Syv genveje til rent drikkevand

Selvom vi lever på ‘den blå planet’, der er dækket af 70 procent vand, så er drikkevand bestemt ikke en selvfølge i hele verden.

WWF Verdensnaturfonden vurderer, at to tredjedele af verdens befolkning vil have begrænset adgang til rent drikkevand i år 2025.

Hvad kan man gøre, hvis der pludselig ikke er noget vand at drikke overhovedet?

Det har vi spurgt professor Anders Dalsgaard fra Sektion for Fødevaresikkerhed og Zoonoser, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på København Universitet om.

Anders Dalsgaard har i mange år forsket i netop tilvejebringelse af rent drikkevand forskellige steder i Asien og Afrika.

Der er forskelligt vand

Ifølge Anders Dalsgaard vil et godt første initiativ være at kigge på den måde, man forvalter sine vandressourcer.

Alt for ofte skelner byer ikke mellem kvaliteten af sine vandressourcer. Det kan være, at byen har adgang til både grundvand og overfladevand, men kun benytter grundvandet til alt fra drikkevand til vanding af marker.

Her kan man dele vandet op i forskellige kvaliteter og bruge det mere fornuftigt, mener Anders Dalsgaard.

»Grundvand er bedst, og det skal fortrinsvis bruges til husholdning og industri, hvor rent vand er nødvendigt. Man kan så bruge andre former for vand til eksempelvis at vande afgrøder med. Mange afgrøder, blandt andet sukkerrør, kan man sagtens vande med endog meget beskidt vand, uden at det går ud over sundhedskvaliteten,« siger Anders Dalsgaard.

Ved at skelne mellem de forskellige typer vand, kan byerne ifølge Anders Dalsgaard altså sikre sig, at drikkevand af god kvalitet i hvert fald ikke bliver spildt på andre formål.

Spar på vandet

I samme boldgade som opdeling af vandressourcerne ligger sparing af vand.

Vand bliver alt for ofte klattet væk i byer, da der for det meste altid kommer nyt vand ud af hanen.

Med vandspare-ordninger kan man ifølge Anders Dalsgaard nedbringe en storbys vandforbrug dramatisk.

Det kan eksempelvis ske ved at give folk penge til at købe toiletter, der sparer på vandet, vandspare-brusere, vandspare-opvaskemaskine/vaskemaskiner eller andre vandbesparende anordninger.

Man kan også skrue på afgifterne på vandet, hvilket eksempelvis har en helt klar effekt på vandforbruget i Danmark.

»Danskere er nogle af de mennesker i Europa, som bruger mindst vand per indbygger. Det skyldes, at vand er så dyrt, som det er. Så hvis man vil have folk til at spare på vandet, kan man altid skrue prisen op på det,« siger Anders Dalsgaard.

Opsamling af regnvand

En anden mulighed for at få mere drikkevand er opsamling af regnvand. Dette benyttes meget i eksempelvis Australien.

I Australien opsamler mange mennesker regnvand via dertil indrettede systemer på deres tage, og vandet bliver herefter ført ned i store tanke ved husene.

Regnvand er som udgangspunkt rent at drikke, og der skal kun benyttes simple og billige teknikker til at rense eller opbevare det.

Opsamling af regnvand bliver også benyttet mange andre steder i verden, hvor tilgangen til rent vand er begrænset.

»Det er dog ofte en god idé at lade de første tyve minutters regn skylle fuglelort og andet skidt af tagene, før man begynder at samle vandet,« bemærker Anders Dalsgaard.

Rens udrikkeligt vand

Når de rene vandressourcer er udtømt, og der kun er udrikkeligt vand tilbage, er det nogle helt andre håndtag, der skal skrues på for at få rent drikkevand.

De fleste af disse er dyre i drift, eksempelvis desalineringsanlæg, der kan lave havvand om til drikkevand.

