COVID-19-forskning: Del data om dine aktiviteter i ny app, og gør en forskel

Hvordan har corona og nedlukningerne påvirket vores liv? Det har vi, en gruppe forskere, sat os for at finde ud af.

Sammen har vi lavet appen, COronaVIDen, der har til formål at undersøge, hvordan den danske befolknings mentale sundhed, livskvalitet og hverdag har været under corona.

Vores forskningsprojekt CoronaLytics, som står bag appen, vil bruge borgernes erfaringer og aktivitetsdata til at blive klogere på coronavirussen og fremtidige epidemier.

Og til det har vi brug for din hjælp.

Deltag, og gør en forskel

Vi vil gennem appen COronaVIDen indsamle aktivitetsdata og sygdomsforløb fra smartphones og smartwatches i kombination med supplerende spørgsmål i appen om blandt andet coronasmitte-historik og mental sundhed.

Derfor er du som borger vigtig i forløbet med corona, da dine data kan hjælpe os med at finde sammenhænge mellem personlig trivsel, COVID-19 testresultater, symptomer på COVID-19 og fysisk aktivitet før og under COVID-19.

I appen bliver du anmodet om at bidrage med 24/7-aktivitetsdata og dele sygdomshistorie, prøveresultater, senfølger og hverdagsliv.

Vi kvitterer til gengæld med forskningsresultater og visualisering af relevante data, baseret på information fra alle dem, som deltager i projektet.

Det er op til dig, hvor meget data du vil dele via appen. Aktivitetsdata kan for eksempel være de antal skridt, som du har gået/løbet, eller din puls.

Dine data behandles anonymt, sikkert og videregives ikke til andre (se mere om appen i faktaboksen).

Coronavirussens påvirkning af vores hverdag

Men hvordan kan aktivitetsdata og supplerende spørgsmål i appen hjælpe med at gøre os forskere klogere på coronasmittens udvikling og dens betydning for hverdagen?

Det kan det gennem en analyse af appens indsamlede data.

Sådan en analyse vil kunne udvikle ny viden om borgernes ændrede livsmønstre, smittens udvikling, tidlige smittetegn, viden om senfølger, samt hvordan virussen har påvirket vores hverdag og livskvalitet.

Appen opdateres løbende for at følge coronas udvikling – for eksempel kan man nu skrive corona-testresultater ind, og der er for nyligt tilføjet en boble, hvor vaccination kan tilføjes.

Vi forventer også, at projektet kan bidrage til at kvalificere myndighedernes beslutninger om eventuelle kommende nedlukninger ved såvel den nuværende som fremtidige epidemier.

\ Læs mere

Kæledyrsejere oplever mindre stress og ensomhed under nedlukningerne

Tendens til faldende trivsel under corona

Vi lancerede COronaVIDen i oktober 2020 og har nu de første foreløbige resultater klar.

I brugernes svar kan vi se en tendens til, at danskernes trivsel er faldende i perioden fra september/oktober 2020 til perioden januar/februar 2021.

Mere specifikt er vi kommet med fem udsagn, hvor brugerne har seks svarmuligheder til hvert udsagn:

1. I de sidste to uger har jeg været glad og i godt humør
2. I de sidste to uger har jeg følt mig aktiv og energisk
3. I de sidste to uger har jeg følt mig rolig og afslappet
4. I de sidste to uger er jeg vågnet frisk og udhvilet
5. I de sidste to uger har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig

Svarene ovenfor peger på, at danskernes trivsel er nedadgående under corona. Det er forventeligt.

I september/oktober havde vi i vid udstrækning en almindelig hverdag, mens vi har haft en stor nedlukning indtil for ganske nylig i 2021.

Svarene viser også, at trivslen hos dem under 30 år er mere negativt påvirket under corona end trivslen hos dem over 30 år.

Det ser vi eksempelvis ved udsagnet: ’I de to sidste uger er jeg vågnet frisk og udhvilet’, hvor kun 21,4 procent af brugerne under 30 år har svaret ’det meste af tiden’.

Modsat har 30,5 procent af brugerne i alderen 30-49 år og 42,7 procent af brugerne over 49 angivet ’det meste af tiden’ på det spørgsmål.

\ Læs mere

Studie: Hver femte dansker har fået dårligere mental sundhed under COVID-19-pandemien

Et par vigtige forbehold

Hvor sikre er vores resultater? De er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og er dermed ikke bedømt af andre forskere.

\ Læs mere

Peer review: Sådan foregår tidsskrifters kvalitetstjek

Derudover er der en række andre forbehold, man skal være opmærksom på.

Først og fremmest er det ikke nødvendigvis de samme mennesker, der har svaret på spørgsmålene i henholdsvis september/oktober og januar/februar.

Der er også mange flere, der har deltaget i januar/februar.

Vi kan altså ikke se, at Anne på 27 har fået det markant værre, mens Per på 55 ikke udviser nogen større forandring. Det, vi kan se, er en tendens:

De folk, der har deltaget i januar/februar, har det lidt dårligere end de folk, der deltog i september/oktober.

Men er det på grund af corona, eller fordi folk generelt føler sig lidt mindre friske og udhvilede om vinteren sammenlignet med i efteråret? Det kan vi ikke se på baggrund af vores data.

Anden forskning peger dog i samme, logiske retning: Vi trives ikke lige så godt under en længere nedlukning (se for eksempel her og her og ), som når samfundet er mere åbent.

Af den grund tør vi godt stå på mål for vores resultater. Vi håber, du vil bruge appen, så vi kan blive endnu klogere på coronaens konsekvenser for vores mentale sundhed.

Forskningsprojektet CoronaLytics er støttet af Innovationsfonden. Projektet udføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed og Institut for Datalogi), Alexandra Instituttet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Teknologisk Institut og MedTech Innovation Consortium.

\ Læs mere

Stort metastudie peger på de mest effektive øvelser til mental velvære

\ Læs mere

Coronavirus: Derfor fyrer mediernes dækning af epidemier ofte op under frygt og panik

\ Læs mere

Bevæg dig under corona-krisen: Så hurtigt sygner kroppen hen, når du sidder stille