Danske eksperter fælder kriminelle på deres gang

I dag fortsætter retssagen om mordet på den 21-årige William Lennon Davies, der blev myrdet med 12 knivstik i april sidste år, hvor fem personer er anklaget for forbrydelsen.

En vigtig del af bevismaterialet i dagens retsopgør vil være en teknik, der er udviklet af to danske retsmedicinere og en arkitekt. Teknikken kan karakterisere menneskers gang og kropsbygning, og ad den vej afsløre identiteten af kriminelle på overvågningsvideoer, selvom gerningsmændene ofte er maskerede. Eller hvis kvaliteten af videoen er så dårlig, at det ikke er muligt at genkende ansigterne på gerningsmændene.

På den måde kan politiet sikre sig, at der er overensstemmelse mellem en pågrebet mistænkt og gerningsmanden, som er blevet videoovervåget på gerningsstedet.

Halter han eller går han som en cowboy?

De danske eksperters teknik består af en tjekliste, fotogrammetri og animationer.

Tjeklisten er en enkel bedømmelse af, hvordan den videoovervågede f.eks. går, står og hvilken holdning, han har.

»Går han som en cowboy med spredte ben, eller har han en tendens til at sætte det ene ben ind foran det andet, så han er ved at spænde ben for sig selv? Eller har han en lidt haltende gang, som skyldes en tidligere skade? Slår knæet ud på grund af et læderet ledbånd? Går han let med høje knæløftninger, eller går han tungt med benene slæbende efter sig?,« siger ph.d.-studerende Peter Kastmand Larsen fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Han har netop offentliggjort sin tjekliste i det internationalt anerkendte tidsskrift Journal of Forensic Sciences.

Med til at fælde jysk bankrøver

I den videnskabelige artikel fortæller forskerne, hvordan man fra videoovervågningsbilleder fra et bankrøveri i Jylland i 2004, fandt ud af, at der var et stort sammenfald mellem den, som politiet mistænkte, og så den person, som man så filmet bagfra i banken.

»Politiet lavede en skjult optagelse af den mistænkte fra de samme vinkler, som gerningsmanden var blevet filmet fra i banken. Her fandt vi ud af, at der var mange sammenfald, der understøttede, at politiet havde fat i den rigtige,« siger Peter Kastmand Larsen.

For eksempel var det meget tydeligt, at både den videoovervågede og den mistænkte havde en tendens til at rulle ud på siden af den venstre fod formodentlig som følge af en tidligere fodskade. To andre sammenfald var hængende skuldre og en tendens at bevæge hovedet meget fra side til side under gang. Så der var stor sandsynlighed for, at det var en og samme person. Men for at understøtte bevismaterialet yderligere, tog forskerne fat i et andet element i deres teknik, der er udviklet i samarbejde mellem retsmediciner og ph.d. Niels Lynnerup og arkitekt Jens Vedel.

Kan trække præcise kropsmål ud af billeder

Fra et billede af den maskerede mand i banken og et billede taget på politistationen, kunne de med fotogrammetriske beregninger og brug af et computerprogram lave en 2D-model og ad den vej bestemme de præcise mål for forskellige mål som længde, skulderbredde- og højde og øjenhøjde. Også her var der et sammenfald indenfor 3 cm mellem den videoovervågede og den mistænkte.

Baseret på disse to analyser, konkluderede eksperterne i deres udtalelse til politiet, at identiteten af gerningsmanden og den mistænkte kunne være den samme, selvom det blev understreget, at denne metode ikke kunne bruges med den samme sikkerhed som fingeraftryk eller DNA-profil. Men undersøgelsen kunne bruges som en del af politiets øvrige opklaringsarbejde.

Retsmedicinerne vidnede i retten på baggrund af billeder og videoklip, og den mistænkte blev dømt for bankrøveriet.

I forhold til den igangværende retssag kan de danske eksperter ikke udtale sig om deres arbejde med bevismaterialet. Selve teknikken er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Forensic Sciences (se link nedenfor).

De danske eksperters teknik fik for alvor sin ilddåb, da den svenske udenrigsminister Anna Lindh blev stukket brutalt ned i varehuset NK i Stockholm den 10. september 2003 og efterfølgende døde.

Her blev danskerne hurtigt tilkaldt for at undersøge, om der var sammenfald mellem den mistænkte, som det svenske politi fangede og så den kasketbærende mand fra varehuset, som man havde kraftigt i kikkerten.

Arkitekt Jens Vedel, som i øvrigt blev bragt sammen med Niels Lynnerup under et projekt, hvor de skulle lave præcise opmålinger af Grauballemanden, glemmer aldrig de dage.

»Vi blev hentet i lufthavnen af en højtstående politimand. I varehuset var der mange tungt bevæbnede politifolk, der understregede alvoren,« fortæller han.

Det bestod i korte træk på at fastslå de to videoovervågningskameraers præcise placering og ud fra videoklippene fastslå, hvor den formodede gerningsmand havde bevæget sig trin for trin. Grundidéen var - som den er i fotogrammetri - at kendte man tre ting i en trekant kan man beregne de resterende mål. For eksempel, hvis man forestiller sig fiktive linjer mellem kameraer og et punkt på gerningsmanden, så har man den omtalte trekant.

»Det er blot god gammel landmålerteknik, og det var det, som for alvor hjalp os på vej, så vi med stor nøjagtighed kunne bestemme staturen af den formodede gerningsmand,« siger Jens Vedel.

De mange positionsmålinger blev med hjælp fra det danske firma CADpeople omsat til en animation, som forestillede den formodede gerningsmand som en levende tændstiksmand.

»Fra denne animation kunne vi hurtigt fastslå, at den formodede gerningsmand havde en tendens til at hænge med den højre skulder, og det højre ben havde en tendens til at tage længere skridt end det venstre,« siger Niels Lynnerup.

Med det danske arbejde kunne man konkludere, at manden fra varehuset NK og Mijailo Mijailovic havde de samme kropsmål, og der var intet, der talte for, at de to personer ikke var identiske.

Selvom det svenske politi brugte danskernes materiale i deres samlede opklaringsarbejde, så var det ikke det, som for alvor fældede Mijailo Mijailovic. For hans mor havde opdaget, at hendes søn havde gravet sine bukser ned i hendes have, og de indeholdt DNA spor fra både Anna Lindh og Mijailo Mijailovic.