Du får at vide, at fjendtlige soldater er i udkanten af byen. Er de på vej mod dig, eller er de ved at planlægge et angreb på et mål i nærheden?
Der er huse og træer i vejen, som gør det svært at gennemskue, hvad fjenden er ude på. Du kan bevæge dig tættere på, men det øger risikoen for, at de opdager dig og går til angreb. Gode informationer er dyre – eller er de?
Lige nu bruges droner som løsning på den udfordring i krigen mellem Ukraine og Rusland. De relativt billige hobbydroner, som kommer udstyret med et kamera, giver soldater på begge sider af fronten mulighed for at følge med i udviklingen på slagmarken på afstand.
Men de kan også bruges til at angribe bag fjendes linjer, som da ukrainske droner for nylig ødelagde en række russiske bombefly.
Droner har ændret moderne krigsførelse, og derfor kan man ikke komme uden om teknologien, hvis man vil forstå, hvordan det er at være soldat i 2025.
Som del af mit ph.d.-projekt rejste jeg til Ukraine for blandt andet at interviewe ingeniørerne, som udvikler dronerne, og soldaterne, der styrer dem.
Deres erfaringer kan hjælpe os med at forberede os på en eventuel krig – for den vil med stor sandsynlighed indebære droner, hvis den kommer. Af samme grund afholdte NATO sidste år verdens hidtil største droneøvelse.
Dronernes indtog
På den ukrainske slagmark er dronerne overalt. Deres konstante summen afslører, at luften er mættet. Udover at overvåge og udpege mål til beskydning med artilleri, bruges de også til at angribe fjender direkte med for eksempel granater. Dette har gjort dronerne særdeles værdifulde.
I den ukrainske regering er man meget bevidst om dronernes betydning. Hør bare, hvad Ukraines vicestatsminister Mykhailo Fedorov siger om sagen: »Droner er kritisk vigtige for os. De er afgørende for vores fordel på slagmarken«.
Mellem 60 og 70 procent af skaderne på materiel og soldater på slagmarken i Ukraine stammer nu fra droneangreb. På jorden kører små plæneklipper-lignende robotter rundt og lægger miner. De afleverer også forsyninger til isolerede forposter og henter sågar sårede soldater.
I havet bruges ubemandede skibe til at beskyde russiske krigsskibe, og en gang i mellem også helikoptere og kampfly, skulle de forvilde sig tæt nok på – du kan se et eksempel i videoen nedenfor:
Det seneste år er de større flyvende droner også for alvor begyndt at blive brugt til langtrækkende angreb – op til 2000 km ind i Rusland – for at ramme kritisk infrastruktur som for eksempel oliedepoter og dronefabrikker.
Dronerne gør, at mange flere soldater nu har mulighed for at operere med større indsigt, og foretage præcisionsangreb der tidligere ville have krævet dyrt, specialiseret udstyr.
Udbredelsen af de billigere droner i Ukraine-krigen gør samtidig slagmarken ekstremt farlig, fordi det er sværere at skjule sig for fjenden. Som en dronepilot fortalte mig, så er det risikabelt fordi dronen kan være bevæbnet.
Men en ubevæbnet rekognosceringsdrone, der spejder efter mulige mål, kan også være farlig. Den kan nemlig sende besked til et artilleripjece. »Rekognosceringsdronen ser målet, giver mortéren besked om at angribe, hvilket den så gør på mange kilometers afstand,« sagde en dronepilot til mig.
\ Hvordan styres en drone?
Typisk bliver en drone styret af en soldat. Nogle har selv lært at flyve dem ved at spille flysimulator-spil online, men i dag er det også en almindelig del af den militære træning i Ukraine.
I praksis er der mellem tre og otte mennesker involveret i at servicere og operere de fleste dronetyper, fordi det kræver navigatører med godt terrænkendskab og specialister med særlig træning til at udstyre dronerne med sprængstof.
Så selvom de bliver kaldt ’ubemandede systemer’, skal der en del mennesker til. Derfor erstatter robotterne ikke soldaterne (endnu). Med den hastige udvikling af AI kan arbejdsfordelingen mellem menneske og maskine dog ændre sig.
Kunstig intelligens er nemlig ved at vinde indpas på slagmarken. Rusland og Ukraine kæmper for at udvikle og anvende teknologien til at reducere antallet af dronepiloter, koordinere brugen af droner i sværme, og omgå elektronisk krigsførelse som forstyrrer signaler.
Imidlertid har kompleksiteten ved AI og prisen for den betydet, at den endnu ikke er så udbredt endnu, til trods for at både Rusland og Ukraine i maj demonstrerede, at de var i stand til at bruge droner med begrænsede AI-kapaciteter.
Den moderne kampplads kræver droner
Dronernes rolle er markant større nu sammenlignet med tidligere krige. Selvom droner var karakteristiske for USA's operationer i Afghanistan, så gennemførte de ’kun’ omtrent 16.000 angreb med dem mellem 2008 og 2020.
