Der er stort postyr i Cape Town. Der er nemlig risiko for, at byen ender som den første storby, der må lukke vandforsyningen for indbyggerne som følge af vandmangel.

Byen har fire millioner indbyggere, der allerede må tage til takke med en streng rationeringskvote på 50 liter per person om dagen.

Indbyggerne har efterhånden lært at spare på vandet; blandt andet er det ulovligt at vaske bilen eller vande haven, ifølge Cape Towns officielle hjemmeside.

Der har været meget snak om den såkaldte 'Day Zero' ('dag 0') – dagen, hvor byen lukker vandforsyningen, og indbyggerne kun kan hente vand fra cirka 150 standere rundt om i byen.

Den daglige ration vil så være 25 liter vand per person. Til sammenligning bruger nordmændene i gennemsnit 190 liter vand per person om dagen, ifølge SSB (Statistisk sentralbyrå; den centrale institution for indsamling, bearbejdning og formidling af officiel statistik i Norge, parallelt til Danmarks Statistiks rolle i Danmark, red.).

Skæringsdato er flyttet flere gange

Day Zero blev først sat til 22. april, men skæringsdatoen er flyttet flere gange, blandt andet som følge af nye beregninger for, hvor længe vandbeholdningen vil holde. I skrivende stund er den sat til 2019.

Day Zero betyder ikke, at vandreservoirerne er tomme, men at vandbeholdningen er faldet til 13,5 procent af dets kapacitetet, og så tager myndighederne kontrol over vandtilførslen til byen.

Men hvilke muligheder har Cape Town egentlig for at skaffe drikkevand?

Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, har talt med Hallvard Ødegaard, som i mange år var professor i vand- og afløbsteknik ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) i Trondheim.

»Der findes faktisk flere tekniske løsninger på vandproblemerne i Cape Town,« fortæller Hallvard Ødegaard til Forskning.no. Han uddyber:

»De har længe vidst, at det ville blive et problem. Ingeniørerne i Cape Town har en stor teknisk viden, og selvom infrastrukturen ikke er udbygget i hele byen, er den eksisterende infrastruktur af høj kvalitet.«

Regn, tak!

Men dét, som Cape Town virkelig trænger til, er regn. Én af grundene til, at byen har problemer med vandforsyningen, er langvarig tørke.

Vandet står ekstremt lavt i Theewaterkloof Dam somfølge af tørken. Dæmningen er ellers et stort reservoir og afgørende for vandforsyningen til Cape Town-området. (Foto: Shutterstock)

Der har ikke været nedbør nok til at genopfylde vandreservoirerne, og topniveauerne er blevet lavere og lavere siden 2014.

I Cape Town regner det mest i juni og juli , så der kan fortsat komme regn før Day Zero i 2019.

Nye kilder til drikkevand

Cape Town kan dog skaffe vand fra andre kilder gennem forskellige tiltag, og den sydafrikanske avis Daily Maverick har foretaget en detaljeret gennemgang af byens planer for at skaffe vand.

Blandt andet kan man bygge et pumpeanlæg, som skal pumpe 60 millioner liter vand om dagen fra en flod til én af ​​de dæmninger, der forsyner Cape Town med drikkevand. 

Avisen anslår, at hele Cape Town-området i de nuværende krisetider bruger omkring 500 millioner liter vand om dagen. Vandforbruget kan dog være dobbelt så stort, når der ikke er restriktioner.

Et andet tiltag er opsamling fra jordens vandførende lag, de såkaldte akviferer. Det er muligt med bjergarter, som indeholder store mængder vand, og som er en del af den langsigtede løsning for at skaffe nok vand til Cape Town i fremtiden.

Man kan bore ned i Taffelbjerget (Table Mountain) lige uden for Cape Town, og på denne måde skaffe massevis af drikkevand; helt op til 50 millioner liter om dagen.

Men der er mange ukendte faktorer på spil ved denne metode. Dræningen af drikkevandet kan få store konsekvenser for flora og planteliv i vildnisset omkring Cape Town, ifølge Scientific American.

Men man udforsker også andre teknikker for anskaffelsen drikkevand til millionbyen.

Genbrug af renset spildevand

»Det er én af ​​de sikreste og billigste tiltag, eftersom der altid er spildevand i en by,« mener Hallvard Ødegaard.

Det går i al sin enkelthed ud på at rense spildevandet, så det bliver så rent, at det enten kan bruges som drikkevand eller til for eksempel at vande afgrøder og agerjord.

Spildevandet skal gennem flere forskellige trin. Først skal det renses, til det er på samme niveau som i de fleste udviklede lande, som eksempelvis Norge.

»Derefter er der flere nye trin i rengøringsprocessen,« forklarer Hallvard Ødegaard, der uddyber: 

»Vandet skal renses yderligere ved at desinficere og fjerne partikler, bakterier, vira, parasitter og lægemiddelrester. Når det er gjort, siger man, at vandet har badevandskvalitet.«

Efter dette trin er der to måder at bruge det genbrugte vand på, forklarer Hallvard Ødegaard. 