Desalineringsanlæg bruger man mange steder i verden, og desalineringsanlæg giver 300 millioner mennesker rent drikkevand. Til gengæld er omkostning i elektricitet minimum 10 gange højere end ved optagning af grundvand.

Der findes også mange forskellige maskiner, som med pumper, filtre og membraner trækker skidt ud af vand og gør det drikkeligt.

»Så længe der er vand, er det muligt at gøre det rent og drikkeligt. Man drikker jo også vand fra Themsen i London. Spørgsmålet er ikke, om det kan lade sig gøre, men om det bliver for dyrt, når man skal rense vand til eksempelvis 10 millioner mennesker,« siger Anders Dalsgaard.

Klor renser vandet

Hvis vandet bare skal være drikkeligt, kan man ifølge Anders Dalsgaard også nøjes med at filtrere det og derefter desinficere det med klor.

På den måde bliver vandet mikrobiologisk renset, og det kan drikkes.

Det er ganske vist ikke noget, som vi praktiserer i særlig stor stil i Danmark, men i mange lande i Sydeuropa er det helt standard at tilsætte klor til vandet, så det kan drikkes.

Ved at tilsætte klor sikrer man, at smitstoffer og andre mikroorganismer bliver dræbt. Samtidig er klor ikke på nogen måde sundhedsskadeligt i de nødvendige mængder for at rense vandet.

LÆS OGSÅ: Skal vi virkelig spare på vandet i disse tørketider?

Jorden renser vandet

I lande, hvor hverken dyre desalineringsanlæg, andre former for rensningsanlæg eller sågar klor er tilgængeligt, skal de dog tænke mere kreativt for at få renset vandet.

Er den eneste vandressource en forurenet flod eller et spildevandsafløb, kan man faktisk trække næsten rent vand ud af skidtet ved at grave dybe brøndhuller i en afstand af 20 til 30 meter fra vandkilden.

På den måde siver vand vandret gennem 20 til 30 meter jord, hvori det bliver filtreret.

»Det er den same proces som ved dannelse af grundvand. I Pakistan har jeg set det gjort ved et spildevandsafløb, og vandet var næsten drikkeligt med kun meget få sygdomskilder i bagefter,« fortæller Anders Dalsgaard.

Trækker vand ud af luften

Så længe der er vand, kan man altså rense det på den ene eller på anden måde, afhængigt af penge og krav til hvor meget vandet må lugte og smage.

Det er straks sværere, når der slet ikke er noget vand.

Store landområder i det nordlige Afrika og i Mellemøsten har praktisk talt ikke noget grundvand, så her er byerne helt og aldeles afhængige af regnvand til at fylde deres vanddepoter op, hvis de da ikke lige ligger ved havet og kan bruge desalineringsanlæg.

I de tilfælde, hvor der slet ikke er noget vand at rense, og regnen udebliver, kan man faktisk få rent drikkevand ved at hive vand direkte ud af luften.

Det kan man gøre med eksempelvis maskiner fra firmaet EcoBlue, der laver fugt i luften om til drikkevand – lidt á la de affugtere, mange mennesker har stående i deres kældre for at holde dem tørre.

Maskinerne fra Ecoblue kan lave flere hundrede liter vand om dagen, men de kræver elektricitet for at fungere, og derfor er de ikke særligt attraktive i blandt andet Afrika.

Der findes også forskellige nye opfindelser, som kan trække vand ud af luften uden brug af elektricitet. For eksempel Warka Water (se billedet i toppen af artiklen), der efter sigende kan trække 100 liter vand ud af luften om dagen ved at fortætte vanddamp i et net og lade det løbe ned i en beholder langs specielle fibre.

Konklusionen er altså, at der findes mange forskellige måder at få rent drikkevand. Hver by må så finde den måde, der passer bedst til dens situation, dens behov og bystyrets pengekasse.

I Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden kan du få – og give – mange flere gode råd til, hvordan verden kan blive et bedre sted.

LÆS OGSÅ: Sådan løser Cape Town vandkrisen

LÆS OGSÅ: Vand, vand og atter vand