Det ukrainske forsvar regner med at bruge over 4,2 millioner droner i år. Det er omtrent 350.000 om måneden eller lige under 12.000 om dagen, som de selv kan fremstille.
Det betyder, at de nu dagligt anvender mere end det dobbelte antal droner sammenlignet med, hvad de producerede årligt før krigen. De mindste flyvende droner koster kun omkring 300-500 dollars per styk.
Hvis man vil være klar til den moderne kampplads, er det altså vigtigt at man omstiller sig til den ubemandede teknologi.
Droner ændrer magtbalancen
Droner kan også ændre magtbalancen mellem stater.
Når vi normalt diskuterer militærteknologi, så taler vi om kampfly og kampvogne til mange millioner og milliarder kroner. Men eftersom dronerne er relativt billige, kan selv mindre velhavende stater (og ikke-statslige aktører som terrororganisationer) anskaffe sig et slagkraftigt arsenal.
Selv billige droner kan forvolde store skader – som det for eksempel kunne ses for nylig, hvor en ukrainsk havdrone eftersigende skød et russisk jagerfly ned, kan de være rigtigt dyre at forsvare sig mod.
Særligt, hvis der for hver drone skal bruges et missil til cirka 27 millioner kroner (det er ikke løgn, det koster et enkelt amerikansk Patriot missil). Som våben er dronerne enormt værdifulde, men det skaber samtidig nogle nye udfordringer for, hvordan vi kan forsvare os.
På studietur til Ukraine
For at lære af ukrainernes dronesucces, holder mange i NATO lige nu øje med krigens forløb.
På mine ture til Ukraine interviewede jeg folk i mange led af dronekampen. Lige fra fabrikken til soldater ved fronten.
Det viser sig, at dronerne løbende bliver udviklet med ny software og nye funktioner – for eksempel evnen til at navigere om natten eller evnen til at undgå at flyve ind i et træ, mens et andet mål forfølges.
»Vi er nødt til at modificere dronerne. Ellers kan vi ikke anvende dem,« fortalte en ukrainsk dronepilot til mig.
Jeg blev også fortalt, at soldaterne arbejder tæt sammen med ingeniører fra private virksomheder for at udvikle nye muligheder på dage og uger frem for år og måneder.
»Alt arbejdet foregår mellem virksomhederne og os dronepiloter«, fortalte lederen af en ukrainsk drone-enhed.
Man kan som forsker ikke få indsigt i alt omkring droner. Meget er hemmeligt for ikke at give fjenden mulighed for at sabotere eller forberede sig. Det betyder også, at det langt hen af vejen er detektivarbejde for os forskere at finde ud af, hvad der foregår.
Derudover sker der en konstant udvikling. Om bare tre måneder fungerer og bruges dronerne anderledes.
Derfor er det vigtigt at se bag ved fronten for at forstå, hvordan udviklingen foregår. Det er noget af det vigtigste, vi kan lære fra Ukraine.
Danmarks omstilling til dronekrig
Udbredelsen af droner sætter gang i nye overvejelser om, hvordan vi kan kæmpe og forsvare os – men også hvordan vi kan understøtte udviklingen af denne type våbensystemer.
Ukraines erfaringer giver os et grundlag for at forholde os til disse spørgsmål, så vi bliver bedst stillet i en usikker verden.
Droner er ikke en ’magic bullet’, der garanterer en sejr – men de har vist sig at være en vigtig teknologi, der kan forøge et forsvars kampkraft. I de kommende måneder og år kommer du nok jævnligt til at høre mere om dem.
Ikke kun fra Ukraine og Rusland, men også i stigende grad fra Danmark, hvor Forsvaret og industrien kommer til at arbejde tættere sammen om at skabe nye løsninger i et nyt Dronecenter på Fyn.
I første omgang vil centret fokusere på at uddanne dronepiloter for at sprede et ‘drone-mindset’ i Forsvaret.
Det er en proces, som tager tid, fordi soldater skal trænes i brugen af droner, men også fordi vi skal opbygge en leveringsdygtig industri.
Der er dog allerede gang i droneudviklingen i Danmark. Den 18. og 19. juni fremviste 49 virksomheder deres produkter på en international drone-konference i Odense. Flere af virksomhedernes droner bruges allerede i Ukraine.
Erfaringerne, de tager med hjem fra den ukrainske slagmark, kan derfor også komme Danmark til gavn, når vi skal omstille os til dronekamp.
Emilie Berthelsens ph.d.-projekt er finansieret af Forsvaret. Forsvarsakademiets forskere udtaler sig i kraft af deres vidensfaglige virke som privatpersoner. De udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet, Forsvaret, Forsvarsministeriet eller andre myndigheder.