• Det rensede vand kan kan ledes tilbage i jorden for at blive blandet med grundvandet, og så kan det bruges som kilde.
• Det recirkulerede grundvand bliver renset igen i et drikkevandsværk, før det igen bliver ledt ud som drikkevand.

»Det bruges mange steder i verden, blandt andet Californien i USA.«

»Man kan også forestille sig et system, hvor dette vand ikke bruges til drikkevand, men for eksempel til vanding af afgrøder,« forklarer Hallvard Ødegaard.

Forskellene mellem rig og fattig i Sydafrika træder tydeligt frem, nu da Cape Town står i en krisesituation. Har man penge, kan man sikre privat vandtilførsel, men har man ingen, er man fuldstændigt afhængig af, at byen finder en løsning. (Foto: Shutterstock)

Ekstrem rensing nødvendig

Ideen er at have separate netværk for drikkevand og vanding, så det dyrebare drikkevand ikke bliver brugt til for eksempel vanding af græsplæner eller afgrøder.

En mere direkte variant er at sende det genbrugte, rensede spildevand direkte tilbage i drikkevandsnetværket.

»Det kræver ekstrem rensning, hvor man blandt andet bruger membraner, der frafiltrerer mikroforurening. Almindeligvis blandes det genbrugte og rensede spildevand med vand fra andre kilder, før det sendes ud,« fortæller Hallvard Ødegaard.

Et sådant system er allerede i brug i Singapore, og det har det været i flere år. Ifølge CNN dækker det allerede 30 procent af Singapores vandbehov.

Cape Town benytter allerede genbrugt spildevand i landbruget, men der er behov for at kapaciteten øges markant.

Byen håber at øge mængden af ​​recirkuleret vand frem mod sommermånederne, og i de kommende år skal vandrecirkulationen levere mere end 150 millioner liter vand om dagen, ifølge Daily Maverick.

Dyrt havvand

Men der er endnu metode: Afsaltning af havvand.

For der er som sådan ikke mangel på vand på kloden; det meste kan bare ikke drikkes.

Cape Town er en kystby, og havvand kan afsaltes, renses og bruges til drikkevand. Metoden er allerede i brug i stor skala flere steder i verden.

Israel har bygget store afsaltningsanlæg og får mere end 55 procent af landets drikkevand fra havvand, ifølge Scientific American.

Havvand bliver drikkeligt gennem destillation eller filtreringsteknikken omvendt osmose (RO – reverse osmosis).

»Problemet med afsaltning er, at det er meget dyrt og kræver en masse energi. Rige lande som Israel og Saudi Arien er fuldstændig afhængige af teknikken,« siger Hallvard Ødegaard.

Afsaltningsanlæg i Barcelona. Omvendt osmose er en mulighed for Cape Town, men metoden leverer ikke lige så meget drikkevand som andre tiltag, og desuden er det en bekostelig teknik. (Foto: James Grellier/CC BY-SA 3.0)

Klar før ventilerne lukkes?

Afsaltning kan godt være en mulighed i Cape Town. Der er planlangt adskillige midlertidige afsaltningsanlæg, som skal producere drikkevand.

Ét af anlæggene kaldes Strandfontein, og her skal produktionen gerne begynde allerede i løbet af marts, ifølge den sydafrikanske internetavis news24.

Men afsaltningsanlæggene kommer ikke til at levere lige så meget drikkevand som andre tiltag.

Den sydafrikanske professor George Ekama fra Universitetet i Cape Town, som Hallvard Ødegaard har været i kontakt med, leverer et groft estimat for, hvor meget vand Cape Town kan forvente fra de forskellige tiltag.

George Ekama anslår, at afsaltningsanlæggene kan levere cirka 50 millioner liter om dagen. Det samme gælder for tapning af de såkaldte akviferer; altså vand fra jordens vandførende lag.

George Ekama estimerer, at byen kan få 100 millioner liter om dagen fra recirkulering af vand, men at løsningerne sandsynligvis ikke vil være klar, før ventilerne vil blive lukket – hvis der da ikke kommer regn.

Mister job som følge af tørken

Vandkrisen i Cape Town har også store konsekvenser udover manglen på drikkevand.

Landbruget er en storforbruger af vand, og man har måttet skære drastisk på forbruget. Som følge risikerer tusindvis af mennesker at miste jobbet.

Reuters rapporterer, at 30.000 allerede har mistet deres arbejde, og at landbruget har skåret vandforbruget med 60 procent.

Forskellene i samfundet i Sydafrika træder tydeligt frem, nu da Cape Town står i en krisesituation, skriver Washington Post.

De velhavende kan købe sig ud af problemerne ved at sikre privat vandtilførsel, mens de fattige er fuldstændig afhængige af, at byen finder en løsning, skriver den amerikanske avis.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.