Nogle af fremtidens læhegn i landbruget kan potentielt blive forvandlet til solceller.
Et nyt, stort EU-projekt er i hvert fald i gang med at undersøge muligheden for at hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal, skriver Aarhus Universitet.
Med i projektet er blandt andet energiforskere fra Aarhus Universitet og frugtavler Claus Hunsballe fra Skælskør.
Læhegnet skal bestå af såkaldte vertikale solcelleanlæg, der kort sagt er solcelleanlæg, som kan omsætte Solens stråler til energi fra både for- og bagsiden.
\ Hvad er læhegn?
Læhegn er med til at skabe læ for vinden og forhindrer jordfygning og reducerer afgrødernes vandforbrug ifølge Aarhus Universitet.
»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at læ giver ca. 10 procent øget udbytte på marken. I projektet skal vi undersøge disse forhold nærmere og samtidig også afprøve, om der kan være yderligere positive potentialer for afgrøderne, eksempelvis minimering af både svampeangreb og behov for sprøjtemidler,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Projektet Hyperfarm samler i alt 11 partnere fra 4 forskellige europæiske landbrugsnationer.
Helt konkret skal der rejses ‘vægge’ af solceller på 2-4 meters højde, og for adjunkt Marta Victoria er det centrale at anvende vores landareal efter omstændighederne.
»I Danmark udnytter vi størstedelen af vores areal til afgrødedyrkning, og derfor giver det god mening at forsøge at høste energi på en måde, som ikke går ud over afgrøderne, men måske endda har en synergieffekt på dem,« siger Marta Victoria fra Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet.
Landmand Claus Hunsballe er ligeledes positivt indstillet for afsøge muligheden for at selv at producere energi til noget af produktionen, siger han til Aarhus Universitet.
»Vi har læhegn rundt omkring, og jeg tænkte, at det ville være en god idé at få mere gavn ud af dem. De står der jo bare, og hvis man kunne benytte de flader til både at få læ og samtidig producere strøm, så ville det være optimalt for mig,« lyder det i en pressemeddelelse.
»Vi har en fantastisk landbrugsjord her i Danmark, og det ville være synd at plastre den til med solceller. Men hvis vi kan forene de to ting, vil det være super,« mener han.
Projektet hedder Hyperfarm. Det er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med i alt 41,3 millioner kroner. Fra dansk side deltager ud over Hunsballe Grønt også udviklingsvirksomheden AgroIntelli samt Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Droner skal ‘opsnuse’ forladte oliebrønde
Hvordan finder man en gammel oliebrønd, der står og lækker den potente drivhusgas metan? Med en drone selvfølgelig.
Det er i hvert fald, hvad en række forskere pønser på ifølge et nyt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Applied Geophysics.
De har netop bygget en drone med et såkaldt magnetometer. Det er et redskab, der ved en overflyvning kan være med til at måle uregelmæssigheder i den stålkonstruktion, oliebrønden typisk er bygget op af.
På den måde kan magnetometeret være med til at afsløre placeringen på brønden, fremgår det i en pressemeddelelse fra Binghamton University.
På nuværende tidspunkt har forskerne testet dronen i det amerikanske amt Cattaraugus County, hvor der tidligere er blevet fundet 11 oliebrønde. Og resultaterne lover godt, da dronen ‘snusede’ sig nemlig frem til 72 oliebrønde på blot tre timer.
»Hvis alle de forladte olie- og gasbrønde i staten New York blev lukket, kunne næsten 750.000 ton kuldioxid fjernes fra atmosfæren, hvilket svarer til at fjerne bilerne i Buffalo i et år,« estimerer en af skaberne af den nye drone Timothy de Smet, der er leder af Geophysics and Remote Sensing Laboratory på Binghamton University i pressemeddelelse.
Det er tidligere blevet beskrevet i Ingeniøren, hvordan gamle oliebrønde i Nordsøen slipper store mængder metan op i atmosfæren, og det samme problem oplever man i USA ifølge pressemeddelelsen.
Bare i USA er det estimeret, at der er omkring 2 millioner forladte oliebrønde, så der vil være nok at se til, når dronen først slår sig løs. Hvis du selv vil nørde lidt omkring den nye drone, kan du finde studiet her. Pressemeddelelsen kan du finde her.
Kritik af dansk klimaindsats: Fem gode råd kan rette op på det
Vi slutter af med fredagens helt store nyhed, selvom den ikke udelukkende er opløftende.
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Klimarådet, som består af forskere på tværs af fagfelter, har netop 'dumpet' regeringens klimaindsats, når det kommer til at nå målet om at reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030, skriver DR.
Kritikken går blandt andet på, at omstillingen går for langsomt, fordi der ikke er lagt konkrete planer frem til at vise vejen for Danmarks klimamål i 2030, skriver DR.
»Det, der foreligger, er ikke tilstrækkeligt konkret til, at vi kan se, hvordan vi vil nå i mål med 2030-målsætningen,« siger Peter Møllgaard, økonom og formand for Klimarådet, ifølge DR.
Regeringen kritiseres især for kun at have fundet en tredjedel af de reduktioner, der er brug for, plus der bliver sat for stor en lid til ny teknologi og fangst af CO2.
Ifølge DR giver kommer klimarådet dog med fem råd, som, de mener, kan være med til at vise vejen til at nå målet om en 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030:
- En samlet køreplan for alle områder, hvor der skal findes reduktioner.
- En strategi for CO2-fangst og -lagring.
- En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger.
- Mere tempo på at få udtaget flere lavbundsjorde.
- En højere pris på drivhusgasser i de økonomiske beregninger.
Du kan læse både klimaminister Dan Jørgensens - og de andre partiers - svar i artiklen fra DR her.
