PFAS-stoffer kan opløses langt nemmere og billigere med ny teknik
Metoden præsenterer dog ikke en løsning på forureningerne i Danmark, mener eksperter.
Ny metode opløser forurenende ‘evighedskemikalier’ langt nemmere og billigere end hidtil muligt

PFAS findes blandt andet i brandslukkere. I Korsør er flere blevet påvirket af stofferne efter at have spist kød fra køer, der havde græsset ved en nedlagt brandskole. (Billede: Shutterstock) 

PFAS findes blandt andet i brandslukkere. I Korsør er flere blevet påvirket af stofferne efter at have spist kød fra køer, der havde græsset ved en nedlagt brandskole. (Billede: Shutterstock) 

Forskere har fundet en nemmere og billigere måde at destruere en stor del af de sundhedsskadelige og svært nedbrydelige PFAS-stoffer, også kendt som ‘evighedskemikalier’.

PFAS er fundet flere steder i Danmark og er forbundet med blandt andet med leverskade, forringet immunforsvar og flere typer kræft. 

Mest kendt er sagen i Korsør, hvor børn er blevet syge, efter deres mødre under graviditeten havde spist kød fra køer, der havde græsset på PFAS-forurenede marker. 

Metoden, der er beskrevet i et netop udgivet studie, kan ifølge en pressemeddelelse være en »effektiv løsning på endeligt at skaffe os af med de skadelige kemikalier, der påvirker mennesker, dyr og miljøet.«

Hvor kommer PFAS fra? 

Perfluorerede stoffer (PFAS) er kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj og møbler. Stofferne er svære at nedbryde, og de ophobes derfor i miljøet.

Stofferne findes også i brandskum, hvilket var ophavet til forureningen i Korsør. Køerne havde græsset ved en gammel brandskole. 

Siden juli 2020 har det i Danmark ikke været tilladt at bruge fluorstoffer i pap- og papiremballagen.

Problemet langtfra løst 

Danske eksperter er dog skeptiske og understreger, at den nye metode langtfra udgør en endelig løsning på de PFAS-forureninger, vi har i Danmark. 

»Forskerne har fundet en metode til at opløse de her kemikalier, som er nemmere end den, man før har haft. Men hvis du vil løse problemet med selve forureningerne, hjælper det ikke rigtigt,« fortæller Kristoffer Almdal, professor i polymerer på DTU, der har kigget på det nye studie for Videnskab.dk.

»Den store udfordring er, hvordan vi fjerner stofferne fra naturen, og det giver metoden jo ikke noget svar på. Kun hvordan man opløser det, når man allerede har det i hånden,« siger professoren og understreger, at det altså er for tidligt at lade champagnepropperne springe. 

I Danmark har man, udover i Korsør, blandt andet fundet PFAS-stoffer langs kysterne. Tidligere i august 2022 rådede Styrelsen for Patientsikkerhed til ikke at bade i indsøerne ved Henne Strand ved Varde grundet fund af høje PFAS-værdier

Derudover er PFAS også fundet i grundvandet. En omfattende undersøgelse fra Miljøministeriet, der undersøgte grundvand fra 278 boringer, viste, at i 20 procent af boringerne blev der fundet spor af PFAS. I fire procent af boringerne var PFAS-grænseværdien overskredet.

Hans-Jørgen Albrechtsen er professor på DTU Sustain og beskæftiger sig med drikkevand og vandforsyning. Han er enig med sin kollega i, at studiet ikke løser problemerne med alle de danske forureninger: 

»De koncentrationer af PFAS-stoffer, hvor den nye metode kan benyttes, er meget langt fra de koncentrationer, som, vi vurderer, er sundhedsfarlige. Det vil sige, at man først skal koncentrere stofferne på en eller anden måde, og det er nemmere sagt end gjort. Derfor hjælper den nye metode ikke meget i forhold til eksempelvis ved strandene eller ved drikkevandet.«

Nem metode

Hvad, den nye metode indebærer, er lidt kompliceret. 

Kort fortalt fandt forskerne ud af, at en stor gruppe af PFAS-stoffer, kaldet perfluoralkylsyrer (PFCA), kan nedbrydes med simple ingredienser og ved relativt lave temperaturer på 80 til 120 grader celcius.

Til sammenligning har tidligere forsøg på at nedbryde PFAS krævet temperaturer op imod 400 grader, står der i pressemeddelelsen.

Studiet i sig selv er godt udført og meget troværdigt, fortæller Kristoffer Almdal: 

»Forskerne har været meget grundige, og har lagt et stort arbejde i at sørge for, at metoden og deres resultater er rigtige. Det ville overraske mig meget, hvis ikke det videnskabelige holder.«

Vigtig forskning

Selvom oprensning, selv med den nye metode, i Danmark har lange udsigter, er professorerne enige om, at denne type forskning er vigtig: 

»De seneste år har vi fundet ud af, at PFAS viser sig i alt fra regnvand til havskum. Så jeg mener bestemt, at al forskning, der forsøger at løse dette problem, er relevant,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen. 

Samtidig kan den nye metode også være relevant i de tilfælde, hvor man står med PFAS-stoffer i høje koncentrationer, som eksempelvis ved kemikaliedepoter, tilføjer Hans-Jørgen Albrechtsen.

Forskerne bag studiet håber på, at metoden i fremtiden vil kunne udvides til også at kunne nedbryde andre PFAS-stoffer ud over PFCA. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Science.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk