Forsker: Derfor er det så vigtigt med et stop for salg af sprøjtemidler

Et borgerforslag om stop for salg af sprøjtemidler til privat brug i haver og på offentlige arealer har opnået de krævede 50.000 støtter, der skal til, for at det skal bringes som lovforslag i Folketinget.

14. januar 2020 skal det til 1. behandling.

Forslagsstillerne, heriblandt overtegnede, ønsker et forbud mod alle ukrudts- og insektmidler samt andre pesticider, der er skadelige eller potentielt skadelige for grundvand, biodiversitet og sundhed.

Det gælder således såvel Roundup med aktivstoffet glyfosat samt insektgifte med indhold af neonikotinoider, der rammer nervesystemet.

Langt det største forbrug af sprøjtemidler sker i landbruget, kun omkring to procent i private haver.

Så hvorfor handler borgerforslaget kun om det private forbrug?

Af den simple grund at gift i private haver samt på offentlige arealer er unødvendigt, og at et forbud er muligt at få vedtaget.

Giftstofferne påvirker grundvandet, bierne, biodiversiteten og vores sundhed, og det kalder på lovgivning og handling.

Grundvandet under pres

Vi er faretruende tæt på at skulle rense det hidtil så enestående, gode, danske drikkevand.

I dag indeholder 41 procent af danske vandværksboringer pesticider eller pesticidrester. I 12 procent af dem er grænseværdien overskredet, og der påvises hele tiden nye stoffer ved analyse af grundvandet.

Danske Regioner har i en ny undersøgelse fra 2019 fundet 129 stoffer i grundvandet, og hele 75 af dem har man ikke tidligere påvist, berettede Ingeniøren. Der er blandt andet fundet rester af glyfosat, det aktive stof i Roundup, samt af nedbrydningsproduktet AMPA.

Når glyfosat og Roundup fremhæves, skyldes det, at det er blevet massivt markedsført som et harmløst stof, der var fuldt bionedbrydeligt. Derfor er det et problem, at glyfosat nu findes hyppigere og hyppigere i grundvandet.

Tallene fra regionerne viser også, at fem af de ti hyppigst fundne stoffer i undersøgelsen er nye stoffer.

I ovennævnte artikel fra Ingeniøren fremhæver Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, at lovgivningen »måske ikke har været så ambitiøs, som vi troede, og at det kan få konsekvenser for kvaliteten af drikkevandet.«

Rensning af drikkevandet er et skråplan uden grænse for omfanget og derfor ingen acceptabel løsning. Altså må forureningen af grundvand forhindres.

Glyfosat er lovligt i EU indtil 2022, men Danmark kan gå enegang og forbyde specifikke anvendelsesområder, for eksempel private haver og offentlige arealer, som borgerforslaget foreslår.

Vi foreslår samtidig at forbyde de midler, der kun er 'under mistanke' for at være skadelige – udfra et forsigtighedsprincip.

Følg Tysklands og Østrigs eksempel

På de danske marker sprøjtes der mere end nogensinde før. Politisk set er det sværere at få forbud igennem her, men netop derfor er det så vigtigt, at vi ikke også sprøjter vores haver.

Mange kommuner er allerede tilsluttet initiativet 'Giftfri haver', hvilket viser den folkelige interesse i et forbud mod privat brug af midlerne.

I 2019 blev en affaldsstation i Karise syd for Køge kortvarigt lukket, fordi der sivede pesticider, herunder glyfosat, fra haveaffaldet ned i jorden med det vand, der ledes væk fra pladsen. Herfra kan det potentielt ende i grundvandet.

Når der kan vaskes glyfosat ud fra en bunke haveaffald, kan det kun skyldes, at stoffet har været brugt i private haver eller på et offentligt areal.

De private brugere er ikke uddannet til at håndtere midlerne, prisen er ikke afgørende, og de bruger løs uden at have forstand på mængderne.

Både Østrig og Tyskland har vist politisk vilje til at standse salget af glyfosat og dermed Roundup. Danmarks Naturfredningsforenings præsident agiterer kraftigt for, at Danmark følger trop.

Det samme gør vi, der har stillet borgerforslaget.

Sprøjtemidlerne truer insekterne

Det er ikke kun drikkevandet, der er på spil. Også biodiversiteten er truet af de mange sprøjtegifte. En videnskabelig oversigtsartikel fra 2019 viser, at der globalt er blevet færre og færre insekter de senere år.

Samme oversigtsartikel henviser til en anden artikel, der viser, at 75 procent af de flyvende insekter er forsvundet i Tyskland i løbet af bare 27 år.

Insekternes globale tilbagegang skyldes en foruroligende reduktion i egnede levesteder, men i høj grad også forureningen med pesticider og kunstgødning. Det gælder også i Danmark.

Det problem kan dog langt fra afhjælpes med borgerforslaget alene. Det kræver en ændret dyrkningspraksis i landbruget med reduceret brug af disse midler og en generel reduktion af landbrugsarealet.

LÆS OGSÅ: Sådan redder vi dyrelivet: Inddrag en tredjedel af landjorden

En ond cirkel for hele økosystemet

Problemet med de færre insekter er ikke kun tabet af insekterne selv. For når insekter som myrer og bier forsvinder, rammer det også fugle, frøer og firben, som lever af dem og andre leddyr.

Nå der bliver mangel på insekter er det umiddelbart en trussel mod bestøvning af frugttræer og -buske og af markafgrøder som raps og kløver.

