Den 5. april skrev praktiserende psykolog Camilla Bechsgaard et debatindlæg i Politiken med fire gode grunde til, at man ikke skal lade sit barn babysitte af en iPad.
Det gjorde mig nysgerrig - ikke mindst fordi jeg har en 6 måneder gammel datter. En aldersgruppe historien ikke melder meget om.
Tanken om 'det TV-babysittede barn' vækker straks mindelser til de værste fordomme om resursesvage forældre, men hvad siger den psykologiske forskningslitteratur egentligt om skærmmedier til de allermindste?
Små børn ser ikke fjernsyn på samme måde voksne
Selvom forskningslitteraturen rummer lidt forskellige perspektiver, og fortsat har huller, er der bred enighed om at små børn ikke ser fjernsyn på samme måde som voksne. Deres kognitive apparater er stadig undervejs til det sted, hvor de kan følge dialog og skabe mening i klip fra scene til scene.
Fra ca. toårsalderen kan enkelte gode programmer være lærerige, ligesom slam pludesig kan sidde fast til uagtsomme forældres store fortrydelse. Men vi ved ikke så meget om de mindste, bl.a. fordi babyer udvikler sig med lynets hast og effekter af én daglig påvirkning derfor er rigtigt svær at spore.
Jeg har selv tænkt, at det er godt for unger at blive udsat for ekstra talesprog fra fjerneren, men et studie viser at højt TV i hjemmet (som jo sagtens kan have med nogle sociale faktorer at gøre, og måske distrahere mor fra barnet snarere end omvendt) har en negativ statistisk sammenhæng med ordforråd og vigtige sproglige færdigheder som at kunne skiftes til at tage taleture.
Meget lidt viden om babyer og iPads
Problemet er ikke at børn tager skade af skærmtid, men at den ikke gør noget godt for dem. De kunne ifølge børnepsykologibloggeren Nancy Darling lige så godt sidde i en kravlegård og stirre ind i væggen med radioen tændt.
Vi skal altså lade være med at projicere vores egne underholdningspræferencer over småbørn, hvis hjerner virker anderledes end vores .
Litteraturen om små børn og iPads er til gengæld et gabende hul.
38% af amerikanske småbørn havde dog i 2013 brugt en tablet eller smartphone, og der er rigtigt mange apps og endda en dedikeret baby-tablet på markedet.
Perspektiver fra børnepsykologien
Den sparsomme mængde forskning, gør at vi må have teoribøgerne til hjælp. Børn er små mælkebøtter, der kan klar lidt af hvert. De opsøger selv de stimuli, deres udvikling har behov for, hvis de er trygge og har et relativt rigt miljø at bevæge sig i.
Set fra et udviklingspsykologisk synspunkt, er iPads derfor hverken værre eller bedre end alle de andre dimsedutter, der møder ungerne i den store omverden, og f.eks. kan sammenlignes med pegebøger man både selv kan bladre i og læse sammen med mor eller far.
Uanset hvor interaktive de er, rummer hvert spil et bestemt og begrænset problemrum, der ikke udfordrer børn til at bruge deres krop eller fantasi, eller søge mening og løsninger udenfor rammen, som f.eks. John Dewey eller Uris Bonfenbrenner ville opfordre til det.
Derfor kommer det hele an på hvad det er barnet laver på skærmen, hvor meget, og sammen med hvem.
Ufarligt, men unødvendigt?
Effekten på de allermindste af interaktive medier som ipads er, så vidt jeg kan se, et empirisk underbelyst område, uanset at psykologiprofessionelle sagtens kan komme med bud ud fra fagets etablerede teorier.
En god kilde til forskning omkring børns sundhed er den amerikanske børnelægeforening, som de mere forsigtige så kan lytte til. De udgav i 2011 en rapport, der opsamlede forskning om børns mediebrug. Konklusionen er, at man ikke anbefaler fjernsyn eller iPad til børn under 2 år.
Min støttekonklusion er dog at en bred vifte af stimuli og oplevelser - medierede eller ej - kan være gode for dit barns udvikling. Men som Bechsgaard skriver i Politiken, ikke hvis de erstatter ting der virkelig betyder mere; fri udfoldelse og fysisk undersøgelse af omverdenen, personlig nærhed og udveksling med jævnaldrende. Her forholder jeg mig ikke til indhold - kun medieegenskabernes effekt på kognitiv udvikling i de 2 første leveår.
Konklusionen på den sparsomme forskning, plus hvad vi kan låne fra teorien, må være at det er ufarligt for børn at lege med ipad eller se fjerner, men at det ofte er spild af god tid, hvor de kunne udforske den virkelige verden sammen med deres nærmeste.
