Er det omsorg eller Big Brother, når virksomheder måler ansattes sundhed?

I Sverige eksperimenterer man med ekstra ferie til de ansatte, hvis de dyrker motion. I USA tilbydes medarbejdere forskellige gevinster, hvis de får talt deres skridt og kalorieforbrænding, og flere og flere amerikanske virksomheder tilbyder deres medarbejdere rabat på sundhedsforsikringen, andre rabatter eller pengebeløb for at bruge aktivitetstrackere.

I en ny undersøgelse har jeg og et par kolleger påvist, at amerikanske medarbejdere generelt er positive overfor denne udvikling. Andre ønsker dog at kunne være mere med til at sætte mål for deres aktiviteter.

Også i Sverige lokker arbejdsgivere med goder, her ekstra ferie, hvis medarbejderne dyrker motion.

En rapport forudser, at der i 2020 vil blive solgt mere end 27,5 millioner trackers til medarbejdere i forbindelse med virksomheders sundhedsprogrammer.

Disse trackers kaldes 'wearables' og er teknologier, du kan bære på din krop, som kan måle dine skridt, din forbrænding, din puls, din søvn, dit løb m.v. De vinder større og større indpas på amerikanske arbejdspladser.

Man kan kalde det en win-win:

• Virksomheden håber, at de får sundere medarbejdere og færre sygedage.
• Medarbejdere håber, at de får et sundere liv og bliver i tilgift belønnet med diverse rabatter eller sågar pengebeløb.

Men er al den 'omsorg' uproblematisk, eller er vi ude i et Big Brother-scenarie? Og hvad siger medarbejdere? Det har jeg set nærmere på i min forskning.

\ Læs mere

Har du også målt dig selv i dag?

Sådan undersøgte vi sundhedstracking

Vi så nærmere på, hvorledes sundhedstracking bruges på amerikanske arbejdspladser, og hvad medarbejdere synes om det.

Undersøgelsen baserer sig på 10 indledende interviews med medarbejdere fra 7 forskellige virksomheder, hvoraf nogle virksomheder havde kontorer i op til 10 amerikanske byer.

På baggrund af disse interviews udviklede vi et spørgeskema, som fik 581 besvarelser. Endelig foretog vi 11 opfølgende interviews med deltagere fra spørgeskemaundersøgelsen.

Vi undersøgte erfaringer og holdninger fra to grupper medarbejdere:

1. Dels de medarbejdere, der stod for at implementere sundhedstracking på arbejdspladsen, hvilket for eksempel kunne ligge som en opgave i HR-afdelingen.
2. Dels undersøgte vi erfaringer og holdninger blandt medarbejdere i virksomheden, som enten havde takket ja eller nej til at benytte sig af sundheds-tracking.

Virkomhederne i undersøgelsen beskæftigede sig med alt fra teknologi, til sundhed, finans og uddannelse.

Generelt havde mange medarbejdere i disse virksomheder stillesiddende kontorarbejde. Både små (0-50 medarbejdere) og store virksomheder (5.000+ medarbejdere) deltog i undersøgelsen.

Medarbejderne tog godt imod sundhedstracking

Overordnet set viser undersøgelsen blandt amerikanske medarbejdere, at sundhedstracking, tilbudt af arbejdspladsen, bliver vel modtaget.

Medarbejderne gav udtryk for, at sundhedstracking gav dem mulighed for at få støtte til at nå deres egne sundhedsmål.

75 procent af de adspurgte medarbejdere mente, at tilbuddet om sundhedstracking var et udtryk for, at deres virksomheder tog sig af dem og deres sundhedstilstand. En medarbejder udtalte:

»Virksomheder, der investerer tid og energi i at holde deres medarbejdere sunde og aktive, gør, at deres medarbejdere føler sig værdsatte udover deres arbejdsindsats og gør arbejdspladsen til et sjovere, mere givende sted at være,« lyder en medarbejderudtalelse fra undersøgelsen.

Således ville cirka 80 procent af medarbejderne anbefale sundhedstracking til nye medarbejdere på arbejdspladsen.

De følte, at sundhedstracking viste, at virksomheden ville have dem til at fokusere på fysisk aktivitet, hvilket gjorde det nemmere at prioritere bevægelse i arbejdsdagen.

