Den 20. april var der nok engang kridtet op til robot-fight på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.
Der blev nemlig taget hul på 20-års jubliæumet i DTU's årlige robotkonkurrence DTU RoboCup.
15 selvkørende robotter deltog og dystede på en fastlagt bane, hvor der ventede en række udfordringer undervejs. De skulle blandt andet forcere en trappe, en vippe, få en golfbold i hul, spille kryds og bolle og ikke mindst køre ræs.
\ Læs mere
Robotteknologi er blevet hvermandseje
DTU RoboCup er underholdende men afspejler samtidig den forskning i fremtidens robotter, der foregår på DTU.
»Udviklingen i kravene til deltagerne afspejler den teknologiske udvikling, der har fundet sted. Efterhånden som digitale kameraer, batterier, droner og gyroskoper til at måle hastighed, vinkling, position og bevægelser er blevet hvermandseje, så har vi også kunnet skærpe opgaverne for de deltagende robotter,« forklarer Ole Ravn, der har stået i spidsen for afvikling af DTU RoboCup i alle 20 år.
Næste generations robotter vil være i stand til at kunne aflæse og tilpasse sig ændringer i omgivelserne på en helt anden måde, end vi hidtil har set – og Ole Ravn spår derfor også, at de vil få en langt større udbredelse.
\ Læs mere
Og vinderen er...
Årets konkurrence blev vundet af ’Team Amanda’ bestående af Amanda Nielsen, Daniel Høgh og Tobias Andersen - alle ingeniørstuderende på DTU.
2. præmien gik til den kun 15-årige August Borg Ljørring med robotten ’Tactical Robot’. August Borg Ljørring vandt sidste års konkurrence som 14-årig.
Finalen var, ifølge lektor Nils Axel Andersen fra DTU Elektro, præget af et meget højt teknisk niveau.
Få et mere levende indtryk af, hvordan robotterne fungerer i videoen her:

































