Lab understøtter denne afbalancerede tilgang, der lægger vægt på opbygning af færdigheder frem for restriktioner.

Men for at det skal virke, har de voksne også brug for støtte. Lærere og forældre har brug for uddannelse og ressourcer til at hjælpe med at vejlede unge. De bør også spørges om, hvordan de har det med forbuddet.

Erstat topstyrede forbud med meningsfuld dialog

Et forbud mod mobiler løser ikke det større problem med at hjælpe de unge til at bruge teknologi sikkert og ansvarligt. Hvis skolerne virkelig vil støtte eleverne, er de nødt til at bevæge sig ud over en enkelt regel, der angiveligt passer alle.

Vores forskning viser, at de unge ikke blot er passive brugere af teknologi. De er aktive problemløsere.

De vil gerne være en del af en dialog – og en del af løsningen.

Det indebærer, at vi erstatter topstyrede forbud med meningsfuld dialog, der involverer unge og voksne for at opbygge retfærdige og praktiske digitale retningslinjer, som alle kan få gavn af.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.