Det er et økonomisk og forsyningsmæssigt problem for mennesker. Men det er samtidig en ond cirkel for hele økosystemet. For når der er færre bestøvere – altså bier m.fl. – bliver der også færre frugter og frø, som er livsgrundlag for mange insekter.

Og såvel insekter som planter med frugt og frø har betydning for eksistensen af pattedyr og fugle.

Altså er de bestøvende insekter af basal betydning for hele økosystemet – kort fortalt.

Insektbekæmpende stoffer rammer bierne hårdt

Det største problem for honningbierne er brugen af neonicotinoider til insektbekæmpelse. Stofferne virker ved at ramme insekternes nervesystem, og Imidacloprid er et af de mest kritiske.

Det bruges til at bejdse frø, så planterne er beskyttet mod insektangreb under spiring. Det optages i den spirende plante (hvorfor det kaldes et systemisk pesticid) og findes overalt i den.

Men udover at ramme de skadelige insekter, der kan angribe kulturplanterne, rammer det også de nyttige insekter. Det påvirker honningbiernes retningssans, så det bliver svært for bierne at finde hjem til bistadet, som det også er tilfældet med glyfosat (det vender jeg tilbage til).

Det kan føre til sammenbrud for hele bifamilien – det der betegnes Colony Collapse Disorder (CCD), et velkendt fænomen for alle, der holder bier, som du kan læse mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Mystisk massedød blandt bier forklaret'.

Humlebier, der besøger de sprøjtede planter, påvirkes på samme måde. Det tager dem længere tid at vende hjem til boet med indsamlet pollen og nektar.

Det betyder mindre føde i humlebiboet, der udvikles færre humlebidronninger, og bestanden af humlebier falder efterhånden.

I EU er det blevet foreslået at standse brugen af disse midler, netop fordi de påvirker biernes orienteringsevne med store økonomiske og biologiske tab til følge.

Men Danmark har stemt imod, så det er muligt for de enkelte lande at give dispensation til fortsat brug. I Danmark er det således stadig tilladt at bruge midlerne til behandling af sukkerroefrø, men ikke til raps.

LÆS OGSÅ: Pløjefrit landbrug: Naturvenlig trend eller miljøsvineri?

Biers orienteringsevne påvirkes også af glyfosat

Bier lærer hurtigt at finde hjem til stadet, og det kan bruges til studier af deres orienteringsevne under påvirkning af miljøgifte.

En undersøgelse kunne således påvise en nedsat orienteringsevne hos bier der havde indtaget ikke-dødelige (subletale) doser af glyfosat i en sukkernæring. På samme måde som det ses ved påvirkning med neonicotinoider.

Tre grupper af arbejderbier blev udsat for en stigende koncentration af glyfosat, sammenlignet med en kontrolgruppe uden glyfosat. Bierne blev sluppet ud 460 meter fra bistadet, og skulle nu finde tilbage til deres velkendte hjem.

De bier, der havde fået glyfosat, var længere tid om at finde tilbage, og fløj lange omveje undervejs

Bier, der udsættes for glyfosat, har altså ringere overlevelsesevne og er dårligere arbejdere for bifamilien, fordi de er længere tid om at komme hjem med nektar til bistadet.

Glyfosat reducerer biers immunforsvar

Blandt bestøverne er bierne særligt vigtige. Det er påvist, at bier, der bliver udsat for glyfosat, har en reduceret bakterieflora i tarmen. Deres immunsystem er dermed mindre effektivt til at hindre infektioner, og dødeligheden er højere.

Der blev brugt store doser i forsøget, men det er uomgængeligt, at glyfosat kan påvirke immunsystemet hos bierne, både hos de vilde og hos honningbierne

Men hvordan bliver bier egentlig udsat for glyfosat under naturlige forhold?

Nogle kulturplanter er gjort tolerante overfor glyfosat, så det er til stede efter sprøjtning, uden at det skader planterne. Det kan derfor findes i den nektar, bierne henter i blomsterne fra sprøjtede planter.

Men bier trækker ikke kun på kulturplanterne. De vilde planter i omgivelserne er også vigtige fødekilder, og her kan der også være sprøjtet med det resultat, at der er glyfosat i planterne under nedvisning – som for eksempel med haveaffaldet i Karise.

Læs mere i boksen 'Sådan virker glyfosat på bier' under artiklen.

Kære politikere, støt borgerforslaget

Da man for over 20 år siden politisk diskuterede brugen af gensplejsede afgrøder, skrev jeg en kronik i Information om risikoen ved uhæmmet brug af Roundup til gensplejsede, glyfosat-tolerante sukkerroer.

Der blev ikke givet tilladelse dengang, og der er stadig ingen GMO-afgrøder i Danmark.

Dengang udviste man forsigtighed – en forsigtighed, jeg håber vore lovgivere vil følge, når de skal stemme om at stoppe salget af sprøjtemidler til privat brug og til brug på offentlige arealer.

Per Mølgaard er lektor emeritus og var ansvarlig for undervisningen i botanik og plantestoffer ved farmaceutuddannelsen på KU. Han er forfatter til bogen 'Giftige planter – i naturen, i haven, i køkkenet og på marken', Koustrup & Co. 2014. Per Mølgaard er desuden medlem af bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening i Rudersdal.

LÆS OGSÅ: Syv genveje til rent drikkevand

LÆS OGSÅ: Roundup er ikke så skadeligt, som du måske tror