Alt i alt tegnede undersøgelsen et positivt billede af sundhedstracking blandt de medarbejdere, der havde valgt at bruge sundhedstracking.

\ Læs mere

Får apps som Endomondo os til at træne mere?

Hvad siger skeptikerne?

Undersøgelsen fokuserede også på dem, der havde takket nej til at bruge tracking-teknologier som en del af deres virksomheds sundhedstiltag.

• 28 procent af disse adspurgte medarbejdere fortalte, at de allerede dyrkede andre former for sport. De oplevede det som en byrde at skulle lave om på deres egne mål for at leve op til de mål, der var fastsat af virksomheden.
• 18 procent af medarbejderne mente, at tracking generelt var uinteressant og var derfor ikke opsat på at afprøve det på arbejdspladsen.
• 51 procent var bekymrede over den tid, det ville tage dem at skulle bruge tracking-teknologierne, og havde derfor valgt at sige nej.
• Blot fire procent af de adspurgte medarbejdere nævnte, at de var bekymrede for, at de indsamlede data kunne misbruges.
• Endelig havde 16 procent oplevet tekniske problemer i forbindelse med at melde sig til sundheds-tracking, og det var således ikke en modstand imod at bruge tracking, der var skyld i, at de ikke var med (mere end ét svar var tilladt, hvorfor svarprocenterne ikke giver 100 procent).

Passer bedst til medarbejdere, der i forvejen tæller skridt

Selvom mange amerikanske medarbejdere således var positive overfor sundhedstracking på arbejdpladsen, oplevede andre, at det slet ikke passede til deres hverdag.

Ofte fokuserer aktivitets-tracking teknologier på, hvor mange skridt man går og passer således ikke godt til andre typer aktiviteter. Som en medarbejder formulerede det:

»Der bør være mulighed for at tilpasse sundhedstilbud, så det passer til netop dine mål, så du kan sætte dine egne mål eller måske i små teams, osv., så det ikke bare er det overordnede mål, virksomheden sætter, der bestemmer.«

Overordnet kunne vi se, at sundhedstracking blev bedst modtaget af de medarbejdere, der i forvejen med succes brugte aktivitets-trackere, og som fokuserede på at gå flere skridt.

En dansk model med plads til forskellighed og fleksibilitet

Undersøgelsen viser således en overvejende positiv ­– dog med kritiske røster ­– modtagelse af sundhedstracking på amerikanske arbejdspladser.

Spørgsmålet er så, om danske virksomheder ville kunne indføre sundhedstracking på samme måde?

Trods det overordnede positive indtryk, bør danske virksomheder og forsikringsselskaber nøje overveje, hvad de gør, før de kopierer de amerikanske versioner.

Undersøgelsen understreger nemlig også, at en lang række faktorer spiller ind på, hvorfor de amerikanske medarbejdere tog godt imod aktivitets-tracking.

1. For det første er måden, sundhedsforsikringer er sat op på via arbejdspladsen anderledes end i Danmark, og arbejdspladsen spiller en større rolle i forhold til forsikringer, end vi er vant til herhjemme. Medarbejdernes forventninger til virksomhedens rolle er derfor anderledes i USA end herhjemme, og det er muligt, at flere vil føle det som uvelkommen overvågning.
   
2. For det andet oplevede mange medarbejdere, at de fastsatte mål på de amerikanske arbejdspladser er lette at opnå, og kun få var meldt til de mere krævende, længerevarende tracking-programmer (se mere om de forskellige typer i artiklen under denne).
   
3. Endelig viser undersøgelsen, at sundhedstracking ikke tiltaler alle medarbejdere. Der bør derfor være særlig fokus på andre tilbud til medarbejdere, der ikke er interesserede i sundhedstracking, eller som har andre behov eller ønsker.

Alt dette må tages med i overvejelserne, hvis danske virksomheder ønsker at gøre brug af sundhedstracking blandt deres medarbejdere..

Virksomheder i Danmark bør således huske nødvendigheden af en høj grad af frivillighed og fleksibilitet, hvis disse teknologier introduceres og skal være til gavn og glæde for medarbejdere.

Alternativt risikerer man at ende med en teknologi, der vil føles som Big Brother-overvågning.